0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anonymous/ASSOCIATED PRESS
Foto: Anonymous/ASSOCIATED PRESS

Mere end halvdelen af verdenshavene bliver mere blå og grønne inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, viser et nyt studie fra MIT. (Arkivfoto)

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaforandringer: Den blå planet, Jorden, bliver endnu mere blå

Mere end halvdelen af verdenshavene ændrer farve inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, forudser et nyt studie fra MIT. Det kan få alvorlige konsekvenser for havets økosystem.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdenshavene er ikke færdige med at opføre sig mærkeligt på grund af klimaforandringer.

Ny forskning viser, at havene opsuger det meste af den globale opvarmning, golfstrømmen er ved at bremse op, og en hvirvel i Ishavet vokser sig større og truer med at ændre temperaturer og livet i havet.

Og nu vil man også kunne se klimaforandringerne fra det ydre rum. Det viser et nyt studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, som mandag blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

»Der vil være en betydelig forskel i farven på 50 procent af havet ved udgangen af det 21. århundrede«, siger Stephanie Dutkiewicz, som er hovedforfatter af studiet og forsker i klimaforandringer ved MIT.

Det betyder ikke, at havets overfladefarve ændrer sig drastisk til lyserødt eller brunt, men de blå områder i havene bliver dybere blå, mens de grønne områder bliver mørkere grøn.

Forskerne udviklede en global model, som kunne simulere vækst og interaktion mellem forskellige arter af planteplankton samt den måde, de absorberer og reflekterer lys. Modellen kunne desuden med et kvalificeret skøn se, hvordan blandingen af arter i forskellige områder vil ændre sig, når temperaturen stiger, og hvordan havets overfladefarve påvirkes af ændringer i planteplankton-fællesskaber forårsaget af global opvarmning.

Farlige ændringer

Planteplankton er alger, der lever i de øverste vandlag, hvor de udnytter sollyset til fotosyntese. De har klorofyl og andre stoffer, der indfanger sollysets energi, som bruges til at opbygge organisk stof. Planteplanktonet er mad for mange havdyr, men de kan også være farlige. Visse arter udskiller kraftige giftstoffer, som kan dræbe fisk og livet i havet.

Havets overfladefarve afhænger af, hvordan sollyset interagerer med alle de elementer, der er i vandet. Forholdsvis åbne havområder ses som dybblå fra rummet, fordi vandmolekyler absorberer næsten alt sollys bortset fra den blå del af spektret, som genspejles.

Studiet tyder på, at disse blå havområder, som dem ved subtroperne, bliver endnu mere blå på grund af færre alger og liv i havene i de kommende årtier.

Og den grønne farve i områder som nær ækvator og polerne, vil blive intensiveret, da varmere temperaturer giver plads til flere algearter, hvilket resulterer i mere hav-liv i disse områder. Klorofyl, som planteplankton indeholder, optager mest de blå og mindre af de grønne dele af sollyset for at fremstille kulstof til fotosyntese. Som følge heraf reflekteres mere grønt lys tilbage ud i havet, hvilket giver algerige områder en grønlig nuance, beskriver forskerne.

Det kan være ret alvorligt. Hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af

De blå og grønne områder i havene vil blive forstærket så meget, at satellitbilleder vil kunne vise de nye nuancer inden år 2100. Billederne vil være en tidlig varsel om de omfattende ændringer, der sker i havets økosystem. Ved første øjekast ser det måske ikke slemt ud, men det er mere kompliceret end som så.

»Det kan være ret alvorligt. Forskellige typer af planteplankton absorberer lys forskelligt, og hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af«, siger Stephanie Dutkiewicz.

Algerne er nøglen til andre dyrs overlevelse, da de er basen for havets fødekæde og spises af alt fra dyreplankton til større arter som hvaler. De små alger er også afgørende for at absorbere kuldioxid fra luften, som hjælper med at regulere vores klima. De fjerner omtrent ligeså meget, som planter gør, og derfor er de vigtige at have i verdenshavene.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden