Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
I årtier var loven i Kina sådan, at par kun havde  tilladelse til at bringe et barn til verden. Men i 2015 ændrede landet reglerne til to børn. Etbarnspolitikken var effektiv men medførte andre problemer, herunder skæv kønsfordeling.
Foto: China Stringer Network/Ritzau Scanpix

I årtier var loven i Kina sådan, at par kun havde tilladelse til at bringe et barn til verden. Men i 2015 ændrede landet reglerne til to børn. Etbarnspolitikken var effektiv men medførte andre problemer, herunder skæv kønsfordeling.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Etbarnspolitik er urealistisk men nødvendig

Professor bag forslag om etbarnspolitik tror ikke, det kan gennemføres, men mener, debatten er nødvendig.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sammen med en række andre miljø- og klimaeksperter foreslår professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen at indføre etbarnspolitik i lande med mange unge mennesker.

Det skriver Jyllands-Posten.

Overbefolkning er en stor trussel mod klimaet, og derfor bør man begrænse retten til at få børn, mener forskerne.

Ritzau har talt med Jørgen E. Olesen om forslaget, der rummer både praktiske og etiske udfordringer.

Hvorfor er overbefolkning et problem, vi skal sætte ind overfor?

»Det er ikke kun her, der skal sættes ind, men det er fundamentalt afgørende. Især de steder i verden hvor man kæmper med fattigdom og ressourceknaphed«.

»Der er en knaphed på ressourcer både til at dyrke landbrug eller tilstrækkelig gode job, som ikke findes, fordi det er svært at få uddannet befolkningen hurtigt nok«.

»Det øger også presset på naturressourcer og gør det i sidste ende svært at løse klimaproblemerne«.

Er det ikke lidt for nemt for os at bede andre om at løse problemerne?

»Det er alt, der skal tages i brug, hvis vi skal sikre, at den her klode kan oprette et nogenlunde funktionsniveau, så selvfølgelig skal vi også gøre noget«.

»Det bliver altså betydeligt nemmere, hvis vi ikke er så mange mennesker. Skal vi så også skære ned i, hvor mange der fødes i Danmark? Det kan da godt være, men vi har ikke samme problem som i mange udviklingslande, hvor befolkningspyramiden er ufatteligt skæv«.

Er der international opbakning?

»Ikke så meget. Problemet er, at der ikke bliver talt om det og heller ikke stort i de sammenhænge, hvor jeg kommer«.

»Jeg tror, det her lige så meget er et spørgsmål om at sikre, at de befolkninger også har en velstandsudvikling«.

»Det er meget svært at sikre en velstandsudvikling, når der hele tiden kommer flere mennesker til«.

Er det overhovedet realistisk at gennemføre?

»Der er meget, som ikke er realistisk. Det er det her ikke, fordi vi har ufattelig elendig regeringsførelse og blandt andet religion, som spænder ben for det«.

»Det er sikkert kun realistisk i lande og stater med en meget stærk regering. Det har Kina, så måske kan det kun lade sig gøre der«.

»Det er rigtig svært i demokratier og i lande, hvor religion spiller en stor rolle, fordi det ofte er imod religionens natur, fordi der er stærkt fokus på etiske spørgsmål og individets rettigheder, som også er i demokratier«.

»Det, der kan være realistisk, er, at man begynder at diskutere det, således at regeringer, stater og religioner i det mindste ikke understøtter en stor børneflok«.

Etbarnspolitik strider mod retten til at stifte familie og få børn. Hvad vejer tungest - hensynet til fællesskabet eller individet?

»Det er et svært etisk dilemma mellem individets og fællesskabets hensyn. Jeg synes med de kriser, vi står overfor, at fællesskabet må veje meget tungt her«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden