Klokken 9.20 kommer de. En hvid varevogn bremser op for enden af Christiansborg Slotsplads, og et par mænd begynder at hive stiger ud af vognens bagende, mens en gruppe på omkring 50 mennesker i flok marcherer ind mod Christiansborgs hovedindgang i Rigsdagsgården.
Stigerne bliver hurtigt klynget op ad Folketingets mure, og demonstranter kravler op med hjemmelavede plakater smurt med melklister i hånden.


























