0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Philip Davali
Foto: Philip Davali/Philip Davali

Jyllinge på Sjælland har været hårdt ramt af oversvømmelser, som er en af de konsekvenser, Nationalbanken peger på af klimaforandringer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nationalbanken: Klimaforandringer kan true den finansielle stabilitet

Derfor behandles klimaforandringer nu som en risiko på linje med andre risikofaktorer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimaet er blevet en faktor i makroøkonomien, som også bankerne bliver nødt til at forholde sig til.

Det siger Karsten Biltoft, der er vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet, til ugebrevet Mandag Morgen.

»Nationalbanken har mandat til at være med til at sikre den finansielle stabilitet og en balanceret økonomisk vækst, altså en stabil makroøkonomi. Klimaforandringerne kan påvirke begge dele«.

For få måneder siden afviste Nationalbanken ellers over for Mandag Morgen at inddrage klimakrisen i sine beregninger og risikovurderinger, sådan som blandt andre den britiske centralbank gør. Men den holdning er altså ændret nu.

Det markeres tydeligst ved, at Nationalbanken for nyligt har sluttet sig til et internationalt netværk med fokus på klimaforandringer. ’Network for Greening the Financial System’ (NGFS), der består af 34 centralbanker fra hele verden.

»Klimaet har ikke fået så stor opmærksomhed, som det burde have haft – heller ikke hos os – og derfor er vi nu gået med i netværket«, siger Karsten Biltoft.

Netværket arbejder for, at de finansielle systemer tilpasser sig en virkelighed, hvor klimaforandringerne kan få store økonomiske og finansielle konsekvenser.

»Hovedansvaret for klimapolitikken vil blive ved med at være regeringernes. Den private sektor kommer til at afgøre tilpasningernes succes. Men som finansielle beslutningstagere kan vi ikke længere ignorere de åbenlyse risici foran øjnene på os«, skriver formanden i NGFS, Frank Elderson, fra den hollandske nationalbank, Mark Carney, direktør i Bank of England, og François Villeroy de Galhau, direktør i Banque de France, i et debatindlæg i The Guardian.

Politiken forklarer: Derfor er grøn klimapolitik det nye sort på Christiansborg

Storme og oversvømmelser påvirker samfundet

Derfor behandles klimaforandringer nu som en risiko på linje med andre risikofaktorer, forklarer Nationalbankens Karsten Biltoft.

»Hvis renten hopper, boligpriserne falder, eller bnp dykker, så påvirker det både økonomien og den finansielle stabilitet. Dramatiske klimaforandringer vil få lignende effekter. Hvis der for eksempel er områder, der står under vand, eller der kommer storme i et hidtil uset omfang, så kommer det til at påvirke samfundets værdier«, siger han til Mandag Morgen.

NGFS har eksisteret siden december 2017 og er siden etableringen gået fra otte til 34 centralbanker. I dag dækker netværket 31 procent af verdens befolkning, 44 procent af verdens BNP og 45 procent af verdens CO2-udledning.

Karsten Biltoft ser ikke samarbejdet i NGFS som et pludseligt grønt brud for Nationalbanken. Snarere som en forlængelse af den måde, Nationalbanken i forvejen arbejder med at analysere risici.

»Vi har alle fået mere blik for det grønne, så på den måde kan du sige, at det er et nyt fokus«.

Nationalbanken forventer, at de vil kunne bidrage til netværket med analyser af, hvordan klimarelaterede begivenheder påvirker den finansielle stabilitet, og på den måde påvirker netværket også helt konkret Nationalbankens eget arbejde, lyder det fra Karsten Biltoft.

»Nu har vi taget det første og vigtigste skridt og meldt os ind. Klimaforandringerne er et globalt problem, som kræver globale løsninger«, Nationalbankens vicedirektør til Mandag Morgen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden