Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De globale vejrproblemer er fortsat ind i 2019. Her er det en sø i Paine i Chile for to uger siden, hvor køer forsøger at finde drikkevand.
Foto: Rodrigo Garrido/Ritzau Scanpix

De globale vejrproblemer er fortsat ind i 2019. Her er det en sø i Paine i Chile for to uger siden, hvor køer forsøger at finde drikkevand.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny rapport: Vildt vejr kostede verden svimlende 1.400 milliarder i 2018

Orkaner, oversvømmelser og tørke gjorde 2018 til et dyrt år for menneskeheden, viser ny forsikringsrapport. Nordeuropas tørke var en af de dyre poster.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tørken i Nordeuropa den forgangne sommer har fået befolkningen i ikke blot Danmark, men store dele af Europa, til at tale mere om klimaforandringer. Men den har også sat sig dybe økonomiske spor.

En ny rapport fra verdens næststørste forsikringsmægler, britiske AON, har opgjort samfundsudgifterne til tørken i Nordeuropa til 60 milliarder kroner. Det er udgifter fra så forskellige områder som skovbrande, dødsfald og dårligere høstudbytte.

Mælkebonden Per Thomasen i Kirke Hyllinge er en af de landmænd, der kæmpede med tørken i sommer. Man kan læse hans historie ved at klikke på linket i bunden af artiklen.
Foto: Finn Frandsen

Mælkebonden Per Thomasen i Kirke Hyllinge er en af de landmænd, der kæmpede med tørken i sommer. Man kan læse hans historie ved at klikke på linket i bunden af artiklen.

Og så var tørken i Nordeuropa økonomisk set endda kun den sjette værste naturkatastrofe i 2018, overgået af storme og skovbrande i USA og Japan, fremgår det af rapporten, der dermed tegner det hidtil værste billede af klimaåret 2018.

AON har opgjort samfundsudgifterne fra naturkatastrofer på grund af ekstremt vejr til 1.400 milliarder kroner.

Det er en markant opjustering fra det overslag, der blev givet af det store forsikringsselskab Munich Re for to uger siden. Her blev udgiften til naturkatastrofer i 2018 anslået til til 1.050 milliarder kroner.

Den slags opgørelser er vigtige for forsikringsindustrien, hvor en stor del af regningen ender. Ifølge AON måtte forsikringsselskaber punge ud med 600 milliarder kroner i erstatninger for katastroferne , hvilket gør det til det fjerdeværste år i historien.

»Blandt de ting, vi lærte af 2018, var, at katastroferisiko bliver ved med at udvikle sig«, siger Steve Bowen, der er direktør for AON’s risikoafdeling og understreger, at klimaforandringer og vildt vejr nu er noget, der skal regnes ind i forsikringsmodellerne.

På overfladen er pengeproblemet faldende: I 2017 var de totale globale samfundsudgifter fra vejrkatastrofer dobbelt så høje som i 2018. Men det skyldes, at 2017 var et ekstra slemt år, fremgår det af tallene. 2018 lå 10 procent over de seneste to årtiers gennemsnit.

Det stadig mere ekstreme vejr, der ifølge en stor rapport fra FN i oktober skyldes klimaforandringer, har også skabt uro blandt verdens centralbanker.

Avisen Financial Times beskriver tirsdag, hvordan centralbankerne i stigende grad prøver at indarbejde klimaforandringer i deres modeller. Det er ikke helt ligetil, for centralbanker har i årtier lært, at de først og fremmest skal tænke med en tidshorisont på et par år, hvor de skal passe på økonomisk overhedning, inflation eller recession.

Det passer mildest talt ikke så godt med klimaforandringer, hvor de store udgifter normalt forventes at ligge 10, 20 eller 50 år ude i fremtiden. Men de økonomiske vagthunde er nu ved at være bekymret for, at klimaforandringer kan ramme økonomien her og nu.

»Jeg ville mene, at den tidshorisont, hvori klimaforandringer rammer økonomien, er blevet kortere«, sagde Benoît Cœuré, der er medlem af styregruppen i Den Europæiske Centralbank, i november ifølge avisen. »Klimaforandringer vil påvirke pengepolitikken på den ene eller anden måde«.

Det har forsikringsselskaberne allerede længe været klar over.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden