Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

CO2-indfangning vil især være effektivt fra store punktkilder som kraftværker.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagens gode klimanyhed: Danmark kan levere på en omstridt, men nødvendig klimaløsning

FN’s Klimapanel vurderer, at det bliver nødvendigt at indfange CO2 fra røg og lagre det dybt nede i jorden, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning på højst 1,5-2 grader.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sandsten kan ikke kun opsuge forurening, sådan som de sorte facader på mange fine gamle bygninger i byerne vidnede om, indtil man for et par årtier siden begyndte at rense dem. Sandsten kan også opsuge CO2. Derfor er de tykke lag porøs sandsten dybt nede i den danske undergrund meget velegnede at lagre CO2 i, så den ikke bidrager til den globale opvarmning.

Sandstenen ligger under et lag skifer, som kan sørge for, at CO2’en bliver dernede.

Ved hjælp af lidt vand demonstrerer geolog Niels Poulsen på Geus, De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, forskellen på de to slags sten. Vandet siver langsomt ned i et stykke sandsten fra den danske undergrund, mens det bliver liggende på toppen af et lidt mindre stykke skifer.

Sandstenslagene kan bruges til lagre, hvor de buler lidt opad, fordi CO2 gerne vil stige til vejrs og derfor søger op i bulen i stedet for blot at sive ud i sandstenen.

Disse buler findes i så stort omfang under Danmark, at der er plads til at oplagre mindst 22 milliarder tons CO2.

Til sammenligning udleder Danmark i dag omkring 40 millioner CO2 om året.

CO2 skal lagres mindst 800 meter nede for at komme under så højt tryk og nå så høj en temperatur, at det kommer i en såkaldt superkritisk fase, hvor det fylder mindre end 1 procent af, hvad det fylder i luftform.

De mulige lagre i Danmark vil være i sandsten i 1-2 kilometers dybde, fortæller Niels Poulsens chef, afdelingsleder Lars Henrik Nielsen i Geus, og tilføjer:

»Det er vigtigt at sige, at vi geologer ser lagring som fuldstændig uproblematisk. CO2 er en helt ufarlig luftart, som hverken kan brænde eller noget, og de processer, der sker nede i jorden, er velkendte. Men jeg underkender ikke, at der kan være en kommunikationsmæssig udfordring i det – at skulle forklare folk, at det er noget, vi er nødt til at gøre i deres lokalområde for at redde verden, om jeg så må sige«.

En anden af hans medarbejdere, ingeniør Carsten M. Nielsen, indskyder, at det store naturgaslager under jorden nær Stenlille på Sjælland er opbygget på samme måde.

En anden mulighed er at bruge tømte olie- og gasfelter i Nordsøen til lagring. Det kunne måske være interessant for olieselskaberne at bidrage til, mener Lars Henrik Nielsen. Dels kan nogle af de konstruktioner, som ellers er meget bekostelige at fjerne, måske anvendes til formålet. Dels kan det pynte på deres sorte image.

Det store potentiale for CO2-lagring i den danske undergrund åbner for, at Danmark kan hjælpe andre lande med CO2-lagring, påpeger Lars Henrik Nielsen. For eksempel Tyskland.

Negativ udledning

Geolog Karen Lyng Anthonsen fremhæver, at CO2-lagring ikke alene kan bruges til at neutralisere udslippet fra for eksempel et kulfyret kraftværk.

»Hvis vi bruger det i den del af energiproduktionen, der kører på biomasse, kan vi blive carbonnegative. Det er der et stort potentiale i, fordi vi dermed kan fjerne CO2 fra atmosfæren«, siger hun.

Det samme gælder, hvis man opfanger og lagrer CO2 fra affaldsforbrænding, som fylder en del i den danske varmeforsyning. Biomasse antages i et vist omfang at være CO2-neutralt, fordi der plantes nye træer, som opsuger CO2, mens de vokser.

At indfange CO2 fra kraftværkers røg og gemme den under jorden er i en del år af eksperter blevet betragtet som en nødvendig del af indsatsen for at holde klimaændringerne på et nogenlunde håndterligt niveau.

Alligevel har det indtil videre vist sig umuligt at få teknikken afprøvet på kraftværker eller industrianlæg i Europa. EU har været parat med milliardstøtte, men det har knebet med viljen i de enkelte lande til at betale resten af de nødvendige investeringer.

Det billede kan være ved at vende.

FN’s Klimapanel gjorde det i oktober i sin seneste rapport klart, at CCS, som indfangning og lagring af CO2 ofte kaldes, i realiteten er uomgængeligt, hvis det skal lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader over niveauet i slutningen af 1800-tallet. Det er målet i klimaaftalen fra Paris. Ifølge Klimapanelets rapport kræver det, at den nuværende CO2-udledning halveres i løbet af blot 12 år. Det er ikke sandsynligt.

Fossilt farvel ikke nok

»Det betyder for eksempel, at efterspørgslen efter olie hvert år frem til 2030 skal falde lige så meget, som det gjorde 2008-09 på baggrund af en rekordhøj oliepris plus en global økonomisk krise«, skrev Det Internationale Energiagenturs cheføkonom, Laszlo Varro, for nylig i en artikel, hvor han argumenterede for at få sat skub i indfangning og lagring af CO2.

Et farvel til kul, olie og gas kan heller ikke løse hele klimaproblemet. Der er industriprocesser som cementproduktion, der i sig selv udleder CO2. Stålproduktion vil kræve kolossale mængder grøn energi, hvis brint skal erstatte kul i produktionen. Der er udslip af andre klimagasser fra andre kilder, for eksempel fra landbrugsproduktion. Og det er ikke realistisk, at kul udfases lige med det første.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En tredjedel af verdens kulkraftværker har under 10 år på bagen og kan dermed bruges i mange år endnu. Desuden bliver der stadig bygget nye, påpegede Laszlo Varro i sin artikel.

Når CCS har fået et negativt image, skyldes det, at det er blevet kædet sammen med fortsat brug af fossile brændsler, mener Philip Loldrup Fosbøl, lektor ved DTU Kemiteknik, som forsker i CCS. Ligesom Laszlo Varro understreger han, at CCS ikke er et alternativ til udbygning af grøn energi, men et supplement.

»Det er uheldigt, for hvis folk tror, at CCS freder de fossile brændsler, så siger de med det samme, at »så vil vi ikke have CCS«. Men så får vi heller ikke det klima, vi gerne vil have. Folk har heller ikke indset, at det ikke er nok, at vores nettoudledninger er 0 i 2050. Derefter kommer nogle årtier, hvor vi skal have negativ udledning for at holde temperaturen nede«, siger han.

Prisen vil falde

Også prisen har stået i vejen for CCS. Ideelt set skulle det være så dyrt at udlede CO2, at det kunne betale sig at indfange og lagre CO2. Men selv om prisen for EU’s CO2-kvoter er stigende, skal den op på omkring det dobbelte af det nuværende niveau, før det i sig selv kan drive CCS frem.

Geologerne på Geus peger på, at samfundet også betaler anden nødvendig infrastruktur, og at teknologien i øvrigt vil blive billigere, når den begynder at blive anvendt i stor skala. Et prisfald er allerede i gang. For få år siden lød en tommelfingerregel, at hvis et kraftværk skulle udstyres med CCS, ville det sluge en tredjedel af energiproduktionen. Det tal er i dag faldet til 15 procent.

Philip Loldrup Fosbøl har regnet på det. Han er nået frem til, at indfangning og lagring af CO2 fra elproduktion vil lægge 20-30 procent på prisen. Vel at mærke på produktionsprisen, som er en mindre del af den pris, forbrugerne betaler.

»Det er måske 8 øre per kilowatt-time, og det er en hel del mindre, end man betaler i støtte til vindmøllestrøm i dag«, siger han.

Også Philip Loldrup Fosbøl peger på muligheden for negativ udledning ved at indfange og lagre CO2 fra biomasse:

»Der har vi en unik mulighed. Biomasseværker er store punktudledere. Hvis man udbygger dem med CCS, vil man kunne nå rigtig langt rigtig hurtigt. De biomasseanlæg, vi har, har en udledning på 16 millioner tons om året. Hvis vi lagrer den, kan det hjælpe andre sektorer, der har problemer med at sænke deres udledning, for eksempel landbrug og cementproduktion«.

Det er også teknisk muligt at indfange CO2 fra luften, men det er langt dyrere end at indfange den fra punktkilder, fordi koncentrationen er så lav.

CCS indgår i den danske regerings klimaudspil fra oktober. Heri hedder det, at regeringen vil afsætte 100 millioner kroner til »en dedikeret dansk forsknings- og udviklingsindsats inden for CO2-optag og -lagring«. Den skal omfatte både teknologiske tiltag og tiltag, der drejer sig om CO2-optag i skove og landbrugsjord.

Forskerne vurderer, at 100 millioner kroner rækker til 1-2 mindre projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden