Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere end halvdelen af verdenshavene bliver mere blå og grønne inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, viser et nyt studie fra MIT. (Arkivfoto)
Foto: Anonymous/ASSOCIATED PRESS

Mere end halvdelen af verdenshavene bliver mere blå og grønne inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, viser et nyt studie fra MIT. (Arkivfoto)

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaforandringer: Den blå planet, Jorden, bliver endnu mere blå

Mere end halvdelen af verdenshavene ændrer farve inden århundredeskiftet på grund af klimaforandringer, forudser et nyt studie fra MIT. Det kan få alvorlige konsekvenser for havets økosystem.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdenshavene er ikke færdige med at opføre sig mærkeligt på grund af klimaforandringer.

Ny forskning viser, at havene opsuger det meste af den globale opvarmning, golfstrømmen er ved at bremse op, og en hvirvel i Ishavet vokser sig større og truer med at ændre temperaturer og livet i havet.

Og nu vil man også kunne se klimaforandringerne fra det ydre rum. Det viser et nyt studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, som mandag blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

»Der vil være en betydelig forskel i farven på 50 procent af havet ved udgangen af det 21. århundrede«, siger Stephanie Dutkiewicz, som er hovedforfatter af studiet og forsker i klimaforandringer ved MIT.

Det betyder ikke, at havets overfladefarve ændrer sig drastisk til lyserødt eller brunt, men de blå områder i havene bliver dybere blå, mens de grønne områder bliver mørkere grøn.

Forskerne udviklede en global model, som kunne simulere vækst og interaktion mellem forskellige arter af planteplankton samt den måde, de absorberer og reflekterer lys. Modellen kunne desuden med et kvalificeret skøn se, hvordan blandingen af arter i forskellige områder vil ændre sig, når temperaturen stiger, og hvordan havets overfladefarve påvirkes af ændringer i planteplankton-fællesskaber forårsaget af global opvarmning.

Farlige ændringer

Planteplankton er alger, der lever i de øverste vandlag, hvor de udnytter sollyset til fotosyntese. De har klorofyl og andre stoffer, der indfanger sollysets energi, som bruges til at opbygge organisk stof. Planteplanktonet er mad for mange havdyr, men de kan også være farlige. Visse arter udskiller kraftige giftstoffer, som kan dræbe fisk og livet i havet.

Havets overfladefarve afhænger af, hvordan sollyset interagerer med alle de elementer, der er i vandet. Forholdsvis åbne havområder ses som dybblå fra rummet, fordi vandmolekyler absorberer næsten alt sollys bortset fra den blå del af spektret, som genspejles.

Studiet tyder på, at disse blå havområder, som dem ved subtroperne, bliver endnu mere blå på grund af færre alger og liv i havene i de kommende årtier.

Og den grønne farve i områder som nær ækvator og polerne, vil blive intensiveret, da varmere temperaturer giver plads til flere algearter, hvilket resulterer i mere hav-liv i disse områder. Klorofyl, som planteplankton indeholder, optager mest de blå og mindre af de grønne dele af sollyset for at fremstille kulstof til fotosyntese. Som følge heraf reflekteres mere grønt lys tilbage ud i havet, hvilket giver algerige områder en grønlig nuance, beskriver forskerne.

Det kan være ret alvorligt. Hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af

De blå og grønne områder i havene vil blive forstærket så meget, at satellitbilleder vil kunne vise de nye nuancer inden år 2100. Billederne vil være en tidlig varsel om de omfattende ændringer, der sker i havets økosystem. Ved første øjekast ser det måske ikke slemt ud, men det er mere kompliceret end som så.

»Det kan være ret alvorligt. Forskellige typer af planteplankton absorberer lys forskelligt, og hvis klimaforandringerne flytter et planteplankton-fællesskab til et andet, kan det påvirke den livsvigtige fødekæde, som de er en del af«, siger Stephanie Dutkiewicz.

Algerne er nøglen til andre dyrs overlevelse, da de er basen for havets fødekæde og spises af alt fra dyreplankton til større arter som hvaler. De små alger er også afgørende for at absorbere kuldioxid fra luften, som hjælper med at regulere vores klima. De fjerner omtrent ligeså meget, som planter gør, og derfor er de vigtige at have i verdenshavene.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden