Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ødelæggelser. Tyfonen Haiyan ramte Filippinerne med hidtil uset styrke og jævnede bl.a. byen Guiuan med 50.000 indbyggere med jorden. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaofre vil sagsøge olieselskaber

Store virksomheder, som har bidraget til den globale opvarmning, kan forvente flere retssager i fremtiden.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Supertyfonen Haiyan, som hærgede Filippinerne i 2013, dræbte 6.000 og gjorde millioner hjemløse, da den raserede de centrale dele af øen Leyte.

Ifølge Verdensbanken koster naturkatastrofer årlig 0,5 procent af Filippinernes bnp, og alene fra 1998-2009 har landet haft omkostninger på over 160 milliarder kroner som følge af storme, der har påvirket 12,1 million filippinere.

Nu søger en koalition af klima- og menneskeretsgrupper at anlægge sag direkte mod dem, de mener forværrer problemerne ved at bidrage til den globale opvarmning: 47 af verdens største olie-, mine-, cement- og kulselskaber – herunder giganter som Chevron, ExxonMobil, Shell, BP og Total.

»Vi har så længe været ramt af storme og tørker ... af ekstremt vejr, som nu er blevet værre på grund af klimaforandringerne«, siger Veronica Derek Cabe fra Bataan-provinsen i en pressemeddelelse udsendt af Greenpeace i Sydøstasien, som deltager i søgsmålet.

I Bataan kæmper lokale grupper mod kullagre og et nyt kulfyret kraftværk, og en af deres ledere blev skudt ihjel 1. juli i år.

»Vi ønsker bare at leve et værdigt og fredeligt liv, uden frygt og uden at blive styret af store virksomheder, som kun tænker på profit. Vi ønsker, at de ansvarlige skal stilles til regnskab«, siger hun videre.

Det er den officielle filippinske menneskeretskommission (CHR), som har modtaget begæringen fra en gruppe af overlevende fra naturkatastrofer, lokale organisationer og Greenpeace i Sydøstasien. CHR har beordret de store selskaber til at komme med et svar inden 45 dage.

Allerede i 2015 begyndte Menneskeretskommissionen at undersøge, om de største udledere af CO2 i verden kan siges at overtræde eller true filippinske indbyggeres menneskerettigheder ved at bidrage til den globale opvarmning.

Nu kræver sagsøgerne bl.a., at de store virksomheder skal fremlægge deres planer for, hvad de vil gøre ved klimaændringernes virkninger i Filippinerne.

Vi søger ikke økonomisk erstatning, men vi beder virksomhederne oplyse, hvad de vil gøre ved problemerne

»Vi søger ikke økonomisk erstatning, men vi beder virksomhederne oplyse, hvad de vil gøre ved problemerne«, siger international direktør i Greenpeace Jennifer Morgan.

»Men en afgørelse fra den filippinske menneskeretskommission vil blive anerkendt af domstolene og betyde, at sagen kan tages op ved en egentlig retssag senere«.

Flere klimasøgsmål

Det er langtfra første gang, at græsrodsbevægelser tager juraen i brug i kampen mod den globale opvarmning.

En nylig rapport fra den australske organisation Climate Justice Programme opregner en række eksempler på sager fra hele verden. Organisationen forudser, at klimaretssager i fremtiden vil overskygge de retsopgør, man har set mod f.eks. tobaksindustrien og asbestfabrikanter.

I USA er ExxonMobil under efterforskning for at have ignoreret sine interne eksperters advarsler og have givet penge til kampagner, der benægter de menneskeskabte klimaændringer.

I Holland erklærede en domstol sidste år regeringens klimapolitik for ulovlig, fordi den ikke gjorde tilstrækkeligt for at nedbringe udslippene af drivhusgasser.

I Peru søger en bonde 142.000 kr. i skadeserstatning fra det tyske elselskab RWE. Beløbet udgør 0,47 procent af prisen for at sikre hans landsby mod oversvømmelser på grund af afsmeltning fra gletsjere i Andesbjergene.

De 0,47 procent er netop den andel af den globale opvarmning, som et studie fra Institute of Climate Responsibility i Colorado vurderer, at RWE står for.

I Australien arbejder jurist og ph.d. i klimalovgivning Keely Boom for Climate Justice Programme, og hun betegner den filippinske sag som »vigtig og banebrydende« i en tid, hvor der kommer stadig flere klimaretssager.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Denne sag er vigtig, fordi den vil kunne kopieres mange andre steder. De små østater kunne være næste sted, hvor man søger klimaretfærdighed«, siger hun.

Selskaberne står tilsammen bag godt en femtedel af de samlede udslip af drivhusgasser, der har hobet sig op i atmosfæren, siden industrialiseringen startede i 1700-tallet til 2013. Listen toppes af oliegiganterne Chevron med 3,3 procent og ExxonMobil med 3,1 procent.

Princippet i dette og andre klimasøgsmål er, at befolkninger i fattige lande, der er påvirket af den globale opvarmning, indbringer deres sager for domstolene i de lande, hvor virksomhederne har deres hjemsted, forklarer Keely Boom.

Selv hvis denne eller andre af de første sager ikke fører til sejr, kan det betyde noget på sigt, mener hun.

»Sammenligner man med tobaks- og asbestindustrien, kan de første sager godt slå fejl, men før eller siden vil vi se sager, der lykkes«, siger hun.

Politiken har uden resultat henvendt sig til tre af selskaberne på listen – Chevron, ExxonMobil og Shell for at høre, om de har en kommentar.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden