Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Maja Maach
Foto: Maja Maach

Produktion. Arne Kremmer kører de 500 kilo tunge halmballer hen til transportbåndet, som smider det ind i en trumle, der river ballerne i stykker, hvorefter stumperne kommer til afbrænding.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøvenlig landmand: De unge mennesker slukker jo hverken lys eller computere

Stigende oliepriser fik landmanden Arne Kremmer til at købe eget fjernvarmeværk.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han startede som landmand på Samsø for 45 år siden og har i årtier fyret op i huset med olie.

Men så kom dagen, hvor Arne Kremmer valgte at blive moderne. Endda før så mange andre af sin generation.

For den 71-årige garvede landmand var en af de første på Samsø, der kunne se fidusen i at overgå til vedvarende energi. Ikke af store klimahensyn. Men fordi det hurtigt gav ham lidt mere på kistebunden.

Og en vaskeægte landmand forstår at gøre en god forretning.

»Vi vidste jo ikke, hvad det var. Jeg var ikke ligefrem skeptisk, men vi vidste jo heller ikke, hvad der kom ud af det. Men på daværende tidspunkt var der et enkelt halmværk i Tranebjerg, som fungerede godt. Og jeg tænkte, at det som landmand ville være godt at komme af med halmen«, fortæller Arne Kremmer med en tyk Samsø-dialekt.

Men han kunne ikke nøjes med blot at levere halm til øens biodynamiske varmeværker. Han købte sit eget halmvarmeanlæg i 2002 i forbindelse med Samsøs implementering af en kæmpemæssig energiplan, der skulle gøre øen 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.

Begyndte med en konkurrence I 1997 vandt Samsø en landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks Energi Ø, og det satte gang i en række lokale initiativer, så der i løbet kort tid nærmest var startet en lokal energiandelsbevægelse.

Som Arne Kremmer begyndte flere af øens landmænd at investere i grøn energi. De købe anparter i de 11 nye vindmøller. Og fik mange af de lokale kræfter med på vognen, så også flere og flere husejere fik solfangere på taget.

»Olien steg på det tidspunkt, og folk begyndte at se, at det ville være billigere for øen. Lige godt halv pris ville vi få det billigere, og der er jo ingenting, der går i stykker i husene. Og det er jo nemt, « fortæller Arne Kremmer.

»Nu bliver pengene på Samsø, i stedet for at de går til oliesheikerne. Så det er en win-win for hele øen«, siger han

Hans eget Onsbjerg varmeværk leverer i dag varme til 80 husstande. Og Arne Kremmer kommer af med en stor del af den halm, han ellers ville have brændt af på marken ved høsten. Der er oven i købet så meget halm, at han kan sælge baller til øens andre to andre halmvarmeværker.

En god forretning
Landemændene tjener 63 øre pr. kilo i høstsæsonen, og de får 14 øre kiloet om vinteren. Det giver godt 300 kroner for en balle. I halmvarmeværk står halmet i seks meters højde.

»Det er en god forretning, fordi vi leverer biomassen til fjernvarmeanlægene. Vi leverer meget halm og får noget fortjeneste. Det er en lille sidegevinst ved siden af (landbruget, red.)«, siger han.

Arne Kremmer og de andre landmænd hoppede ikke med på den grønne bølge af decideret klimahensyn, men deres investeringer har været med til, at Samsø har nået målet om være 100 procent selvforsynende med vedvarende energityper.

Samsø er et miljømæssigt forbillede på mange områder. Hvert år producerer en dansker ti ton CO2. På Samsø lyder tallet minus tolv ton. Og øen arbejder på at blive helt fri for fossile brændstoffer i 2030.

Det betyder ikke, at de enkelte beboere er lige klimavenlige, for øen har fortsat 300-400 oliefyr, der helst skulle udskiftes. Og alle biler på nær hjemmeplejens kommunale elkøretøjer bruger diesel eller benzin.

Samtidig udleder indbyggerne lige så meget CO2 som så mange andre, når de køber varer. 80 procent af de globale CO2-udslip stammer fra menneskers forbrugsvaner. Og derfor er der behov for lige så mange adfærdsændringer hos befolkningen som politiske initiativer fra verdens ledere.

Sluk lyset og computere

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FN’s klimapanel fremlagde i dag sin rapport, som forudser global opvarmning på op til 4,8 grader, hvilket betyder flere naturkatastrofer og vildere vejrfænomener.

Men FN’s advarsler gør ikke synderligt indtryk på den aldrende landmand.

LÆS OGSÅ

»Jeg ser lyst på fremtiden. Det har altid gået op og altid gået ned. Tingene indretter sig. Jeg tager det ganske roligt«.

Men hvad kan den enkelte gøre for klimaet?

»Jae, så gammel som jeg så er man jo vokset op med, at man skal slukke lyset og de der helt almindelige ting. Men de unge mennesker slukker jo hverken deres computere eller lyset. Det er jo bare at gøre de små ting, ellers er det sund fornuft og så skal man huske at spare på tegnebogen«, siger Arne Kremmer .

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden