Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Greta Thunberg har ofte sagt, at hun ikke føler sig godt tilpas ved at være i centrum, men at det er o.k., så længe det er for en god sag.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Greta Thunberg: 16-årig klimaaktivist skal tale i København

Den svenske skolepige er blandt talerne ved Folkets Klimamarch 25. maj. Det er første gang, hun optræder i Danmark, og det sker efter en invitation fra Politiken.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun har talt om klima for FN, for EU og for paven. Indimellem når hun også i skole.

Og 25. maj taler 16-årige Greta Thunberg for første gang klimaets sag ved et arrangement i Danmark. Det sker, når tusinder af demonstranter landet over går til Folkets Klimamarch i en række byer landet over.

På Politikens initiativ er Greta Thunberg blevet indbudt til at tale på Christiansborg Slotsplads, hvor hun bliver hovedtaleren. Talen ventes at blive kort, for hun er i landet på en stiktur til Tyskland, men vil stå af toget i København for at tale til klimamarchen, der er Danmarks største klimademonstration.

»Det er en kæmpe ære at være med til at præsentere Greta Thunberg, når hun for første gang skal tale i Danmark. Hun er et ikon for en generation, der kræver handling i klimakampen. Hun har sin helt egen kompromisløse tilgang, der viser vejen frem. Ingen kan lukke ørerne for det, hun siger«, siger Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

Klimamarchen er den ældste og største af en stigende række tilbagevendende demonstrationer for klimasagen. Den har været afholdt i flere danske byer siden 2015 – den seneste var i september, hvor 15.000 mennesker deltog alene i København.

Hun er et ikon for en generation, der kræver handling

»Allerede før vi fik nyheden om, at Greta Thunberg ville tale, regnede vi med, at der ville komme flere end sidste år. Men nu er vi da helt sikre«, siger en af arrangørerne af Folkets Klimamarch, Jeppe Høstgaard Poulsen.

»Hun er nok den mest betydningsfulde unge stemme i dag, og jeg tror, hun især vil tiltrække mange unge deltagere. Så det er virkelig en milepæl, at hun kommer«, fortsætter han.

Det begyndte med et skilt

Greta Thunberg var for et år siden en ukendt svensk skolepige, der i årevis havde brændt for klima- og miljøemner.

Da der sidste år skulle afholdes valg til Riksdagen i Sverige 9. september, besluttede hun sig for at markere, at der efter hendes mening var alt for lidt fokus på klimakrisen. 20. august gik hun ned foran den svenske Riksdag med et nu berømt skilt med teksten »Skolestrejke for klimaet« og kom igen hver dag op til valget.

Siden fortsatte hun sin strejke hver fredag, og det har siden udviklet sig til en verdensomspændende bevægelse med klimastrejker – ikke blot for skolebørn, men for alle.

Greta Thunberg selv er blevet et ikon for klimabevægelsen, ikke mindst efter en tale, hun holdt ved det globale klimatopmøde i Polen i december, hvor hun skældte verdenslederne ud for at overlade det til børn at tage klimaet alvorligt.

Siden har hun rejst rundt med sit klimabudskab og bl.a. talt med EU-ledere og paven, og hun er blevet indstillet til Nobels Fredspris. Imens er hun ved at afslutte 9. klasse, men har fået en særlig ordning, hvor hun kombinerer almindelig skolegang med hjemmeundervisning og udlandsrejser – altid i tog, da hun mener, at fly forurener for meget.

Hun vil optræde på klimamarchens scene foran Christiansborg kl. 13. Det sker midt i en valgkamp, hvor klima er et af de vigtigste emner.

»Vi kender jo hendes taler fra nettet, men det at se hende selv giver noget, man aldrig kan få fra YouTube. Jeg håber, hun har nogle budskaber til valgkampen – at hun kan presse på for et større engagement. Der er rigtig mange politikere, der siger de rigtige ting, men uden at gøre noget«, siger Christian Jensen.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden