Foto: SCHNOOR SØREN
Klima

De rigeste 10 procent udleder halvdelen af verdens CO2

»Ekstrem klimauretfærdighed«, siger udviklingsorganisationen Oxfam, som har regnet på fordelingen af klimaudledninger mellem verdens rige og fattige.

Klima

En fattig øbo, som måske vil få sit hus og sin jord skyllet væk af de kommende års havstigninger, udleder kun en brøkdel af den mængde CO2, som de rigeste og mest priviligerede indbyggere på kloden sender ud i atmosfæren, skriver den britiske hjælpeorganisation Oxfam i en ny rapport.

Faktisk står klodens rigeste ti procent indbyggere for halvdelen af alle udslip, mens de 3,5 milliarder fattigste - halvdelen af verdens befolkning - tilsammen kun udleder 10 procent.

Det er med andre ord en perfekt omvendt proportional fordeling, som Oxfam betegner som »ekstrem klimauretfærdighed« i sin rapport.

Og jo højere oppe i toppen af rigdomspyramiden, jo skævere: et gennemsnitligt medlem af klodens rigeste elite på én procent udleder således 175 gange mere kulstof end en person fra den fattigste tiendedel.

»Klimaforandringer og økonomisk ulighed er tæt forbundne og udgør tilsammen en af det 21. århundredes største udfordringer«, siger Tim Gore, som er Oxfams chef for fødevare- og klimapolitik.

»Paris må blive startskuddet til at bygge en mere menneskelig økonomi for alle, ikke kun for dem, der har mest, de rigeste og største udledere, men også for dem, der ikke har noget, de fattigste mennesker, som er mindst ansvarlige og mest sårbare for klimaforandringerne«.

Fokus på Kina og Indien

Ved dette klimatopmøde er der kommet stort fokus på, at lande som Kina og Indien er i dag nummer et og nummer tre på listen over verdens største drivhussyndere, med USA på andenpladsen.

Men alligevel bruger Indiens ti procent rigeste stadig kun en fjerdedel af den mængde kulstof, som den fattigste halvdel af USA's indbyggere udleder i gennemsnit.

Og på trods af, at Kina i dag er verdens største CO2-udleder udsender 451 millioner fattige kinesere kun trekvart ton C02 om året hver i gennemsnit. 946 millioner indere udleder mellem 0,36 og 0,8 tons. Og fattige i Bangladesh eller Kenya udleder kun 0,12 tons CO2 på et helt år.

Giver vækstlandene skylden

Til sammenligning udleder de ti procent rigeste amerikanere i gennemsnit 50 ton CO2 hver om året.

»Så mens forhandlerne arbejder på at nå en aftale, der bygger på de totale udledninger fra hvert land, hjælper denne analyse med at aflive myten om, at folk i de hurtige vækstlande på en eller anden måde har den største skyld for klimaændringerne«, skriver Oxfam.

»Selv om udledningerne stiger hurtigt i disse lande, skyldes mange af dem produkter, som forbruges i andre lande, så de udslip, der er forbundet med livsstilen for det store flertal af deres indbyggere, er stadig meget lavere end deres medborgeres i de udviklede lande«, hedder det videre.

Ingen erstatning til fattige

En nylig rapport fra Verdensbanken viste, at de fattigste er de mest udsatte og dårligst rustede til at klare virkningerne af klimaforandringer. Når en storm rammer USA er det noget helt andet, end når den raserer Fillippinerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er et af de helt store emner på klimatopmødet i Paris, hvordan der skal skaffes penge til at kompensere for de tab, fattige mennesker udsættes for. En problematik, der er højaktuel allerede i dag, hvor der ikke kommer nogen check i posten til den fattige bonde fra Bangladesh eller fiskeren fra østaten Tuvalu, hvis deres hjem og levegrundlag bliver skyllet væk. De fattige har som regel ikke engang en bankkonto og kan ikke tegne en forsikring.

Fanget i en klimafælde

Helt konkret mærkes klimaændringerne allerede i dag i de små østater, hvor ti procent af indbyggerne på Nauru og 15 procent på Tuvalu er udvandret de sidste ti år, og på Kiribati hvor en helt ny rundspørge viser, at 70 procent af familierne overvejer at søge andre steder hen - men de færreste af dem har midlerne til at flytte sig.

»Folk rejser til Fijiøerne eller til Australien og New Zealand, hvis de kan«, fortæller FN-ekspert Koko Warner, som har ledet den hidtil største rundspørge blandt indbyggerne i de små ø-stater.

»Men mange af dem kan ikke få visum, og de mangler penge og uddannelse, så de kan finde job og klare sig i et andet land. Lige nu flytter mange i stedet fra yderøer til hovedøen på Kiribati, men det er ikke en holdbar løsning, for den er ved at blive overbefolket, og der mangler adgang til drikkevand. Så mange mennesker frygter, at de er fanget i en fælde«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden