Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JANUS ENGEL
Foto: JANUS ENGEL

EU-KRAV. Danmark skal nu også til at skære drivhusudslip på andrer områder, hvor vi ikke kan løse det ved at sætte flere vindmøller op.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye klimamål presser Danmark: Nu er det ikke længere nok at bygge vindmøller

Klimaminister vil købe kvoter i udlandet for at opfylde nye fælles EU-krav.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landbruget ømmer sig. Transportsektoren skal stramme sig gevaldigt an. Og boligejere, der endnu ikke har gjort det, skal forberede sig på at skifte oliefyret ud med mere klimavenlig opvarmning.

Danmark skal de næste år skære 39 procent af sine CO2-udslip fra transport, landbrug og boligopvarmning – altså tre områder, der ligger udenfor selve den energisektor, som vi har haft så stor succes med at gøre grønnere. Det siger et nyt udspil fra EU-kommissionen.

»Det vil stille store krav til os at nå det mål. Hidtil har vi fokuseret på at opstille en masse vindmøller og er kommet langt. Nu kommer vi til en mere kompliceret fase«, siger formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen til udspillet fra EU, som fordeler et samlet nedskæringsmål på 30 procent i 2030 mellem EU’s medlemslande. Og hvor Danmark som et af de rigere lande skal bidrage mere end gennemsnittet.

Lande som Bulgarien og Rumænien slipper billigt med 0-2 procents nedskæringer, mens vore nabolande Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien har måltal, der overgår eller ligner de danske.

Alligevel synes landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer, at fordelingen er »grundlæggende forkert«, som viceformand Lars Hvidtfeldt formulerer det.

»Ja, vi har bedre råd end Bulgarien, men denne her klimapolitik må ikke gå hen og gøre os til et af de fattigste lande i Europa«, siger han.

Landbrugets argument er, at danske landmænd allerede har skåret betydeligt i deres CO2-udslip, og derfor ikke har mange muligheder for at gøre mere, hvis det ikke skal gå ud over produktion og indtjening. I værste fald, lyder regnestykket, kan de nye klimakrav koste 15.000 arbejdspladser.

»For eksempel er Polen et landbrugsland i fremgang, som allerede sælger rigtig meget svinekød, og de får nu en konkurrencefordel i forhold til Danmark«, siger Lars Hvidtfeldt.

Polen er kun pålagt en reduktion på 7 procent. Peter Birch Sørensen fra Klimarådet påpeger dog, at EU’s egne tal viser et lidt andet billede.

»Dansk landbrug har godt nok reduceret deres drivhusgasudslip siden 1990, men ikke mere end gennemsnittet i EU«, siger han.

Mange smuthuller

Danmark får mulighed for at købe sig til en del reduktioner i udlandet og til at indregne en vis mængde CO2-reduktioner fra energisektoren samt fra skovrejsning og omlægning af landbrugsjord. Disse »smuthuller« er miljøorganisationerne stærkt utilfredse med.

»De udskyder bare problemet og gør regningen dyrere, jo længere vi venter«, mener klimarådgiver i Greenpeace Danmark Jens Mattias Clausen.

Klima- og Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil dog ikke give afkald på mulighederne for bl.a. at købe udledningstilladelser i østeuropæiske lande.

»Dem har jeg tænkt mig vi skal udnytte så godt som muligt. De løser det ikke alene, men de er en del af en værktøjskasse«, siger han.

Det andet store område, som skal reducere sine udslip, er transportsektoren. Senest har Klimarådet påpeget, at Danmark er nødt til at få gang i salget af elbiler, hvis klimamålene skal nås.

Men den opfordring har Klima- og Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ikke tænkt sig at følge.

»Jeg tror langt mere på et nyt transportudspil, kommissionen netop er kommet med, og som stiller krav til bilproducenterne om at fremstille biler med lavere udslip. Jeg tror, det er en langt bedre mulighed«, siger han.

Peter Birch Sørensen er langt fra enig i at det er nok – skrappere krav til bilers udledninger har man arbejdet på i årevis og gevinsterne er allerede regnet med.

»Uden elbiler har jeg svært ved at se for mig, hvordan vi skal nå i mål«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden