Et kig ind i ovnen på Rockwools fabrik i Doense ved Hobro. Stenuld fremstilles af klippestykker, der opvarmes til 1.500 grader. Dampen fra processen er 90 grader varm og velegnet til overskudsvarme.
Foto: Rockwool Group

Et kig ind i ovnen på Rockwools fabrik i Doense ved Hobro. Stenuld fremstilles af klippestykker, der opvarmes til 1.500 grader. Dampen fra processen er 90 grader varm og velegnet til overskudsvarme.

Klima

Overskudsvarme fra virksomheder kan opvarme 100.000 parcelhuse, men sendes lige ud til fuglene

Der er masser af overskudsvarme i industrien, som kan bruges i fjernvarmesystemet. I dag er det mest fuglene, der har glæde af det. Nye regler kan spærre for en bedre udnyttelse, men en politisk løsning er muligvis på vej.

Klima

Fra sin fabrik i Doense nær Hobro leverer Rockwool overskudsvarme til opvarmning af 750 huse via den lokale fjernvarmeforsyning. Efter en udvidelse af fabrikken vil den kunne levere tre gange så meget. Men det forudsætter, at afgiften på overskudsvarme ikke ændres på den måde, som Skatteministeriet har lagt op til.

»Det vil betyde en tilbagebetalingstid på mindst 8-10 år for vores del af projektet, og det er for lang tid. Alternativet er, at vi sender 90 grader varm damp ud i atmosfæren«, forklarede Rockwools produktionsdirektør, Klaus Hovmøller, da Dansk Industri (DI) og brancheorganisationen Dansk Fjernvarme for nylig holdt en konference om overskudsvarme.

Klippestykker skal opvarmes til 1.500 grader i processen med at fremstille stenuld. Derfor står Rockwool med en masse overskudsvarme, men det kræver en tocifret millioninvestering i varmevekslere, hvis virksomheden skal kunne sælge overskudsvarmen til fjernvarmesystemet.

Afgifter står i vejen

Rockwool er langtfra alene. Mange virksomheder sender varm luft fra deres produktion lige ud til fuglene. Den overskudsvarme, som vil kunne anvendes, er nok til at opvarme over 100.000 parcelhuse.

Og sådan vil det fortsat være, hvis Skatteministeriets udkast fra sidste efterår til nye regler for afgift på overskudsvarme føres ud i livet. Det mener både Dansk Industri og Dansk Fjernvarme. Det sker, på trods af at Folketingets energiaftale fra 2018 lægger op til at øge udnyttelsen af overskudsvarme og afsætter 100 millioner kroner om året til formålet.

For varmeværkerne er overskudsvarme et alternativ til dyr naturgas. Derfor kan overskudsvarmen give en gevinst for både klimaet og forbrugerne, som kan få en lavere varmeregning.

»Forbrugerne betaler 1,6 milliarder kroner ekstra om året, fordi vi ikke bruger overskudsvarmen. Og det er klimasjusk«, erklærede Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, på konferencen. Det sidste med henvisning til at udnyttelse af overskudsvarmen kan spare klimaet for mindst 300.000 tons CO2 om året og måske to-tre gange så meget.

Faktisk udnyttes kun omkring en tredjedel af den overskudsvarme, der umiddelbart kunne udnyttes. Og på længere sigt, i takt med den planlagte etablering af energislugende datacentre i Danmark, er potentialet endnu større. Dansk Fjernvarme vurderer, at overskudsvarme om 30 år kan udgøre næsten en femtedel af fjernvarmen.

»Over hele landet er konkrete projekter klar til at blive gennemført. Men det afhænger af de nye regler, der kommer«, sagde Troels Ranis på konferencen.

Udnyttelse af overskudsvarme vil typisk kræve investeringer både hos virksomheden og fjernvarmeværket for at få overskudsvarmen ind i systemet. I de fleste tilfælde skal overskudsvarmen suppleres med en eldreven varmepumpe for at få den varmet op til de nødvendige mindst 55-60 grader.

Der er i dag afgift på overskudsvarme for at sikre, at virksomheder energioptimerer og ikke af økonomiske grunde har ineffektive processer for at få overskudsvarme enten til eget brug eller til at sælge til fjernvarme, såkaldt falsk overskudsvarme.

Den overskudsvarme, som i dag sælges til fjernvarme, indbringer omkring 30 millioner kroner om året til staten i afgifter. Øget brug af overskudsvarme vil især erstatte naturgas i fjernvarmen, og dermed vil staten miste indtægter fra afgiften på naturgas.

Dansk Fjernvarme og Dansk Industri påpeger, at den indtægt vil staten miste alligevel, hvis varmeværkerne erstatter naturgas med biomasse – en omlægning, som er i gang i stor stil i disse år – fordi der ikke er afgift på biomasse.

Desuden vil staten få ekstra penge i kassen i kraft af afgiften på den strøm, der skal drive de varmepumper, som ofte er nødvendige for at udnytte overskudsvarme.

En bedre udnyttelse af overskudsvarme vil være godt for klimaet og forbrugerne

Jesper Koch, analysechef i Dansk Fjernvarme, har beregnet, at den forventede stigning i brugen af overskudsvarme vil kunne give staten et provenu på 84-137 millioner kroner om året, hvis afgiften på overskudsvarme sættes ned til godt det halve af den nuværende afgift.

Indtægten vil komme dels fra den nye afgift på overskudsvarme, dels fra afgiften på strømmen til varmepumperne. Modellen forudsætter en mindre justering af, hvor meget af denne strøm, der skal beskattes.

Skatteministeriets forslag går ud på at hæve afgiften for at undgå ’falsk’ overskudsvarme.

Certificering bedre end afgifter

Peter Maagøe fra rådgivningsfirmaet Viegand Maagøe, som har været involveret i mange projekter med overskudsvarme, ser kun en begrænset risiko for ’falsk’ overskudsvarme.

Han mener også, at den foreslåede model i praksis vil bremse udnyttelsen af overskudsvarme, og peger på, at afgiften helt kunne undværes, hvis man anvender en certificeringsordning, hvor uafhængige eksperter tjekker, at en virksomhed ikke spekulerer i overskudsvarme.

Denne model støttes af Dansk Industri og Dansk Fjernvarme og fik på konferencen opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Og ifølge Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, er der ved at komme skred i sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folketingets partier har efter en pause siden september nu været indkaldt til forhandlinger et par gange.

»Det er klart, at der er et massivt flertal uden om regeringen, der ønsker noget andet (end Skatteministeriets forslag, red.), så jeg ser optimistisk på det nu, hvor forhandlingerne er genoptaget. En bedre udnyttelse af overskudsvarme vil være godt for klimaet og forbrugerne, og vi vil undgå noget energispild«, siger Jens Joel.

Optimistisk minister

Fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) lyder det i en mail:

»Jeg lytter naturligvis, når både DI og Dansk Fjernvarme udtrykker deres bekymringer over det udspil om at udnytte overskudsvarme bedre, som vi netop nu forhandler med Folketingets partier. (...) Jeg håber, at vi inden længe kan lande en solid og bred aftale med Folketingets partier«.

Peter Maagøe vurderer, at Dansk Fjernvarmes skøn over potentialet for udnyttelse af overskudsvarme er realistisk, hvis reglerne tilpasses.

»Det er et potentiale, som det er værd at gå efter, set med klimaøjne«, siger han.

Nogle af de datacentre, som techgiganter som Google og Facebook er på vej til at etablere i Danmark, vil komme til at ligge så langt væk fra et fjernvarmesystem, at det kan blive vanskeligt at udnytte overskudsvarmen. Her kan der være muligheder i, at flere fjernvarmeværker går sammen om de investeringer i de nødvendige rør. For eksempel når det gælder de to datacentre, der ventes etableret ved Kassø lidt vest for Aabenraa i Sønderjylland.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden