KLIMAFORANDRINGER. En spanier går over den udtørrede bund på et vandreservoir i Alcora i Spanien.
Foto: FERNANDO BUSTAMANTE (Arkiv)/AP

KLIMAFORANDRINGER. En spanier går over den udtørrede bund på et vandreservoir i Alcora i Spanien.

Klima

Klimapanel frygter temperaturstigninger på op til 4,8 grader

Ved udgangen af det 21. århundrede kan klodens temperatur være steget dramatisk, advarer forskere i FN-rapport.

Klima

Det er yderst sikkert, at klodens temperatur vil stige mellem 0,3 og 4,8 grader i dette århundrede.

Det er med »ekstrem sandsynlighed« menneskeskabte temperaturstigninger.

Det konkluderer FN's klimapanel i sin seneste rapport om klimaforandringerne.

Menneskets påvirkning af kloden kan nu registreres i en opvarmning af atmosfæren og verdenshavene, i smeltende ismasser i Arktis og på Grønland og i mere ekstremt vejr.

LÆS OGSÅ

Især i Arktis vil temperaturerne stige hurtigere end i resten af verden. Temperaturstigningerne vil først og fremmest ske over land, vurderer klimapanelet IPCC.

Det medfører med særdeles høj sandsynlighed, at der vil være hyppigere vejrmæssige ekstremer - voldsomme hedebølger og kraftige kuldeperioder - i fremtiden, efterhånden som Jordens gennemsnitstemperaturer kravler opad.

Vandstigninger vil være mærkbare
Verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod slutningen af århundredet, venter IPCC, som - afhængig af den præcise udvikling i klodens klima - anslår, at den samlede mængde is i klodens gletsjere uden for Sydpolen kan falde med i værste fald mellem 35 og 85 procent.

IPCC understreger dog, at det er vanskeligt at spå om de vandstigninger, der i værste fald kan komme. Forskerne tør kun anslå, hvad det med en vis sandsynlighed kan ende med.

Men det er høj risiko for, at verdenshavene vil stige også efter 2100 og at en vedvarende temperaturstigning kan føre til et næsten fuldstændigt tab af Grønlands iskappe i løbet af et årtusind eller mere. Det kan få havene til at stige med så meget som syv meter.

Den temperaturstigning ligger ifølge forskernes overslag et sted mellem en grad og fire grader. De beviser og forståelsen af mekanismerne i et arktiske klima, vi har i dag, gør det vanskeligt at komme med en mere præcis vurdering, understreger IPCC i sin klimarapport.

På den nordlige halvkugle vil følgerne af opvarmningen blandt andet indebære, at der kan være op til 25 procent mindre sne om foråret ved udgangen af dette århundrede.

Permafrosten vil svinde kraftigt ind

Hvad angår permafrosten, de konstant frosne områder i blandt andet Sibirien, vil de på den nordlige halvkugle svinde kraftigt ind, efterhånden som verdenstemperaturen stiger. Alt efter omfanget af klimaskiftet kan permafrosten i overfladelagene om 87 år være mellem 37 og 81 procent mindre end i dag.

Det kan få store mængder CO2, der i dag er bundet i permafrosten, til at sive ud i atmosfæren og forværre klimaproblemerne.

LÆS OGSÅ

De hedebølger, der i dag optræder fra tid til anden, vil både blive længerevarende og hyppigere, forudser forskerne i rapporten.

I nord og omkring Stillehavet ved Ækvator vil der sandsynligvis falde mere nedbør, mens regnen stilner af over tempererede og subtropiske landområder. Når den så endelig falder, så vil det oftere end i dag være som ekstrem regn, venter IPCC ifølge rapporten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce