0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David Goldman/AP
Foto: David Goldman/AP

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny rapport: Indlandsisen på Grønland smelter i et tempo, der sprænger skalaen

De seneste to årtier er smeltningen af isen i Grønland accelereret til et hidtil uset tempo ifølge forsker.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu en dugfrisk rapport tegner nu et dystert billede af de globale klimaforandringer.

Seneste advarsel går således på, at isen i Grønland smelter i et tempo, der er 'uset' i de seneste mange hundrede - formentlig endda flere tusinde - år.

Det skriver CNN.

Rapporten blev offentliggjort torsdag i tidsskriftet Nature.

Her fremgår det, at smeltningen er accelereret markant i de seneste to årtier. Smelteraten havde ellers været stabil indtil da siden starten af industrialiseringen.

I dag smelter isen således 50 procent hurtigere end før industrialiseringen og 33 procent hurtigere end i det 20. århundrede.

»Smeltningen, som finder sted i Grønland i dag, er uden fortilfælde, og den sprænger skalaen, når man ser på det i historisk perspektiv«, siger Sarah Das. Hun er forsker ved Woods Hole Oceanographic Institution og medforfatter til rapporten.

Smeltet is fra Grønland er den primære årsag til stigende vandstande. Forskere forudser, at det vil resultere i massive oversvømmelser af kystbyer i hele verden de næste årtier.

Otte ud af de ti største byer i verden ligger ved en kyst. Samtidig lever mellem 40 og 50 procent af hele verdens befolkning i kystområder, der vil være sårbare for stigende vandstande.

Forskere, der ikke har deltaget i arbejdet med den nye rapport om grønlandsisen, kalder den et 'massivt' og 'utroligt vigtigt' videnskabeligt stykke arbejde.

Men selv om vi ved, at mennesket er skyld i klimaforandringerne, så bliver der gjort for lidt for at stoppe dem. Og det frustrerer forskere.

»Vi tager ikke rigtig det her alvorligt lige nu. Klimaet bliver ved med at advare os om, hvor skidt det står til, alt imens spørgsmålet om, hvorvidt vi har tænkt os at reagere på advarslen, forbliver ubesvaret«, siger klimaforsker Luke Trussel fra Rowan University til Videnskab.dk.

I oktober fremlagde FN en klimarapport, der konkluderede, at verden blot har lidt mere end et årti til at afværge en global klimakatastrofe.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden