Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Sjørup(Arkiv)
Foto: Thomas Sjørup(Arkiv)

Kortsigtet. Budgettet for klimasikring i de fleste danske byer prioriterer ekstremregn højere end havstigninger, hvilket orskere nu advarer imod.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi sikrer mod regn, men glemmer havet

Kommunerne er så fokuserede på at beskytte mod regnvand, at glemme havvandet.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svendborg er klimasikringen mod havstigninger nærmest gået i stå, selv om stormfloder flere gange har gjort Kulinggade og andre veje ved havnen mere egnet til både end biler.

LÆS OGSÅ

Det skyldes, at man ved flere skybrud har fået brunt kloakvand i lavtliggende boliger og erhverv.

Vigtigere på lang sigt
Og det er langtfra kun i Svendborg, at langt hovedparten af klimabudgettet går til vand fra oven frem for vand fra siden:

Aalborg koncentrerer sig om udvidelse af kloakker frem for at fortsætte tilpasningen af kajkanten til Limfjordens stadig højere vandstand.

Roskilde har brugt penge på regnvandsbassiner og nye vådområder længere oppe i byen, men udskudt de større investeringer ved kysten.

Man skal under ingen omstændigheder glemme havet, der for landet som helhed på længere sigt bliver vigtigere end regnvand og kræver større planlægning

I København har det milliarddyre skybrud i 2011 fået langt hovedparten af fokus i klimatilpasningsplanen til at ligge på ekstremregn – selv om alle er enige om, at der er behov for en sluse i den nordlige del af havnen og andre tilpasninger.

Udviklingen får nu fagfolk til at advare mod at nedprioritere havstigninger og stormfloder, især set i lyset af at FN’s Klimapanel i sin nyeste rapport indskærper, at havniveauet kan stige op mod 96 cm frem mod 2100.

»Man skal under ingen omstændigheder glemme havet, der for landet som helhed på længere sigt bliver vigtigere end regnvand og kræver større planlægning«, siger Karsten Arnbjerg, professor i klimaændringer og oversvømmelser på Danmarks Teknologiske Universitet.

Arnbjerg understreger, at regnvand havde et stort efterslæb, da S-R-SF-regeringen kom til. Derfor har opprioriteringen været naturlig. Men han advarer mod at gå i den anden grøft, og minder om, at EU’s nye oversvømmelsesdirektiv kræver, at der inden for få år laves risikostyringsplaner for begge typer oversvømmelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommunerne mangler beføjelser
Kystdirektoratets nyeste højvandsstatistikker viser, at danskerne allerede har fået større risiko for våde fødder og egentlige oversvømmelser fra havet, især i kystbyerne i de indre danske farvande.

Kystteknisk chef i direktoratet Per Sørensen understreger, at mange kommuner er godt i gang med at holde havet bedre i skak: »Men der er også efterslæb, især i gamle havnebyer, hvor de lavtliggende arealer tidligere husede lagerbygninger og andet, som kunne tåle vand, men som i dag er boliger og forretninger. Hertil kommer, at en del af arealerne sætter sig, fordi de er bygget på opfyld«.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), erkender, at ikke alle kommuner er nået lige langt med at sikre mod havet. Men han mener, at det i mange tilfælde skyldes, at kommunerne mangler beføjelser.

LÆS OGSÅ

Det er kun på den jyske vestkyst, at myndighederne uden videre kan lægge overordnede helhedsplaner for sikring af havne, erhvervsarealer og beboelsesområder. Alle andre steder kan private grundejere med jord ud til kysten blokere for en samlet plan. Og der er flere eksempler på, at de gør det, ifølge KL.

»Vi må have nye beføjelser, så vi kan klimatilpasse på den samfundsøkonomisk mest optimale måde«, siger Martin Damm.

Minister: Glæder sig over interesse

KL ønsker en forpligtelse til at lave planer for beskyttelse af kysterne . Det har man faktisk ønsket at gøre i flere år, men både tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) og Henrik Dam Kristensen (S) har afvist forslaget. Den nuværende minister Pia Olsen Dyhr (SF) er ikke meget mere lydhør. I en mail til Politiken skriver hun, at hun »glæder sig over, at kommunerne viser interesse for at skabe helhedsløsninger for kystbeskyttelsen«. LÆS OGSÅ »Men allerede i dag giver kystbeskyttelsesloven vidtrækkende muligheder for at planlægge og fremme løsninger for længere kyststrækninger«, skriver hun. Ministeren peger på, at en kommunalbestyrelse kan beslutte foranstaltninger til beskyttelse af en kyst mod oversvømmelse – selv om en eller flere grundejere er imod. »Jeg vil opfordre de kommuner, der er interesserede, til at tage kontakt til Kystdirektoratet, som kan hjælpe med rådgivning, dialog og samspil, så kommunerne på den måde kan tage part i at skabe helhedsløsninger på kysterne«, skriver Pia Olsen Dyhr.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden