Det er en jungle at hitte ud af, hvordan man kan kompensere for en flyrejses klimaaftryk – få hjælp her

Vil du gerne høre, hvad eksperternes allerbedste råd til en CO₂-neutral flyrejse er?

»Lad være med at flyve«.

Sådan lyder det blandt andet fra Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Men det er ikke nødvendigvis den realistiske løsning i en verden, hvor mange danskere har brug for at flyve i forbindelse med arbejdet eller til destinationer, hvor der ikke er andre transportalternativer, og hvor flyrejsen er både meget billigere, meget hurtigere og meget mere tilgængelig end det mest oplagte alternativ: togrejsen. –

Til gengæld kan du kompensere for den mængde CO₂, der udledes, når du sætter dig på flyveren. Og som udgangspunkt er det en rigtig fornuftig ide, mener Kåre Press-Kristensen.

»Det er vigtigt i en verden, hvor der flyves mere og mere, og hvor luftfarten derfor bidrager til den globale opvarmning. Mange rejsende vil gerne CO₂-kompensere, så de kan flyve med bedre samvittighed – især fordi kompensationen ofte er en lille del af rejsens samlede pris«, siger han.

Mange udfordringer

CO₂-kompensation af flyrejser går kort fortalt ud på, at du betaler ekstra ud over din rejses pris. Oftest udregner du din rejses CO₂-aftryk på en hjemmeside ud fra, hvor langt du har fløjet. Herefter får du mulighed for at investere i projekter, der reducerer CO₂-udledningen lige så meget som den CO₂, der er blevet udledt fra flyrejsen.

Problemet er bare, at det som almindelig forbruger kan være svært at finde ud af, hvilke kompensationsmuligheder der er, og hvilke der er værd at bruge, forklarer Kåre Press-Kristensen, der selv har svært ved at anbefale et specifikt sted, som giver garanti for en CO₂-reduktion.

»Alle de forskellige kompensationsmuligheder foreslår sådan set rigtig mange spændende projekter – alt fra investering i vindmølleparker, der sparer CO₂-udledning, til skovrejsning i ulande, der optager CO₂«, siger Kåre Press-Kristensen.

Ifølge ham er der en række forskellige udfordringer. Eksempelvis, at kompensationen ikke virker efter hensigten, hvis kompensationspengene går til en vindmøllepark, som ville være blevet opført lige meget hvad. En anden udfordring går på, hvis projektet mislykkes.

»Der spares jo ikke CO₂, hvis den skov, der plantes i et uland, går ud eller bliver fældet og brændt et par år senere, fordi den for eksempel ikke bliver passet«, forklarer Kåre Press-Kristensen.

»Man skal derfor kigge sig rigtig godt for, hvis man ønsker at CO₂-kompensere. Man skal både sikre, at den fulde klimaeffekt opgøres og kompenseres, og at de projekter, der investeres i, er 100 procent gennemsigtige og bliver certificeret af en uafhængig instans«, siger han.

Undgå flyselskabernes hjemmesider

For at sikre sig, at hele ens klimaaftryk bliver udregnet korrekt, skal man undgå at kompensere direkte på flyselskabernes hjemmesider. Ifølge Kåre Press-Kristensen tager de nemlig ikke alle klimaeffekter med, når de fortæller, hvor meget CO₂ der udledes ved rejsen.

»Der tages for eksempel ikke højde for klimaeffekter ved udledninger fra fly i stor højde« forklarer han.

Hos den grønne tænketank Concito genkender seniorkonsulent Henrik Gudmundsson også de mange udfordringer ved at kompensere for flyrejser. Som hovedregel råder han folk til kun at kompensere for flyrejser gennem organisationer, der udelukkende formidler støtte til projekter, der er certificerede efter de højeste standarder – det vil sige de standarder, som giver bedst mulig garanti for, at projekterne er reelle og effektive.

»Man bør kun købe kompensation via organisationer, som oplyser, hvilke standarder projekterne er verificeret efter, og som har links til dokumentation for projekternes effekter«, siger han.

Både Henrik Gudmundsson og Kåre Press-Kristensen udpeger primært projekter i lande i Asien, Afrika og Mellemamerika, hvor projekterne højst sandsynligt ikke ville være blevet til noget uden kompensationspengene, fordi de ikke er underlagt samme klimakrav som lande i EU.

»Projekterne skal ses som noget ekstra, og det er særligt i ulande, som næppe ville kunne gøre særlig meget uden støtte. Hvis vi i modsætning for eksempel støttede en vindmøllepark i Polen, så ville Polen bare være fri for selv at finansiere den, og så ville resultatet være det samme for klimaet«, siger Kåre Press-Kristensen.

Fokus på trærejsning

Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, deler Kåre Press-Kristensen og Henrik Gudmundssons skepsis.

Ifølge hende bør forbrugerne kigge efter projekter, der arbejder med skovrejsning, hvis de vil klimakompensere på den mest effektive måde. Eller initiativer, der understøtter en ændring fra fossilt brændstofforbrug til vedvarende energi – som f.eks. vindmøller, solceller eller biomasse.

»En stor del af den klimabelastning, vi har i dag, er jo et resultat af skovrydninger. Så hvis man vil føre den proces tilbage, skal man plante træer. For træer er en af de bedste CO₂-opfangere, der overhovedet findes. Den er billig, den er nem, og den fungerer stort set af sig selv. Man skal bare smide et frø ned i jorden, så vokser der et træ op«, siger hun.

Men Vivian Kvist Johannsen tøver også med ensidigt at anbefale klimakompensation som en løsning på flyrejsernes CO₂-skadelige adfærd. Hun mener i virkeligheden, at forskning i biobrændstof er det allervigtigste område at kigge på.

»Min pointe er, at ja, vi kan da godt plante træer og få dem til at suge det CO₂ op, man har udledt, når man har fløjet på sin juletur til Thailand. Men så understøtter man bare, at vi bliver ved med at brænde fossile brændstoffer af. Man køber aflad. Og udskyder problemet for kloden. Man mindsker ikke CO₂-udslippet«, siger Vivian Kvist Johannsen.

Kåre Press-Kristensen er enig i, at der skal forskes på området. Men han mener ikke, at støtte til forskning skaber de CO₂-reduktioner, vi har brug for her og nu. Forskningen skal hellere drives af, at en CO₂-afgift på flyrejser skal gøre det attraktivt at udvikle renere brændstof.

Problemet med biobrændstof er, at det er op til tre gange dyrere end det flybrændstof, vi kender det i dag. Derfor er efterspørgslen fra flyselskaberne ikke så stor.

Vivian Kvist Johannsen opfordrer derfor klimabevidste flyrejsende til at agere som klassiske forbrugere. Det vil sige at flyve med de selskaber, der indimellem letter med delvis brug af biobrændstof på tanken, eller de selskaber, der aktivt forsker i udviklingen af alternativt brændstof og desuden aktivt efterspørger brugen af biobrændstof hos flyselskaberne.

»Ligesom forbrugerne kan påvirke butikker til at føre flere økologiske fødevarer eller sælge FSC-certificerede træmøbler og huse bygget med mere træ, kan man efterspørge biobrændstof i stedet for fossilt brændstof hos flyselskaberne og på den måde drive udviklingen fremad«, siger Vivian Kvist Johannsen.