Søløjtnant Erik Overbye havde ingen anelse om, hvad der ventede ham, da han en formiddag i maj 1932 blev kaldt ind til et møde med flyvevæsenets chef, Asger Grandjean.
Den 26-årige nyuddannede jagerflyver var i gang med et skydekursus i København hos den tyske flyproducent Heinkel. Derfor blev han lettere paf, da kommandørkaptajn Grandjean spurgte, om han havde lyst til at tage til Grønland den sommer.




























