Mere end halvdelen af verdenshavene bliver mere blå og grønne inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, viser et nyt studie fra MIT. (Arkivfoto)
Foto: Anonymous/ASSOCIATED PRESS

Mere end halvdelen af verdenshavene bliver mere blå og grønne inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, viser et nyt studie fra MIT. (Arkivfoto)

Klima

Klimaforandringer: Den blå planet, Jorden, bliver endnu mere blå

Mere end halvdelen af verdenshavene ændrer farve inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, forudser et nyt studie fra MIT. Det kan få alvorlige konsekvenser for havets økosystem.

Klima

Verdenshavene er ikke færdige med at opføre sig mærkeligt på grund af klimaforandringer.

Ny forskning viser, at havene opsuger det meste af den globale opvarmning, golfstrømmen er ved at bremse op, og en hvirvel i Ishavet vokser sig større og truer med at ændre temperaturer og livet i havet.

Og nu vil man også kunne se klimaforandringerne fra det ydre rum. Det viser et nyt studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, som mandag blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

»Der vil være en betydelig forskel i farven på 50 procent af havet ved udgangen af det 21. århundrede«, siger Stephanie Dutkiewicz, som er hovedforfatter af studiet og forsker i klimaforandringer ved MIT.

Det betyder ikke, at havets overfladefarve ændrer sig drastisk til lyserødt eller brunt, men de blå områder i havene bliver dybere blå, mens de grønne områder bliver mørkere grøn.

Forskerne udviklede en global model, som kunne simulere vækst og interaktion mellem forskellige arter af planteplankton samt den måde, de absorberer og reflekterer lys. Modellen kunne desuden med et kvalificeret skøn se, hvordan blandingen af arter i forskellige områder vil ændre sig, når temperaturen stiger, og hvordan havets overfladefarve påvirkes af ændringer i planteplankton-fællesskaber forårsaget af global opvarmning.

Farlige ændringer

Planteplankton er alger, der lever i de øverste vandlag, hvor de udnytter sollyset til fotosyntese. De har klorofyl og andre stoffer, der indfanger sollysets energi, som bruges til at opbygge organisk stof. Planteplanktonet er mad for mange havdyr, men de kan også være farlige. Visse arter udskiller kraftige giftstoffer, som kan dræbe fisk og livet i havet.

Havets overfladefarve afhænger af, hvordan sollyset interagerer med alle de elementer, der er i vandet. Forholdsvis åbne havområder ses som dybblå fra rummet, fordi vandmolekyler absorberer næsten alt sollys bortset fra den blå del af spektret, som genspejles.

Studiet tyder på, at disse blå havområder, som dem ved subtroperne, bliver endnu mere blå på grund af færre alger og liv i havene i de kommende årtier.

Og den grønne farve i områder som nær ækvator og polerne, vil blive intensiveret, da varmere temperaturer giver plads til flere algearter, hvilket resulterer i mere hav-liv i disse områder. Klorofyl, som planteplankton indeholder, optager mest de blå og mindre af de grønne dele af sollyset for at fremstille kulstof til fotosyntese. Som følge heraf reflekteres mere grønt lys tilbage ud i havet, hvilket giver algerige områder en grønlig nuance, beskriver forskerne.

Det kan være ret alvorligt. Hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af

De blå og grønne områder i havene vil blive forstærket så meget, at satellitbilleder vil kunne vise de nye nuancer inden år 2100. Billederne vil være en tidlig varsel om de omfattende ændringer, der sker i havets økosystem. Ved første øjekast ser det måske ikke slemt ud, men det er mere kompliceret end som så.

»Det kan være ret alvorligt. Forskellige typer af planteplankton absorberer lys forskelligt, og hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af«, siger Stephanie Dutkiewicz.

Algerne er nøglen til andre dyrs overlevelse, da de er basen for havets fødekæde og spises af alt fra dyreplankton til større arter som hvaler. De små alger er også afgørende for at absorbere kuldioxid fra luften, som hjælper med at regulere vores klima. De fjerner omtrent ligeså meget, som planter gør, og derfor er de vigtige at have i verdenshavene.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce