I lyset af en ny rapport om den globale afskovning som følge af EU-borgernes forbrug kræver Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) handling af de danske landmænd og supermarkedskæder.
EU’s import af palmeolie fra Indonesien er en af de helt store årsager til fortrængning af oprindelig skov, og det kræver, at supermarkederne ændrer indkøbspolitik, mener landbrugspolitisk medarbejder Rikke Lundsgaard fra DN.



























