Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tørken i 2018 var hovedårsag til, at indtjeningen i dansk landbrug faldt med 6 milliarder kroner fra året før. Et nationalt klimacenter kan hjælpe med at forudsige den slags ekstremt vejr, skriver to topforskere.
Foto: Jens Dresling

Tørken i 2018 var hovedårsag til, at indtjeningen i dansk landbrug faldt med 6 milliarder kroner fra året før. Et nationalt klimacenter kan hjælpe med at forudsige den slags ekstremt vejr, skriver to topforskere.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Lige nu famler vi lidt i blinde«: Forskere beder om 350 millioner til at forudsige fremtidens hedebølger

Danmark formår ikke at samle sin viden på klimaområdet, mener to ledende forskere. De foreslår, at der sættes penge af til et nationalt forskningscenter. Flere partier er positive over for ideen.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommeren 2017 var våd og solfattig. Sommeren 2018 var bragende varm og tør. Hvordan pokker hænger det sammen – og hvad er sandsynligheden for, at de kommende år vil byde på det ene eller det andet?

Det er spørgsmål som disse, to af Danmarks ledende klimaeksperter gerne vil have, at Danmark bliver bedre til at besvare. Derfor har de skrevet et åbent brev til de fire partiledere i Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der i øjeblikket er i regeringsforhandlinger. Debatindlægget bringes i dag i Politikens debatsektion.

Her foreslår de, at Danmark satser stort på klimaområdet og opretter et nationalt klimacenter, der kan samle al tilgængelig klimaviden fra de danske universiteter og andre institutioner som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Pris: 35-40 millioner kroner om året i mindst 10-12 år.

De to, der begge er professorer i klimaforskning, er Jens Hesselbjerg Christensen fra Institut for Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet og Sebastian Mernild, der er direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret. Begge har flere gange deltaget i arbejdet i FN’s klimapanel, IPCC.

Sebastian Mernild forklarer over for Politiken, at Danmark er god til vejrudsigter, der rækker nogle uger eller måneder frem. Men for at kunne give et godt statistisk bud på vejret et eller flere år frem i tiden, skal man kende de underliggende mekanismer i klimaet, så man kan give et bud på vejret et årti frem.

Det, vi nødig vil, er at blive taget på sengen ligesom sidste år, hvor landbruget tabte milliarder

»Det, vi nødig vil, er at blive taget på sengen ligesom sidste år, hvor landbruget tabte milliarder. Det har vi ikke råd til sker to eller tre gange i de kommende 10-20 år«, siger han. »Tænk, hvis vi allerede nu kunne forberede os på, om sommeren 2021 med høj sandsynlighed bliver kold som i 2017 eller tør som i 2018. Lige nu famler vi lidt i blinde«.

Hans egen institution, Nansen Centeret i Bergen, er et eksempel på det, de to forskere savner i Danmark, siger han. Centeret har fungeret i 32 år som et nationalt samlingscenter og paraplyorganisation for klimaforskning.

Det, der i Danmark lignede mest, var Danmarks Klima Center, der hørte under DMI, og som Jens Hesselbjerg Christensen stod i spidsen for. Centeret blev nedlagt i 2014 på grund af besparelser.

»Mens der i Danmark over de senere år er skåret ned på klimaforskningen, har man eksempelvis oprustet i Norge«, skriver de to forskere i det åbne brev til de fire partiledere. »En satsning, som vi i Danmark må tage ved lære af«.

Forskerne understreger, at centeret også skal sikre, at dansk viden bliver bedre repræsenteret internationalt.

»Set i forhold til en ambition om, at Danmark igen kan gøre sig fortjent til den grønne klimaførertrøje, vil en sådan faglig oprustning give den danske regering flere muskler i de fortsatte og nødvendige internationale forhandlinger på klimaområdet«, skriver de.

Politikere: Det må vi se på

Forslaget kommer efter en valgkamp, hvor alle de siddende folketingspartier sagde, at de ville skrue op for klimaforskningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu er regeringsforhandlingerne i gang, og ingen af de fire partier ønsker at blive alt for konkrete, når det gælder at love udgifter på mellem 350 og 480 millioner kroner. Flere af dem er dog positivt indstillet over for ideen.

»Klimaindsatsen skal for alvor op i gear. Det kræver mere klimaforskning, men også at vi er langt bedre til at koordinere vores viden og indsatsen på tværs af forskellige områder, og derfor diskuterer vi selvfølgelig også gerne forskernes konkrete bud på, hvordan det kan gøres«, siger klima- og energiordfører Jens Joel (S).

Enhedslisten vil tage forslaget med, når Folketinget skal forhandle om et nyt nationalt klimaforlig, formentlig allerede i efteråret, siger det nyvalgte folketingsmedlem Mai Villadsen.

»Vi kan nærmest år for år se, hvordan klimaforandringerne ændrer Danmark. Det nytter ikke noget, at vi bare lukker øjnene og fortsætter som hidtil. Derfor er det helt centralt, at vi får et dansk klimacenter, der kan fremtidssikre Danmark«, siger hun og påpeger, at Enhedslisten foreslog noget tilsvarende i 2018, da der blev diskuteret nationale forskningsmidler.

Radikale Venstre og SF ønsker ikke at kommentere forslaget med henvisning til regeringsforhandlingerne.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden