Det er i dag alt for let at smøle med klimaindsatsen i EU. Fremover skal lande, der ikke når deres klimamål, mødes med bøder, der er så høje, at de gør ondt. Det mener Venstre i det, der ligner et klimaprogram til valget til Europa-Parlamentet 26. maj.
I et debatindlæg i Politiken onsdag fremlægger partiets spidskandidat til EP-valget, Morten Løkkegaard, en række forslag til en mere ambitiøs klimaindsats på europæisk plan. Et af dem er, at det skal have »mærkbare konsekvenser at udlede mere end aftalt« af drivhusgasser i EU-klubben.
Og hvad er så ’mærkbare konsekvenser’? Det kunne være en fordobling af de allerede betragtelige bøder, der er aftalt i EU-systemet, uddyber Morten Løkkegaard.
»I dag er der et system, hvor EU køber CO2-kvoter op og lægger en dummebøde på 8 procent oveni. Der skal strammes op på dummebøderne, så de bliver 15 procent«, siger han.
Det er et forslag, der kan risikere at møde modstand i EU. For en række lande – dog ikke Danmark – har allerede problemer med at leve op til kravene. Og de problemer ventes kun at blive større i de kommende år, siger eksperter.
Irland fik problemer
For at forstå forslaget skal man først vide, hvordan EU’s mildest talt indviklede klimapolitik fungerer.
Der er i dag bred enighed om, at menneskets udledning af drivhusgasser som især CO2 forårsager klimaforandringer. EU ønsker at være et mønsterområde globalt og har derfor indført mål for, hvor hurtigt udledningen skal reduceres. Foreløbig med et mål om at sænke udledningen med 20 procent fra 1990 til 2020.
100 dage inden EU-valg er miljø og migration mest hotEn del af udledningen skal finde sted i områder som industrien, der er blevet pålagt at købe kvoter for CO2-udledning; håbet er, at markedet dermed selv kan finde ud af at regulere udledningen.
Men det efterlader resten af samfundet, for eksempel transport, landbrug og energiforbrug til bygninger. Her har landene hver især sagt ja til bestemte målsætninger. Hvis de ikke når de mål år for år, går EU ud og køber kvoter til dem – og pålægger dem ved samme lejlighed en bøde på 8 procent af beløbet.
Det kan blive endog mange penge. Sidste år kom det frem i irske aviser, at Irland stod til at udlede så meget mere CO2 end aftalt, at landet kunne blive nødt til at indkøbe kvoter for op mod 4,5 milliarder kroner. Og altså dermed få en bøde på cirka 350 millioner kroner. Det er den slags bøder, Venstre nu vil have fordoblet.
Oplysningerne om, hvor hvert enkelt land ligger i forhold til målene, er ikke offentlige. Ifølge Politikens oplysninger er det lige nu bl.a. Belgien, Luxembourg, Østrig og Tyskland, der har problemer med at nå deres forpligtelser. Forslaget om øgede bøder risikerer dermed at være upopulært hos de lande, der ofte er Danmarks allierede i EU.
Klimabevægelsen vokser, men international klimapolitik flytter sig ingen stederMen det er nødvendigt, mener Morten Løkkegaard.
»Det Europæiske Energiagentur har konstateret, at 15 ud af 28 EU-lande ikke kommer til at leve op til i hvert fald nogle af 2020-målene. Og hvis ikke engang halvdelen af EU kan leve op til 2020-målene, er der brug for at gøre noget«, siger han.
Ros fra græsrødder
Venstre får sjældent ros fra græsrodsmiljøet i Europa, men det nye forslag får anerkendende ord med fra Wendel Trio, der er europæisk direktør for Climate Action Network, verdens vigtigste paraplyorganisation for klima-ngo’er.
»Lige nu er problemet ikke så stort, for de mål og de kvoter, der er bestemt, er så generøse især i Østeuropa, at de ude af trit med virkeligheden. Men de regler, der træder i kraft for 2020 til 2030, er meget skrappere. Og jo nærmere vi kommer 2030, jo flere lande vil få problemer med at møde deres nationale krav, hvis de ikke øger tempoet i reduktionerne. Så det er bestemt et forslag, der kan få en betydning«, siger han.
Venstre foreslår i debatindlægget også at give øget magt til Det Europæiske Miljøagentur, at lægge en bund under prissystemet for industriens CO2-kvoter og at øge forskningsudgifterne til klimaviden.
Ligesom ved det danske folketingsvalg har meningsmålinger peget på, at vælgerne anser klima for et af de afgørende emner for, hvor de sætter deres kryds ved valget til Europa-Parlamentet.
fortsæt med at læse
