Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vesthav Syd skal bygges ud for kysten her på Holmsland Klit i Vestjylland.
Foto: Louise Herrche Serup

Vesthav Syd skal bygges ud for kysten her på Holmsland Klit i Vestjylland.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridte havmølleparker bliver forsinket af nye miljøundersøgelser

Energiselskabet Vattenfall mener, at forløbet i sagen om de kystnære havmølleparker Vesterhav Syd og Nord skaber uklarhed om investeringer i havvind i Danmark.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det svenske selskab Vattenfall skal udarbejde en ny miljøvurdering af den omstridte havvindmøllepark Vesterhav Syd, som skal opføres ganske tæt på den jyske vestkyst ud for Holmsland Klit. Det meddelte Energistyrelsen fredag. Det kan tage mange måneder, da den nye vurdering vil kunne påklages til Energiklagenævnet.

Det samme kan blive tilfældet for den kystnære havmøllepark Vesterhav Nord, oplyser Energistyrelsen. Den skal ligge tæt på kysten syd for Thyborøn, og også her står Vattenfall bag.

Styrelsens melding kommer, efter at Energiklagenævnet lige før jul meddelte, at den oprindelige miljøredegørelse – som Energistyrelsen havde fået udarbejdet – ikke var tilstrækkelig præcis.

Forløbet skaber uklarhed om investeringer i havvind i Danmark, hedder det i en kommentar fra Vattenfall Danmarks direktør, Michael Simmelsgaard:

»Stabilitet og forudsigelighed er vigtige elementer i enhver stor infrastrukturinvestering, ikke mindst i energisektoren. Med afgørelsen om Vesterhav Syd og de processuelle konsekvenser, som de er kendt i dag, er der blevet sat spørgsmålstegn ved den måde man har arbejdet med havvindinvesteringer i Danmark«, skriver han.

Han minder om, at selskabets endelige investeringsbeslutning er »betinget af den proces, som nu er sat i gang«, men erklærer sig overbevist om, at der kan findes en løsning.

»Vattenfall er fuldt dedikeret til Vesterhav-projekterne. De bidrager betydeligt til Danmarks og lokalområdets grønne omstilling med en forøgelse af den årlige danske elproduktion fra vind tæt på 10 procent«, fortsætter Michael Simmelsgaard.

Meddelelsen var Vattenfall lægge op til., at der også skal udarbejdes en ny miljøredegørelse for Vesterhav Nord. De to vindmølleprojekter skal efter planen stå klar senest ved udgangen af 2020. Vattenfall ønsker ikke at udtale sig om eventuelle forsinkelser på grund af de nye miljøredegørelser, der skal udarbejdes.

Især Vesterhav Syd er blevet mødt med en regn af protester fra sommerhusejere i området. 20. december gav Energiklagenævnet dem ret i, at Energistyrelsens miljøredegørelse for projektet rr udarbejdet på et upræcist grundlag. Derfor skal der udarbejdes et tillæg med udgangspunkt i det konkrete projekt, lød det fra nævnet.

Energiklagenævnet lagde i sin afgørelse ligesom klagerne vægt på, at Vattenfall vil opstille vindmøllerne på en anden måde end forudsat i miljøredegørelsen. Vattenfall ønsker at opstille møllerne på en række og ikke i det gittermønster, som miljøredegørelsen tager udgangspunkt i.

»Det kan have en anden og muligvis større indvirkning på miljøet«, hedder det i nævnets afgørelse.

Miljøredegørelsen og en eventuel tilladelse til at opføre havmølleparken bør også tage udgangspunkt i møllernes konkrete afstand til kysten. Det har heller ikke været tilfældet. En stor del af kritikken går netop på, at Vattenfall vil opstille møllerne helt ned til fire kilometer fra kysten i stedet for længere ude.

Vesterhav Syd og Vesterhav Nord skal opføres som resultat af et offentligt udbud, og produktionen af strøm fra dem vil få støtte i de første 10-12 år.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden