Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Futurecem afprøves blandt andet i denne bro over motorvejen mellem Herning og Holstebro.
Foto: Torben Eskerod

Futurecem afprøves blandt andet i denne bro over motorvejen mellem Herning og Holstebro.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cement er en større klimasynder end flytrafik: Mere klimavenlig cement er på vej fra Aalborg Portland

Den danske cementfabrik Aalborg Portland har udviklet et mere klimavenligt produkt.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cementproducenten Aalborg Portland har udviklet en ny type grøn cement, Futurecem, der kapper op til 18 procent af CO2-udledningen ved produktionen. Det er der brug for, for cementproduktion er voldsomt klimabelastende og står allerede i dag for en udledning, der er højere end flytrafikkens.

Bygninger, broer, veje og tunneler sluger hvert år fire milliarder tons cement. Det forventes fordoblet i løbet af de næste 30 år i takt med de voksende byer og den stigende velstand i Kina, Indien og Afrika, siger Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen.

»Bæredygtighed er en kæmpe udfordring, fordi beton er verdens vigtigste byggemateriale«, siger han.

Futurecem er resultatet af et femårigt udviklings- og demonstrationsprojekt, Grøn Beton II, som ud over Aalborg Portland involverer en stor del af byggebranchen samt forskere fra blandt andet DTU Byg.

Klimabelastningen skyldes to ting. Den ene er det meget store energiforbrug, der er nødvendigt for at fremstille cement. Det tegner sig for omkring halvdelen af branchens klimaudslip. Den anden halvdel stammer fra det kridt eller kalksten, som cement fremstilles af. Det frigiver store mængder CO2, når det bliver varmet op, så det bliver i stand til at hærde.

Ler kan erstatte kridt

Det er den del af udslippet, Grøn Beton II drejer sig om. Udslippet kan sænkes, hvis man kan erstatte noget af kridtet med andre og mindre klimabelastende materialer, forklarer professor Henrik Stang, vicedirektør ved DTU Byg. Cement er den vigtigste ingrediens i beton, så grønnere cement er lig med grønnere beton.

Betonbranchen har i en årrække brugt flyveaske fra kulkraftværker som tilsætning, men flyveasken slipper op i takt med, at kraftværkerne dropper kul.

»I Grøn Beton II har vi prøvet at finde nogle naturlige materialer som erstatning for flyveasken«, fortæller Henrik Stang.

Det viser sig, at kaolin, også kendt som porcelænsler, kan bruges. Ud over at frigive forsvindende lidt CO2 har det også den fordel, at det kun skal opvarmes til 800 grader, såkaldt kalcinering, mens kridtet skal opvarmes til 1.400 grader for at udvikle de ønskede egenskaber. Der er altså også en brændselsbesparelse ved det.

Det er en voldsom, voldsom opgave helt at få fjernet CO2-udslippet

Futurecem indeholder næsten 17 procent kalcineret ler. Samtidig er der skruet op for indholdet af kalksten og gips, som også indgår i traditionel cement, men i mindre mængder. Samlet set er omkring 62 procent af den nye grønne cement baseret på kridt, som udgør 90 procent af traditionel cement.

Henrik Stang fra DTU forklarer, at produktets samlede klimabelastning også afhænger af, hvor længe det holder. Det er noget af det, DTU har fokuseret på i projektet. Som led i projektet er Futurecem blevet anvendt i fire vejbroer, men de har i sagens natur endnu kun stået i kort tid.

»Vi ved ikke, hvordan det ser ud om 30-40 år. Men baseret på forsøg og på vores modeller for de forskellige nedbrydningsmekanismer ser det ud til at være lige så holdbart som almindelig beton«.

Efterspørgslen er begyndt

Futurecem holder sig inden for de eksisterende normer og standarder for cement og beton, og projektet har skabt et fundament for at gå videre ad den vej. Men så skal standarder og normer ændres, siger Henrik Stang. De drejer sig nemlig mere om de materialer, der indgår, end om det færdige produkts egenskaber.

Næste skridt for Aalborg Portland er at finde ud af, om der er danske lerarter, der kan bruges. Kaolin findes stort set ikke i Danmark, og det forhold, at leret i modsætning til flyveaske skal hentes langvejsfra, er med til at gøre Futurecem dyrere end standardcement.

Trods den højere pris venter direktør Michael Lundgaard Thomsen, at der vil være efterspørgsel efter Futurecem, når Aalborg Portland i løbet af et par år er klar til at sende det på markedet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan se, at nogle kunder begynder at efterspørge cement med et lavere CO2-aftryk. Men for øjeblikket drejer det sig ikke om store mængder«, siger han.

Aalborg Portland har taget patent på processen med kalcineret ler. Forsøg tyder på, at det er muligt ad den vej at nå op på en CO2-reduktion på 30 procent. Men Michael Lundgaard Thomsen tror ikke, at det er muligt helt at fjerne cementens klimabelastning. Når det gælder standardcement fra Aalborg Portland, ligger CO2-udslippet på 870 kilo per ton cement.

»Selv hvis vi går over til alene at bruge grøn energi, vil vi stå tilbage med et udslip på 300-400 kilo per ton. Derfor er man begyndt at tale om CO2-fangst og lagring, men det er p.t. en vanvittig dyr og ikke-bæredygtig proces. Alle i branchen regner på, hvor store investeringer der skal til. Det er en voldsom, voldsom opgave helt at få fjernet CO2-udslippet«, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Aalborg Portland har tidligere fyret udelukkende med kul. I år kommer kullene ned på at udgøre 35 procent af virksomhedens brændsel. Resten kommer fra papir- og plastaffald fra virksomheder i for eksempel Tyskland og Storbritannien, en andel, som i løbet af nogle år ventes at stige til 80 procent. På grund af plasten er affaldet ikke klimaneutralt, men det er markant mindre klimabelastende end kul.

Beton kan ikke undværes

I 2021 regner Aalborg Portland med at begynde at producere grøn energi ved at rejse fem vindmøller i fabriksområdet. Virksomheden arbejder også på at forøge udnyttelsen af overskudsvarmen fra produktionen på anlægget i Aalborg. Koncernen har cementværker i seks andre lande, blandt andet i Kina og USA.

Træ anses for at være et mere klimavenligt byggemateriale. Men det har sine begrænsninger, påpeger Henrik Stang fra DTU Byg.

»Der er ting, man ikke kan bygge uden beton. For eksempel tunneler og broer, ligesom det er svært at forestille sig, at man kan fundere større huse uden at bruge beton. Så vi må prøve at gøre det så grønt, som man overhovedet kan«, siger Henrik Stang.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce




Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden