Foto: Tsering Topgyal/AP
Klima

Connie Hedegaard kræver nye klimamål for EU

Grønne investeringer skal fremprovokeres af nye mål for EU’s udledning af CO2 og vedvarende energi i 2030, mener EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard.

Klima

Klimakommissær Connie Hedegaard vil have fastsat nye bindende mål for 2030 i EU’s klima- og energipolitik.

Hun er tilbageholdende med at nævne konkrete tal, men betegner en CO2-reduktion på 40 procent som fornuftigt, når EU-kommissionen næste år skal udarbejde en plan for en reduktion af udslippet frem mod 2030.

LÆS OGSÅ

»40 procent er et tal, som vi vil gå til den diskussion med. Det er det, der er analyseret med al den ekspertise, der er til rådighed i kommissionen«, siger hun.

I EU-kommissionens køreplan for CO2-reduktion er de 40 procent nævnt som det mest samfundsøkonomiske mål i 2030, hvis man skal nå at sænke udslippet af drivhusgasser med 80 procent frem mod 2050, sådan som EU har vedtaget.

Nye mål skal presse energiselskaber
Connie Hedegaard ønsker også, at EU ikke blot har et mål for andelen af vedvarende energi i 2020, men også et for 2030: »Jeg tror stadigvæk, at man vil have brug for et mål for vedvarende energi. Det er en diskussion, som vi stadig har til gode at tage internt i kommissionen, men det er mit personlige synspunkt«, siger hun.

EU’s nuværende klima- og energipolitik rummer kun mål for 2020 og 2050. Connie Hedegaard håber, at nye mål i 2030 kan være med til at sætte blandt andet energiselskaber under pres, så de investerer mere i grøn energi.

EU gør ikke nok



Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er enig. »Man bør få en ny energi- og klimapakke på plads, der kører frem til 2030, blandt andet med et mål for vedvarende energi. Det vil bidrage til at stabilisere CO2-priserne, og det er helt afgørende«, siger han.

Et bindende mål for vedvarende energis andel af energiforsyningen i 2030 vil kunne påvirke de energiselskaber, der for eksempel om fem år skal vælge brændstof til et nyt kraftværk. Hvis de vælger kul, bliver de nødt til at kalkulere med at skulle skaffe stadig dyrere kvoter i de næste 40 år.

»Jeg tror, at de europæiske energiselskaber og regeringer er pinligt klar over, at det vil være en dybt problematisk beslutning at låse sig selv fast i fossil afhængighed i de næste 40 år. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at de ydre økonomiske rammer også i dag tilsiger at lave den rigtige investering«, siger Martin Lidegaard.


Forslag om kvoter på vej
På den lidt kortere bane barsler EU-kommissionen, formentlig på onsdag, med et forslag, der skal reducere antallet af CO2-kvoter, men Connie Hedegaard nedtoner forventningerne til virkningen.

»Jeg tror ikke, man skal forvente, at prisen stiger helt enormt lige fra den ene dag til den anden. Jeg tror, at det satte en prop i priserne, da vi i efteråret gjorde klart, at vi ville gøre det her«, siger hun.

Kvoterne lægger et loft over energibranchens og de større virksomheders CO2-udslip og udgør en hjørnesten i EU’s klimaplan, som skal sikre, at udslippet af drivhusgasser i 2020 er 20 procent lavere end i 1990.

Men hjørnestenen har slået gevaldige revner, siden den blev støbt færdig for snart syv år siden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den økonomiske krise har fået energiforbruget til at falde, så der er for mange kvoter på markedet, og prisen er faldet til omkring 8 euro (60 kr.) per ton, hvor EU’s klimapolitik tager udgangspunkt i en pris på 30 euro per ton. Når prisen er lav, tilskynder det ikke til investeringer i grøn energi.

Mål om at blive selvforsynende
Flere kilder fremhæver de mange og billige CO2-kvoter som en af årsagerne til, at kul risikerer at spille en stor rolle, når der inden for de kommende år skal bygges et væld af nye kraftværker overalt i Europa, fordi mange af de nuværende kraftværker er ved at være udtjente.

Men problemet er større end det, mener brancheorganisationen Dansk Energis EU-chef, Ulrich Bang, der taler om en »øget nationalisering af energipolitikken«.

»Man vender EU og hinanden ryggen og er sig selv nok«, siger han.

LÆS OGSÅ

Konkret fremhæver han, at Tyskland hidtil er gået selv i planlægningen af, hvad der skal afløse den atomkraft, som tyskerne har besluttet at afvikle, og at nogle tyske delstater har mål om at blive selvforsynende med energi, selv om man udnytter ressourcerne bedst ved at handle med hinanden.

»Helt bogstaveligt handler det om, at man stiller en masse vindmøller op et sted, hvor det ikke blæser, fordi man vil have dem til at stå i sin egen region i stedet for at stille dem der, hvor det blæser«, forklarer Ulrich Bang.

Næstformand: EU gør ikke nok
Opråbet fra Dansk Energi mødes med forståelse hos Dan Jørgensen (S), der er næstformand i Europaparlamentets miljøudvalg.

»EU gør ikke nok. Hvis vi ikke reagerer inden for 5-10 år, så løser vi ikke klimaproblemerne. Jeg tror, at mange går rundt med en tanke om, at vi bare må handle så hurtigt, vi nu engang kan, men der er jo et point of no return, altså et tidspunkt, hvor klimaforandringerne løber løbsk«, siger han.

Bogstaveligt handler det om, at man stiller en masse vindmøller op et sted, hvor det ikke blæser, fordi man vil have dem til at stå i sin egen region i stedet for at stille dem der, hvor det blæser

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Socialdemokraten bekymrer sig først og fremmest om de lave priser på CO2-kvoter, og han er glad for, at EU-kommissionen har fremlagt et forslag, som går ud på at gøre færre kvoter tilgængelige i de kommende år. Men kommissionen skal gå endnu hårdere til værks og prøve at få hævet målet om reduktion på 20 procent i 2020, mener han.

Det støttes af den danske regering, men Martin Lidegaard påpeger, at ideen kun har opbakning fra få andre EU-lande.
Frygter for Polen

I den grønne tænketank European Climate Foundation advarer policy manager Dries Acke også energiselskaberne mod at lade sig forblænde af den gode økonomi, der er i kulkraftværker lige nu. Han mener, at CO2-kvoterne vil blive dyrere, og peger på, at der også er anden lovgivning i støbeskeen.

»I fremtiden vil der ikke være de samme penge i kulkraftværker, som der er nu, fordi politikerne tager flere initiativer, der gør det dyrere – ikke kun på grund af klimaet, men også partikler, der skader helbredet«, siger Dries Acke.

Omvendt frygter han for lande, hvor de økonomiske overvejelser bliver sat til side til fordel for politiske. Konkret nævner han Polen.

»De polske kulkraftværker får meget statsstøtte. Det handler ikke om en fornuftig økonomi, men om en form for tradition, uafhængig energiforsyning, lokale arbejdspladser og en stærk lobby«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce