0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tørken i 2018 var hovedårsag til, at indtjeningen i dansk landbrug faldt med 6 milliarder kroner fra året før. Et nationalt klimacenter kan hjælpe med at forudsige den slags ekstremt vejr, skriver to topforskere.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Lige nu famler vi lidt i blinde«: Forskere beder om 350 millioner til at forudsige fremtidens hedebølger

Danmark formår ikke at samle sin viden på klimaområdet, mener to ledende forskere. De foreslår, at der sættes penge af til et nationalt forskningscenter. Flere partier er positive over for ideen.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sommeren 2017 var våd og solfattig. Sommeren 2018 var bragende varm og tør. Hvordan pokker hænger det sammen – og hvad er sandsynligheden for, at de kommende år vil byde på det ene eller det andet?

Det er spørgsmål som disse, to af Danmarks ledende klimaeksperter gerne vil have, at Danmark bliver bedre til at besvare. Derfor har de skrevet et åbent brev til de fire partiledere i Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der i øjeblikket er i regeringsforhandlinger. Debatindlægget bringes i dag i Politikens debatsektion.

Her foreslår de, at Danmark satser stort på klimaområdet og opretter et nationalt klimacenter, der kan samle al tilgængelig klimaviden fra de danske universiteter og andre institutioner som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Pris: 35-40 millioner kroner om året i mindst 10-12 år.

De to, der begge er professorer i klimaforskning, er Jens Hesselbjerg Christensen fra Institut for Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet og Sebastian Mernild, der er direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret. Begge har flere gange deltaget i arbejdet i FN’s klimapanel, IPCC.

Sebastian Mernild forklarer over for Politiken, at Danmark er god til vejrudsigter, der rækker nogle uger eller måneder frem. Men for at kunne give et godt statistisk bud på vejret et eller flere år frem i tiden, skal man kende de underliggende mekanismer i klimaet, så man kan give et bud på vejret et årti frem.

Det, vi nødig vil, er at blive taget på sengen ligesom sidste år, hvor landbruget tabte milliarder

»Det, vi nødig vil, er at blive taget på sengen ligesom sidste år, hvor landbruget tabte milliarder. Det har vi ikke råd til sker to eller tre gange i de kommende 10-20 år«, siger han. »Tænk, hvis vi allerede nu kunne forberede os på, om sommeren 2021 med høj sandsynlighed bliver kold som i 2017 eller tør som i 2018. Lige nu famler vi lidt i blinde«.

Hans egen institution, Nansen Centeret i Bergen, er et eksempel på det, de to forskere savner i Danmark, siger han. Centeret har fungeret i 32 år som et nationalt samlingscenter og paraplyorganisation for klimaforskning.

Det, der i Danmark lignede mest, var Danmarks Klima Center, der hørte under DMI, og som Jens Hesselbjerg Christensen stod i spidsen for. Centeret blev nedlagt i 2014 på grund af besparelser.

»Mens der i Danmark over de senere år er skåret ned på klimaforskningen, har man eksempelvis oprustet i Norge«, skriver de to forskere i det åbne brev til de fire partiledere. »En satsning, som vi i Danmark må tage ved lære af«.

Forskerne understreger, at centeret også skal sikre, at dansk viden bliver bedre repræsenteret internationalt.

»Set i forhold til en ambition om, at Danmark igen kan gøre sig fortjent til den grønne klimaførertrøje, vil en sådan faglig oprustning give den danske regering flere muskler i de fortsatte og nødvendige internationale forhandlinger på klimaområdet«, skriver de.

Politikere: Det må vi se på

Forslaget kommer efter en valgkamp, hvor alle de siddende folketingspartier sagde, at de ville skrue op for klimaforskningen.

Annonce

Nu er regeringsforhandlingerne i gang, og ingen af de fire partier ønsker at blive alt for konkrete, når det gælder at love udgifter på mellem 350 og 480 millioner kroner. Flere af dem er dog positivt indstillet over for ideen.

»Klimaindsatsen skal for alvor op i gear. Det kræver mere klimaforskning, men også at vi er langt bedre til at koordinere vores viden og indsatsen på tværs af forskellige områder, og derfor diskuterer vi selvfølgelig også gerne forskernes konkrete bud på, hvordan det kan gøres«, siger klima- og energiordfører Jens Joel (S).

Enhedslisten vil tage forslaget med, når Folketinget skal forhandle om et nyt nationalt klimaforlig, formentlig allerede i efteråret, siger det nyvalgte folketingsmedlem Mai Villadsen.

»Vi kan nærmest år for år se, hvordan klimaforandringerne ændrer Danmark. Det nytter ikke noget, at vi bare lukker øjnene og fortsætter som hidtil. Derfor er det helt centralt, at vi får et dansk klimacenter, der kan fremtidssikre Danmark«, siger hun og påpeger, at Enhedslisten foreslog noget tilsvarende i 2018, da der blev diskuteret nationale forskningsmidler.

Radikale Venstre og SF ønsker ikke at kommentere forslaget med henvisning til regeringsforhandlingerne.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden