bøvsemåler. Forskerne på Aarhus Universitet har puttet en ko ind i en kabine, hvor de kan måle udslippet af metan fra dens bøvser. Dunsterne fra køer udgør 30 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser, og målingerne skal hjælpe til at reducere det.
Foto: Janus Engel

bøvsemåler. Forskerne på Aarhus Universitet har puttet en ko ind i en kabine, hvor de kan måle udslippet af metan fra dens bøvser. Dunsterne fra køer udgør 30 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser, og målingerne skal hjælpe til at reducere det.

Klima

Her bliver din bøf lidt grønnere

Nitrat i foderet kan sænke indholdet af metan i kobøvser med hele 20 procent.

Klima

Koen står i en slags rygekabine. Det er bare ikke røg, emhætten i toppen suger ud. Det er drivhusgassen metan, og meningen med at putte koen ind i det såkaldte klimakammer er at sænke metanindholdet i dens bøvser.

»Metanindholdet i luften måles, når den sendes ind her ved gulvet ...«, siger Peter Lund, seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum.

»... og måles igen, når den kommer ud heroppe. Så kan vi se på kurverne på computeren, hvor meget metan koen bøvser«, fortæller Peter Lund.

Lund og hans kolleger eksperimenterer med forskellige former for foder, så metanindholdet – og dermed koens klimabelastning – bliver mindre.

Metan er cirka 21 gange stærkere end CO2, og man regner med, at kobøvser – og i mindre omfang koprutter – udgør hele 30 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser.

Det er ikke mindst derfor, at oksekød regnes for at være det allermest syndige, man kan spise, hvis man bekymrer sig om klimaet.

Men da de færreste tror på, at vi eller andre nationaliteter vil holde op med at efterspørge en god bøf, forskes der intensivt i kobøvser. Og der kan være mange penge i en løsning, der nedbringer metanudledningen markant, også fordi der om få år efter alt at dømme vil være konkrete EU-krav til reduktion af drivhusgasser fra landbruget.

Nitrat er det nye grønt

Foulumkøerne har fået forskellige foderblandinger i klimakamrene siden 2009, men man har ikke tidligere været så forhåbningsfuld som nu, hvor det nye grønt er nitrat.

Tilsætter man nitrat til køernes foder, bruger bakterierne i vommen en del af den brint, som de ellers ville lave metan af, til i stedet at omsætte nitraten. Faktisk viser de foreløbige forsøg her i Foulum, at man ved at tilsætte 20 gram nitrat per kilo kan få koen til at bøvse 20 procent mindre metan.

»De hidtil bedste resultater har været med fedt, men da var vi meget glade, hvis der bare var 5 procent mindre metan i bøvserne«, siger Lund.

Problemet er dog, at hverken koen, miljøet eller klimaet kan tåle ubegrænsede mængder nitrat. Får koen for meget nitrat, kan den blive syg og give mindre mælk, og det kommer jo også ud den anden vej, som hos en af køerne i stalden i Foulum lige nu.

Åbne spørgsmål

Nitrat indeholder kvælstof, og det ekstra nitrat i kourinen og -kasserne ville ende i miljøet. Det ville det ikke kun belaste åer, søer, fjorde og sårbare naturområder på land, men også blive omsat delvis til lattergas – der er 300 gange stærkere end CO2.

»Og så er man jo næsten lige vidt«, påpeger Peter Lund.

Forskerne på Foulum har ikke fundet ud af, om man for eksempel kan tilsætte mindre nitrat til foderet og stadig få begrænset metanproduktionen. Derfor må Peter Lund og kollegerne i første omgang glæde sig over, at resultaterne kan bruges i udviklingslande.



Især i Afrika får køerne nemlig for lidt kvælstof, og der ville det være en win-win-situation at tilsætte kvælstof i form af nitrat til foderet. Det ville ikke kun dæmpe metanbøvserne, men også give mere mælk i spanden.

»Her er udfordringen dog, at en ko i Afrika populært sagt er en bank på fire ben; altså den lille mands opsparing til for eksempel sine børns skolegang. Landbruget er således meget uorganiseret sammenlignet med Danmark, og man kan ikke bare få rullet en forbedring af foderet ud i praksis«, påpeger Peter Lund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre veje

Der er dog andre veje til afrikanske køers fodertrug, og det danske gødningsfirma Yara er sammen med det amerikansk-hollandske foderfirma Cargill på vej til at lancere nitratfoder som et alternativ til de proteinkilder, der allerede findes på markedet.

I det hele taget er der mest at hente på klimafronten ved især at sigte mod at effektivisere landbruget i udviklingslande. I Danmark bruger vi langt mindre foder på at producere samme mængde kød og mælk.

Men også herhjemme kan der effektiviseres mere. Ikke kun på bøvsefronten, men også med foder, der på anden vis er bedre for miljø og klima.



»En af de mest enkle og effektfulde løsninger vil være at sætte køerne mere på græs«, påpeger forskningsleder John Hermansen fra Institut for Agroøkologi her på Foulum.

Årsagen er, at en af de største begrænsninger for fremtidens forsyning med fødevarer bliver manglen på dyrkbar jord. Kyllinger og grise belaster som udgangspunkt klimaet mindre end køer.

Men når kyllinger og grise skal have protein i foderet, konkurrerer det ofte direkte med jord, der ellers kunne bruges til menneskeføde: Proteinet skal komme fra eksempelvis soja fra Sydamerika, hvor dyrkningen jo også bidrager til rydningen af regnskov – og dermed endnu mere klimabelastning, eftersom træer binder CO2.

Køer kan græsse dårlige jorder

Køer har derimod evnen til at udnytte landbrugsarealer, som ikke kan bruges til menneskeføde eller til foder til andre husdyr. Og det gør cirka en fjerdedel af alverdens kvæg da også.

Men andelen kunne godt være højere, også herhjemme, hvor mange engarealer og anden sårbar natur faktisk har brug for lige præcis at blive afgræsset, så de ikke overgros af nælder og krat.



Problemet er, at det oftest bedst kan betale sig for danske bønder med den intensive drift med køerne i staldene.

»Det kan godt betale sig samfundsøkonomisk at gøre tilskuddet til afgræsning højere, hvis man indregner alle fordelene – også at græs ligesom træer binder CO2«, siger Hermansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Køb dansk

Men hvad vil Lund og Hermansen råde folk til at spise, hvis man godt vil have en lidt grønnere bøf allerede nu?

»Jeg køber i hvert fald selv dansk kød, fordi jeg ved, at foderet bliver udnyttet meget effektivt, og der kommer rigtig meget kød og mælk ud af det foder, vi putter ind i dyret«, siger Lund.

»Og kalvekød er bedre end okse, fordi kalven ikke har nået at bøvse så meget metan som koen«, siger Hermansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden