Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Dansk byggeri er kommet langt inden for energieffektivitet, men den store CO2-udledning kommer faktisk fra materialerne, viser flere analyser. Det vil branchen nu arbejde på, men der efterlyses også politisk handling. Billedet er fra et bæredygtigt alment byggeri i Lisbjerg i 2017.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk byggeri vil rykke fra politikerne på klimaet

Både betonbranchen og ingeniører er skuffede over politikerne. Byggeriet er en klimasynder, og branchen foreslår nu selv ambitiøse nye mål og nye regler.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketinget og regeringen har gjort for lidt for at håndtere den store klimaudfordring i byggeriet. Det mener to store brancheorganisationer, der nu foreslår nye tiltag og regler for at sænke klimabelastningen.

Begge forslag er hver især vidtgående og kan blive banebrydende – især for kæmpestore nybyggerier, men også helt ned til det enkelte parcelhus. Men det er der også brug for, mener de to organisationers direktører. For byggebranchen står for op mod 40 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og branchen er nødt til at få tallet ned – og hurtigt.

»Ved det seneste energiforlig kiggede man alt for lidt på byggeriet. Man droslede det ned fra politisk side. I hele branchen synes vi, at energieffektivitet og klima skal fylde mere«, siger Thomas Uhd, der er branchedirektør i Dansk Beton. Han er ankermand for en ny erhvervsalliance, der har som mål at halvere klimaudslippet fra beton i løbet af kun et årti.

Nogenlunde samme holdning har Henrik Garver, der er direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI):

»Bygninger har ikke fyldt meget i klimadebatten, selv om de er rigtig væsentlige for både bæredygtighed og klimamål«, siger han.

Vi er kommet bagud i Danmark

»Vi er kommet bagud i Danmark, og det skyldes nok i høj grad, at vi har haft meget fokus på energi. Vi er kommet rigtig langt, når det gælder om at sænke energiforbruget, men det er vi så kommet til at hvile lidt på, så vi ikke har fået de andre elementer med.«.

FRI ønsker nye regler, der tvinger alle byggeprojekter til at beregne et samlet klimaregnskab for hele en bygnings levetid, før den opføres. Et mål, der allerede er indført i Norge, Holland, Frankrig og Østrig og i forskellige versioner er på vej i Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien – men ikke umiddelbart i Danmark.

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er helt uenig i, at regeringen gør for lidt for klimaet, eller at energiforliget fra juni 2018 – der havde alle ni partier i Folketinget bag sig – skulle være uambitiøst.

»Danmark er et foregangsland, og det skal vi fortsat være«, siger han, men medgiver dog, at han godt kunne tænke sig at se flere klimatiltag i byggeriet. Derfor har staten støttet udviklingsarbejdet med beton økonomisk, og han vil også gerne se på ingeniørernes forslag.

»Jeg har nogle gange savnet svar fra branchen på, hvad der kan gøres. Men hvis branchen har gode forslag, der ikke bare handler om nye tilskudspuljer, så er min dør åben«, siger han.

Den store udfordring

Hvor stort klimaproblemet er i byggeri, er omdiskuteret. Men det er stort.

I 2018 konkluderede en FN-analyse, at byggeri og drift af bygninger stod for 36 procent af klodens energiforbrug og for 39 procent af alle drivhusgasser. Tallet dækker alt fra cement- og stålproduktion over gravkøers brændstofforbrug til lys og varme i de færdige bygninger.

Ser man mere isoleret på for eksempel produktionen af verdens mest populære byggemateriale, beton – herunder cement – så står det for alene for omtrent 5 procent af det globale udslip af drivhusgasser.

Danmark er en stor producent, og branchen erklærer, at man tager problemet alvorligt: Som Politiken beskrev i februar, har Aalborg Portland for eksempel udviklet en cementtype, som kan spare op mod 18 procent CO2 i produktionen. Og Teknologisk Institut fortalte kort efter, at en anden ny cementtype måske kan spare helt op mod 30 procent af udslippet.

Men der skal mere til, mener 20 aktører i byggebranchen: cement- og betonproducenter, arkitekter, forskere og store bygherrer som Pension Danmark og Region Hovedstaden. De har dannet Bæredygtig Beton Initiativ, der nu har lavet en markant handlingsplan: CO2-aftrykket fra betonbyggeri skal frem til 2030 falde 45-50 procent.

Det er et tal, der kræver mere end bare vidundercement, understreger Thomas Uhd fra Dansk Beton. For eksempel skal man måske udnytte, at betonarmering ikke behøver at være lige så tyk i 10. etage som i stueetagen. Eller man kan »udfordre arkitekterne lidt« på de kunstneriske visioner eller materialebrug, som han siger.

»Byggeriet er kendetegnet ved at være lidt traditionelt, sådan lidt business as usual, men hvis man nu tænker lidt mere kreativt, kunne bygherren give plads til lidt mere intelligente udbud, bedre samarbejdsformer og bedre beregningsgrundlag«, siger Thomas Uhd.

Med andre ord kan branchen gøre meget uden politikernes hjælp. Men branchedirektøren vil stadig gerne have et blidt pres fra politisk hold. For eksempel ved at stille flere krav til energieffektivitet for nye eller eksisterende bygninger. Så har branchen klare regler, man kan leve op til, der er ens for alle, påpeger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nabolande rykker

Det argument hører man også fra Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Krav fra myndighederne kan i nogle tilfælde være en spændetrøje, men de kan også være vigtige for at stille alle lige, siger han.

Det gælder for eksempel livstidsanalyser for nybyggerier, som FRI ønsker indført så hurtigt som muligt. En typisk bygning vil blive stående i omtrent 80 år, ofte mere. I den tid kan der blive skiftet dele som tag, vinduer eller gulve op til flere gange. Alt i alt betyder det, at eksempelvis for en typisk kontorbygning kan klimabelastningen fra materialer blive dobbelt så høj som for bygningens samlede varme- og energiforbrug i alle årene.

Derfor giver det mening at kræve en fuld klimaanalyse både ved nybyggerier og større renoveringer, mener han. Ganske som det i dag er påbudt at lave energimærkning for både huse og hårde hvidevarer.

»En livstidsanalyse kan bruges til at sætte fokus på cirkulær økonomi – hvilke materialer anvender vi, hvad er klimabelastningen, i hvilket omfang kan vi genbruge dem?«, siger Henrik Garver.

Et første skridt kunne være krav om miljødeklarationer på alle byggematerialer. Det har man ikke i dag.

Han tilføjer, at man efter lidt tid med en livstidsordning kunne kræve et minimumsniveau for overhovedet at tillade byggeriet.

Men det kunne man vel bare indføre i branchen uden påbud fra myndighederne? Helt rigtigt, medgiver direktøren. Men kun hvis alle bygherrer er med på den. Rådgivende ingeniører ved om nogen, at ikke alle bygherrer er lige klimabevidste.

»Når jeg taler med mine medlemsvirksomheder, så siger de, at de gerne leverer de bedst mulige projekter, men det er svært at overbevise nogle kunder. Bygherrer er meget forskellige: Nogle er meget kortsigtede«, siger han.

Han finder det uforståeligt, at næsten alle Danmarks nabolande har indført eller er ved at indføre ordninger med livstidsanalyse, mens Danmark intet gør.

»Vi skulle jo i Danmark gerne være bedre end gennemsnittet, hvis verden skal være i mål i 2050. Ved at gå foran kommer vi også til at stå bedre konkurrencemæssigt«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt er helt enig i, at der er et erhvervsmæssigt potentiale i klimaløsninger. Han har tidligere betonet, at han foretrækker frivillige initiativer fra branchen frem for statslig regulering, men han er heller ikke afvisende.

»Man kan godt overveje, om der skal stilles krav til nybyggeri og elementers CO2-udledning. I et videre perspektiv kan det også være EU-krav«, siger han. »Jeg ved ikke, om det er offentlige krav, der er løsningen, men lad os se på det«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden