Plage. Bjørneklo er en invasiv art, som ødelægger hele miniøkosystemer med sin hurtige vækst, sit store bladareal og sin voldsomme spredning af frø med stoffer, der hæmmer spiringen af andre planter.
Foto: Peter Hove Olesen

Plage. Bjørneklo er en invasiv art, som ødelægger hele miniøkosystemer med sin hurtige vækst, sit store bladareal og sin voldsomme spredning af frø med stoffer, der hæmmer spiringen af andre planter.

Klima

Fremmede arter skal på EU-dødsliste

En ny EU-forordning får nu regeringen til at revidere handlingsplanen mod invasive dyr og planter. Det er på høje tid, siger fagfolk.

Klima

Indsatsen mod dræbersnegle, hybenroser, grå egern og en lang række andre invasive arter skal optrappes kraftigt.

Ifølge en ny EU-forordning skal de arter, der truer EU’s biologiske mangfoldighed, på en såkaldt dødsliste. Og de arter har alle medlemslandene pligt til at bekæmpe – i Danmark har indsatsen hidtil langt overvejende været frivillig for stat, kommuner og private.

Naturstyrelsen har derfor netop sendt en opgave i udbud, hvor handlingsplanen mod invasive arter grundlæggende skal revideres.

Arterne skal risikovurderes, og indsatsen mod dem skal prioriteres.

»Vi reviderer så hurtigt, vi kan. Opgaven skal være færdig inden udgangen af i år, og inden udgangen af 2016 skal der være en ny samlet redningsplan«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Udkonkurrerer naturlig vegetation

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

De færreste haveejere vil vel sætte spørgsmålstegn ved, at dræbersneglen er en plage, men det er ikke kun for køkkenhaven.

Sneglene forrykker også balancen i vore økosystemer, blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl.

Det samme gælder det grå egern, der nok kan virke nuttet ved første øjekast, men den amerikanske art vil fordrive vores eget hjemlige røde egern, hvis den for alvor får fodfæste. Det er allerede sket i Storbritannien.

Hybenrose – eller rynket rose – opfattes nok af mange danskere som en skattet og naturlig del af det danske kystlandskab.

Men den stammer oprindelig fra det nordøstlige Asien, og den sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område.

Skæv dansk sortliste

Den danske indsats på området er i årevis blevet kritiseret kraftigt. Ngo’er, forskere og de økonomiske vismænd fastslog i fjor, at indsatsen er alt for ukoordineret og præget af hovsaløsninger, hvilket gør den ineffektiv og dyrere end nødvendigt.

Hertil kommer, at handlingsplanen fra 2008 aldrig rigtig er blevet fulgt af handling.

Vismændene pegede især på, at det er samfundsøkonomisk hul i hovedet at lade den danske indsats være frivillig – fordi det på lang sigt bedre kan betale sig at sætte effektivt ind over for de mest skadelige arter så hurtigt som muligt.

Og professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet fremhævede, at der ikke var forskningsmæssigt belæg for en række af arterne på den danske ’sortliste’ over uønskede dyr. For eksempel har man brugt et tocifret millionbeløb på at bekæmpe den invasive mårhund fra 2011-15, selv om den ifølge Svenning »overordnet er en rimelig neutral ny art«.

Vi kigger også på de arter, der set med danske briller har behov for indsats

»Og mårhunden er stadig på sortlisten«, konstaterer aarhusprofessoren i dag.

Han tilføjer, at flere andre arter på listen har været her så længe, at det dårligt giver mening at tale om, at de er invasive.

»Listen har rød hestehov med – den har været her siden middelalderen«, siger Jens-Christian Svenning.

Han er generelt slet ikke imponeret over myndighedernes reaktion, siden kritikken kom frem.

Halter på forebyggelsen

Biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Bo Håkansson er enig i, at der i dag »ikke rigtig er nogen overordnet prioritering af noget som helst«.

Men han hæfter sig ved, at opgaven med at opdatere handlingsplanen trods alt er kommet i udbud nu.

»Det er rigtig godt, at der nu endelig skal laves en fagligt lødig prioritering«, siger Håkansson.

SØREN RYGE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han er dog bekymret for, at man kommer til at fokusere for meget på bekæmpelsen og ikke nok på forebyggelse af, at arterne kommer ind i landet.

»Det halter ekstra meget på forebyggelsen, og det går ud over især skovnaturen og skoverhvervet. For eksempel kan insekter komme med træpaller fra Asien, og det er grundlæggende tåbeligt, at man i havecentre kan købe japansk pileurt og andre invasive arter, der er dybt problematiske«, siger Bo Håkansson.

DN frygter også, at det kun bliver de arter, som kommer på EU’s dødsliste, som der bliver penge til at forebygge og bekæmpe effektivt.

Forbud mod salg fra havecentre

Men det behøver man ikke at frygte, siger miljøministeren.

»Mange indsatser bliver obligatoriske for os, fordi der er tale om krav fra EU. Men vi er også i gang med at se på, hvordan vi kan arbejde bedre med de ting, der er udfordringer specifikt her hos os. Vi kigger også på de arter, der har behov for indsats, set med danske briller«, siger Kirsten Brosbøl.

Hun tilføjer, at hvis planter som japansk pileurt kommer på EU’s dødsliste, er problemerne med forebyggelse løst.

»For så vil det blive forbudt at sælge i havecentre og andre steder. Men det kan også ske for arter, som kun er særlig skadelige i Danmark«, siger miljøministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce