0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Den globale flybranche er i vækst. Det betyder en kraftig stigning i branchens CO2-udslip trods løfter om det modsatte,

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaproblemet fra fly er endnu større, end vi tror

Flytrafikken stiger kraftigt, og samme gør CO2-udledningen, selv om branchen har lovet at sænke udslippene. Tænketank foreslår nu at bede forretningsrejsende om hjælp.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Global flytrafik er et større problem for klimaet end hidtil antaget. Branchens CO2-udledning vil de kommende år stige kraftigt, og der er ingen oplagte løsninger på vej. Sådan lyder konklusionen på en rapport, der i dag udgives på et møde ved det verdensøkonomiske topmøde i Davos.

Ifølge tænketanken bag rapporten står flytrafikkens CO2-udledning, der lige nu er omtrent 900 millioner ton om året, til at blive mindst fordoblet og måske firedoblet til 4 gigaton per år frem til 2050. Og det selv om branchen har lovet at halvere udslippene.

»Luftfarten er en af de eneste brancher på verdensplan, der ikke har en realistisk mulighed for at løse sine problemer de kommende mange år. Tværtimod, fordi antallet af flyrejsende bliver ved med at stige«, siger Adam Klauber, der er chefanalytiker for luftfart ved den amerikanske tænketank Rocky Mountain Institute (RMI) og hovedforfatter til rapporten.

Luftfarten er en af de eneste brancher, der ikke har en realistisk mulighed for at løse sine problemer

Privat luftfart står i dag for mellem 2 og 3 procent af det globale udslip af drivhusgasser. Flyindustrien bruger normalt tallet 2 procent, mens bl.a. EU og flere ngo’er anslår tallet til tættere på 3 procent.

Andelen er stigende, for på trods af klimabekymring har der aldrig været så mange flyrejsende som nu. I 2017 var der 4,1 milliarder flyrejser på verdensplan, og det tal ventes at blive fordoblet til 8,2 milliarder de næste 20 år, spår den globale brancheorganisation Iata.

Flybranchen har erkendt problemet og har oprettet programmet Corsia. Fra 2021 kan flyselskaber købe kompensation for deres CO2-udslip ved at investere i klimaprojekter. Målet er, at flytrafikken fra 2020 dermed skal gå netto i nul med CO2-vækst, og så kan reduktionerne komme fra højere effektivitet og bedre motorer.

Men at købe aflad udskyder kun det grundlæggende problem med flyenes CO2-udslip, mener flere ngo’er.

»Vi spilder en frygtelig masse tid, hvor flybranchen insisterer på at tale om, at man kan kompensere for sine udslip«, siger Andrew Murphy, der er luftfartsanalytiker ved den europæiske ngo Transport & Aviation.

Branchen fastholder, at det er en god idé.

»Corsia vil skabe et langt større CO2-fald, end nogen indenlandsk politik kunne håbe at opnå«, lød det for eksempel fra Iata’s direktør, Alexandre de Juniac, på en konference i Madrid i november.

Adam Klauber fra RMI er dog enig med sin europæiske kollega: Corsia er ikke nok, så hvor er løsningerne? De er svære at finde, erkender analytikeren, for elektriske fly med lang rækkevidde er langt ude i fremtiden, og nye motorer kan spare brændstof, men ikke nok, vurderer RMI.

En mere oplagt mulighed er at satse på biobrændstof, siger han. Verden over er der forsøg på at gøre flybenzin bæredygtig. For eksempel arbejder forskere på Syddansk Universitet på at skabe grønt flybrændstof ved hjælp af biogas og brint.

Potentialet er stort, for i øjeblikket er der kun 1 liter bæredygtigt brændstof for hver 10.000 liter, der hældes på fly, fremgår det af rapporten. Det er der en klar grund til: Det koster 2-3 gange så meget som almindeligt brændstof.

»Flyselskaber har intens konkurrence og en lav overskudsgrad, og brændstof er en alt for stor del af udgifterne til, at de kan tillade sig at købe det dyre brændstof. De selskaber, der prøver at gøre det, bliver udkonkurreret«, siger Adam Klauber.

Frygten for aftalt spil

Hvis flyselskaberne bliver enige om at betale mere for brændstof og hæve priserne i samdrægtighed, kommer de i karambolage med konkurrencemyndighederne, påpeger han. Det ville lyde som karteldannelse.

Den gordiske knude kan kun hugges over, hvis der bygges flere fabrikker til bæredygtigt brændstof. FN-organisationen Icao har anslået behovet til 140 nye fabrikker frem til 2050. Om året altså.

Annonce

Det er derfor, rapporten skal fremlægges i Davos, der samler det globale erhvervsliv. Med en vis stolthed fortæller Adam Klauber, at flyproducenter, luftfartsselskaber, olieselskaber, lufthavne, rejsebureauer og ngo’er og mindst én stor erhvervskunde alle har sagt ja til at deltage ved præsentationen.

Erhvervskunder? Ja, for hvis man kan lave en aftale mellem flyselskaber og en håndfuld af de helt store forretningskunder om, at de vil betale ekstra for billetten, kan pengene gå til investeringer i brændstoffabrikker – uden at nogen kan anklages for aftalt spil. En helt ny ide, der roses Andrew Murphy fra Transport & Environment som et muligt gennembrud.

Og så er der en mulig sidegevinst: Man kan bede forretningsfolkene om at flyve mindre i privatfly. Avisen The Guardian skriver, at antallet af privatfly vil sætte rekord ved årets topmøde med op mod 1.500 flyvninger til den lille schweiziske lufthavn.

Op til topmødet advarede arrangørerne i en rapport om, at klimaændringer er blandt de allerstørste farer for det globale erhvervsliv de kommende år. Ikke alle deltagerne synes at have læst den.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?