Bevidstheden om klimaforandringer og om vigtigheden af bæredygtig udvikling har aldrig været så stor som i dag.
Alligevel går udviklingen mod en mere bæredygtig verden så langsomt, at det vil være umuligt at nå de 2030-mål, som landene i FN har opsat for at redde kloden. Faktisk går det den forkerte vej på fire parametre:
- Verden oplever voksende ulighed
- Den globale opvarmning er stigende
- Biodiversiteten er truet
- Mængden af affald skabt af mennesket vokser
Det er det dystre budskab fra 15 uafhængige forskere i en rapport, som nu bliver sendt til FN’s medlemslande, der skal kommentere og tage stilling til de anbefalinger, forskerne fremlægger.
Forskerne er udpeget af FN til at skrive en Global Sustainable Development Report: Hvert fjerde år skal der gøres status på, hvordan det går med at nå de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som verdens stats- og regeringsledere enstemmigt vedtog i 2015. Det er dermed det første kontrolstop i et af FN’s mest ambitiøse programmer nogensinde.
Kristian Jensen: Hvis vi når FN's verdensmål, bliver verden mere danskRapporten er endnu ikke offentliggjort, men Politiken har fået en kopi. Den bygger på eksisterende videnskabelig litteratur og informationer fra en mængde kilder inklusive fra FN-systemet selv.
Når det går fremad, betaler miljøet prisen
Forklaringen på, at kloden stadig lider overlast, er ifølge forskerne ikke svær at finde. Den hænger sammen med fremskridt på andre parametre.
For vi har stadig ikke fundet ud af, hvordan vi kan forbedre menneskers levevilkår uden at belaste kloden. Hvordan vi får økonomisk, social og miljømæssig udvikling til at være bæredygtig – samtidig.
For når væksten stiger, flere mennesker kommer ud af fattigdom, får uddannelse, bedre sundhed, indkomst, så betaler miljøet prisen.
Målene hænger sammen
Forskerne peger i øvrigt på, at nogle af FN’s mål kan modarbejde hinanden. Et godt eksempel på det er, når det gælder fødevarer.
På den ene side anslår rapporten, at omkring 1,5 milliarder mennesker er fejlernærede, mens 821 millioner kronisk er underernærede. At brødføde dem og den i øvrigt voksende befolkning kræver, at der produceres flere fødevarer.
200.000 dør om året: 600 millioner mangler rent vand i IndienMen på den anden side opgør forskerne, at landbrug er ansvarlig for 80 procent af tabet af biodiversitet, og at landbruget skader økosystemer ved brugen af kunstgødning og pesticider. Dertil kommer, at vores fødevareproduktion bidrager væsentligt til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringerne.
På den måde kan målet om at afskaffe sult modarbejde målet om at mindske klimabelastningen. Og at mætte alle munde og samtidig nå FN’s klimamål lader sig kun gøre, hvis der samtidig sker en radikal grøn omstilling af landbruget, skriver forskerne.
Investeringer i vedvarende energi skal fordobles
Ifølge forskerne har vi faktisk teknologiske løsninger, som kunne være med til at afbøde ødelæggelserne af kloden. Men den teknologi er langt fra tilgængelig i alle lande.
Det gælder eksempelvis adgangen til ’grøn’ elektricitet. Tæt på en milliard mennesker har ikke adgang til elektricitet, især på det afrikanske kontinent, og mere end 3 milliarder mennesker er afhængige af brænde for at lave mad. Det forurener og belaster befolkningens sundhed.
Nationalbanken: Klimaforandringer kan true den finansielle stabilitetMen der findes faktisk teknologi, eksempel solceller og vindmøller, der giver bæredygtige løsninger, men på trods af investeringer i vedvarende energiforsyning går det alt for langsomt i forhold til at nå 2030-målsætningen, skriver forskerne.
De henviser til International Energy Agency (IEA), der er handelsorganisationen OECD’s energitænketank. IEA har regnet ud, at hvis ikke investeringen i vedvarende energi fortsætter på samme niveau som i dag, vil fossile brændsler stadig være dominerende og udgøre op til 78 procent af den totale energi i 2030.
Skal det for alvor ændres, skal investeringerne i vedvarende energi fordobles, skriver forskerne. Sker det ikke, bliver det umuligt at leve op til Paris-aftalens mål om, at den menneskeskabte globale opvarmning ikke må føre til over 2 graders temperaturstigning.
fortsæt med at læse
