0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jason DeCrow/AP
Foto: Jason DeCrow/AP

Klimamarch. Flere hundredtusind mennesker demonstrerede søndag i New York for et større fokus på klimaforandringer. Tirsdag afholder FN klimatopmøde, hvor blandt andet temperaturstigninger er på dagsordenen.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport fortæller om rekordhøjt CO2-udslip, inden toppolitikerne mødes

Det er »nærmest umuligt« at undgå temperaturstigninger, der er større end 2 grader, mener klimaforsker.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aldrig før er så meget CO2 røget direkte ud i atmosfæren.

Faktisk er to tredjedele af den mængde CO2, der maksimalt må slippe ud, hvis verdens temperaturstigning skal holdes under 2 grader, allerede brugt op.

Det er konklusionen i en artikel udgivet af Nature Geoscience.

Artiklen kommer to dage før et stort FN-klimatopmøde i New York, hvor flere end 120 statsledere forventes at deltage.

Det er FN's generalsekretær Ban Ki-moon, der har indkaldt til mødet.

»Jeg forventer, at hvert land fremsætter en klar vision for, hvordan vi får verden ind på en kurs, som holder temperaturstigningerne under 2 grader, og at landene støtter næste års møde i Paris, hvor målet er en aftale om, hvordan vi når visionerne«, sagde han på et pressemøde tidligere på måneden.

Ifølge Eigil Kaas, der er professor i meterologi på Niels Bohr Instituttet, betyder udviklingen, at det bliver aldeles vanskeligt at forhindre temperaturerne i at stige mere end 2 grader.

»Det kræver så stor en opbremsning, at det vil gå ud over verdensøkonomien. Det ser nærmest umuligt ud«, siger han.

Eigil Kaas mener godt, at det kan lykkes, hvis politikerne bliver enige om det på globalt plan, men så skal der mere til end en almindelig international aftale.

Et eksempel på et effektivt instrument kunne være en aftale i verdenshandelsorganisationen WTO om en global afgift på energi, mener han.

»Det er svært at gøre i de enkelte lande og regioner, for der vil altid være nogle, der kan sælge varer, som er produceret ved hjælp af en masse energi og fossilt brændsel. Hvis de samme varer skal produceres på en mere miljøvenlig måde, er man nødt til at blive enige«, siger han.

»Det er stadigvæk forbrugeren, der er synderen«

I 2013 udledte en gennemsnitlig kineser for første gang mere CO2 end en europæer. Alligevel er danskerne fortsat et af de folkefærd, der samlet set udleder mest CO2, fortæller Eigil Kaas.

Og selvom vi sælger CO2-kvoter til andre lande og på den måde holder samvittigheden ren, køber vi stadigvæk mange af de produkter, som i CO2-regnskabet er dyre at producere.

»Det er stadigvæk os som forbrugere, der er synderen«, siger Eigil Kaas, og derfor mener han, altid det er godt, hvis man gør noget for at mindske sit eget CO2-udslip. Især for samvittigheden.

»Men det, der batter er, at man gør noget politisk, enten i sin kommune, i Danmark eller globalt«, siger han.

Er du bekymret?

»Det bliver jeg tit spurgt om, og jeg kan aldrig forstå hvorfor. Det er jo ikke farligt«, siger Eigil Kaas.

Men forandringer i klimaet har konsekvenser for vores mulighed for at producere fødevarer, for vores økonomi og for naturen, forklarer han.

Eigil Kaas er heller ikke bekymret for sine tipoldebørn, men tror, at mange ting bliver dyrere og mere besværlige end i dag. I mere udsatte dele af verden vil forandringerne formentligt have større konsekvenser, og muligvis drive folk på flugt eller måske endda i krig.

Derfor håber han også, at politikerne rykker hurtigt.

»Det er dumt ikke at gøre noget ved det. Jeg tror ikke, man gør det mest rationelle, for det bliver formentlig kun dyrere og sværere med tiden«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?