Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Lowtech. Gunaerne i det nordlige Panama må i vidt omfang nøjes med at overvåge deres skovområder i kano og til fods.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hightech kan bremse illegal hugst i regnskoven i Panama

Nyt samarbejde mellem dansk ngo og oprindelige folk i Latinamerika vil bruge satellitter og droner til overvågning af deres regnskov. Men tanken om et øje i det høje vækker langtfra kun begejstring.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gunafolkets territorium er ikke voldsomt stort, heller ikke efter danske forhold.

De 2.340 km2 tæt regnskov langs Panamas nordkyst svarer knap nok til arealet af Fyn.

Men når der kun er én egentlig vej i hele området, er det svært at tjekke, om der foregår illegal skovhugst; overvågningen kan kun ske til fods eller i kano.

Det er baggrunden for, at den danske ngo Verdens Skove søger støtte fra Danida, så gunafolket bedre kan kontrollere og forsvare deres skov. En skov, som ikke blot giver dem langt hovedparten af deres fødevarer, men også er centrum for deres spirituelle liv.

LÆS OGSÅ

I første omgang er fokus bedre afmærkning og afklaring af territoriets grænser. Men med tiden er tanken også at bruge satellitovervågning og droner – selv om især sidstnævnte er kontroversielt.

»Droner er jo oprindelig udviklet til militære formål. Men hvis en teknologi kan bruges fornuftigt og vi bliver hørt og oplyst tilstrækkeligt, vil det formentlig kunne fungere«, siger Kinyapiler Fungencio Johnson, departementschef i gunaernes politiske kongres, som repræsenterer Guna Yala over for omverdenen.

Skovrydning helt til grænsen
Verdens Skove har tidligere støttet afmærkning af guna-territoriet.

Men for det første mangler der stadig afmærkningspæle på cirka halvdelen af det 226 km lange grænsebælte ved Panamas nordkyst. For det andet er pæle langtfra nok til, at den hellige skov er velforvaret.

Nogle steder er truslen mod territoriet meget tæt på. Det kan for eksempel ses i den vestlige del af selvstyreområdet, ved Rio Mandinga, hvor vi kun behøver at slås med klistrende fugt og enerverende insekter i en halv times tid for at komme til en grænsepæl.

En landbrugsreform og brudte aftaler har betydet, at den panamanske stat har udstykket land tættere på her end før, og gunafolket ønsker en ekstra bufferzone mod vest – i et område, som de altid har betragtet som deres eget. Eller risikerer skovrydningen at nå helt til grænsen af deres territorium.

Træ bliver fældet og solgt ulovligt
Frygten bunder ikke kun i fortiden – skovenes andel af Panamas areal er på 50 år reduceret fra 70 til 40 procent – men også i nutiden.

Regeringen er meget fokuseret på vækst, og selv om bæredygtigt skovbrug principielt promoveres af staten, er miljøbeskyttelse langt nede på prioriteringslisten.

Det er ret tydeligt, når man kører fra den panamerikanske hovedvej og op over bjergkammen ind i gunaernes territorium. På de første par kilometer følger vejen grænsen mellem Guna Yala og naboprovinsen; til venstre er der tæt skov, til højre store åbne områder, og til tider er skoven helt ryddet.



Når hele gunaernes territorium er afmærket, skal der ryddes en lille grænsesti, så man kan gå og patruljere og ikke konstant skal slå sig igennem junglen med machete.

Men en grænsesti kan i sig selv ikke forebygge, at der ryddes skov inde på territoriet. Det sker regelmæssigt i dag, både af udefrakommende og af gunaer, der bliver fristet af høje salgspriser, især på det hårde cocobolotræ, der er meget populært til figurer og møbler.

Det er her, satellitter og droner kommer ind i billedet.

Under skyerne
Det var på et møde mellem gunaerne og Verdens Skove, at gunaerne selv nævnte, at de manglende redskaber, og så blev satellitovervågning nævnt: Man kan tage billeder for eksempel hver måned og tjekke, om der stadig er skov der, hvor der var det måneden forinden.

Satellitbilleder er dog ikke nok; for i sagens natur er der ofte overskyet i en regnskov.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE

Da Politiken besøger området, er det tørtid, men det regner alligevel både på vej over bjergkammen til kysten – og igen, da vi kører tilbage et par dage efter. Derfor er der også behov for at fotografere eller filme under skyerne.

Og det kan droner. Droner mod menneskerettigheder


Problemet er, at droner i Latinamerika forbindes meget med militæret og med Vesten – ingen af delene er synderlig populære hos oprindelige folk, for nu at udtrykke det mildt.

Faktisk har flere menneskerettighedsorganisationer fremhævet den stigende brug af droner i Latinamerika som et problem. Det er kun Brasilien, der har regler for dem, i resten af landene hersker der lovløse tilstande, og nogle af de mindre eksemplarer bliver demonstreret i øjenhøjde i elegante malls i Panama By – selv om de små skarpe helikopterblade kan gøre stor skade.

Menneskerettighedsorganisationerne bekymrer sig dog ikke om risikoen for snitsår, men om risikoen for demokratiet.

Droner kan bruges til Big Brother-overvågning og til at undertrykke folk, påpeger blandt andre den argentinske menneskerettighedsadvokat Santiago Canton, der er direktør for RFK Partners for Human Rights i Washington, D.C.:

»Det giver kuldegysninger at tænke på, at droner kan afholde folk fra at demonstrere, fordi de kan genkendes«, sagde Canton i fjor til Reuters i forbindelse med en høring om droner ved den interamerikanske kommission for menneskerettigheder.



Som andre foruroligede eksperter anerkender Canton, at droner også kan bruges til naturbeskyttelse; det sker for eksempel i Costa Rica og Belize. Men han er langtfra overbevist om, at Panama vil nøjes med at bruge højteknologien til fredelige formål.

Landet købte i 2011 fire droner af USA som led i kampen mod illegale stoffer. En del af narkotrafikken sejler fra Colombia og ind til skovene i den østlige del af gunafolkets territorium. Og den type overvågning har de færreste oprindelige folk og eksperter principielt noget imod. Fred i sjælen med lavere opløsning

Men sagen er, at Panama siden sin fødsel i 1903 har været domineret af USA – det var for eksempel først nytårsaften 1999, at man overtog ansvaret for Panamakanalen – og de færreste bryder sig om tanken om et amerikansk øje i det høje.

Eller et, der styres af regeringen i Panama By. Og så er der også lige det med, at gunaerne er et af de oprindelige folk, der langtfra er glade for at blive fotograferet. »Vi tror som udgangspunkt, at et billede kan tage vores vilje, vores sjæl og vores kraft. Så det er en udfordring«, siger Kinyapiler Fungencio Johnson. Hertil kommer, at gunaernes beslutningsproces kan være ret langtrukken, så i første omgang laver Verdens Skove et pilotprojekt med en partner i Bolivia. Processen fortsætter dog i Panama.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler om at føle sig forsigtigt frem, tale længe med folk og understrege igen og igen, at det i givet fald skal være gunaernes egen drone, og at de vil komme til at bestemme«, forklarer Jørgen Riis Pedersen, der er udstationeret for Verdens Skove i Mellemamerika. Han tilføjer, at udfordringen med, at gunaerne ikke vil fotograferes, eventuelt kan løses med en lavere opløsning på dronernes billeder, så man nærmest kun kan se skovarealer og ikke mennesker. Og Kinyapiler Fungencio Johnson er da også lydhør. »Det er kun 89 år siden, at vi fik selvstyre, og det er stadig helt essentielt, at vi kæmper for at forsvare vores territorium. For et oprindeligt folk uden jord er et dødt folk. Så hver generation må kæmpe med de midler, den finder nødvendige«: »Men der skal være tålmodighed til at oplyse alle landsbyer om, at der ikke ligger en dobbelt agenda bag de gode intentioner – ellers vil det ikke blive vedtaget«, understreger han.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden