Tørken i Nordeuropa den forgangne sommer har fået befolkningen i ikke blot Danmark, men store dele af Europa, til at tale mere om klimaforandringer. Men den har også sat sig dybe økonomiske spor.
En ny rapport fra verdens næststørste forsikringsmægler, britiske AON, har opgjort samfundsudgifterne til tørken i Nordeuropa til 60 milliarder kroner. Det er udgifter fra så forskellige områder som skovbrande, dødsfald og dårligere høstudbytte.
Og så var tørken i Nordeuropa økonomisk set endda kun den sjette værste naturkatastrofe i 2018, overgået af storme og skovbrande i USA og Japan, fremgår det af rapporten, der dermed tegner det hidtil værste billede af klimaåret 2018.
AON har opgjort samfundsudgifterne fra naturkatastrofer på grund af ekstremt vejr til 1.400 milliarder kroner.
Det er en markant opjustering fra det overslag, der blev givet af det store forsikringsselskab Munich Re for to uger siden. Her blev udgiften til naturkatastrofer i 2018 anslået til til 1.050 milliarder kroner.
Den slags opgørelser er vigtige for forsikringsindustrien, hvor en stor del af regningen ender. Ifølge AON måtte forsikringsselskaber punge ud med 600 milliarder kroner i erstatninger for katastroferne , hvilket gør det til det fjerdeværste år i historien.
7100 bygninger er gået tabt i flammerne: Californien lider under historisk skovbrand»Blandt de ting, vi lærte af 2018, var, at katastroferisiko bliver ved med at udvikle sig«, siger Steve Bowen, der er direktør for AON’s risikoafdeling og understreger, at klimaforandringer og vildt vejr nu er noget, der skal regnes ind i forsikringsmodellerne.
På overfladen er pengeproblemet faldende: I 2017 var de totale globale samfundsudgifter fra vejrkatastrofer dobbelt så høje som i 2018. Men det skyldes, at 2017 var et ekstra slemt år, fremgår det af tallene. 2018 lå 10 procent over de seneste to årtiers gennemsnit.
Det stadig mere ekstreme vejr, der ifølge en stor rapport fra FN i oktober skyldes klimaforandringer, har også skabt uro blandt verdens centralbanker.
Ekstremt vejr har kostet verden 19.000 milliarderAvisen Financial Times beskriver tirsdag, hvordan centralbankerne i stigende grad prøver at indarbejde klimaforandringer i deres modeller. Det er ikke helt ligetil, for centralbanker har i årtier lært, at de først og fremmest skal tænke med en tidshorisont på et par år, hvor de skal passe på økonomisk overhedning, inflation eller recession.
Det passer mildest talt ikke så godt med klimaforandringer, hvor de store udgifter normalt forventes at ligge 10, 20 eller 50 år ude i fremtiden. Men de økonomiske vagthunde er nu ved at være bekymret for, at klimaforandringer kan ramme økonomien her og nu.
»Jeg ville mene, at den tidshorisont, hvori klimaforandringer rammer økonomien, er blevet kortere«, sagde Benoît Cœuré, der er medlem af styregruppen i Den Europæiske Centralbank, i november ifølge avisen. »Klimaforandringer vil påvirke pengepolitikken på den ene eller anden måde«.
Vi kan nå at redde klimaet, siger FN i ny kæmperapport: »De næste få år bliver nok de vigtigste i vores historie«Det har forsikringsselskaberne allerede længe været klar over.
fortsæt med at læse
