Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkiv. København bliver det nye Paris. I 2050 vil København opleve de samme temperaturer som i Paris.
Foto: Regis Duvignau/Ritzau Scanpix

Arkiv. København bliver det nye Paris. I 2050 vil København opleve de samme temperaturer som i Paris.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stor international undersøgelse: I 2050 vil temperaturerne i København være de samme som i Paris

Fremtiden ser varm ud. Helt konkret vil det blive fem grader varmere i København, når kalenderen siger 2050, viser en ny undersøgelse af verdens klimaforandringer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om kun 31 år vil København have et klima, der minder om en af danskernes yndlings feriedestinationer. Paris.

I 2050 vil de varmeste måneder gennemsnitligt være fem grader varmere end i dag, og gennemsnitstemperaturen for hele året vil være to grader varmere end i dag. Det viser et nyt studie fra Crowther laboratoriet ved Zurich University.

Det lyder måske umiddelbart som en dejlig tanke. Strøget i København vil få samme varme glød som Champs Elysées i Paris. Amager Strandpark bliver til et rent ferieparadis for solhungrende danskere, der aldrig mere behøver søge mod sydens sol.

Men virkeligheden er desværre noget mere dyster. Hundredvis af storbyer verden over vil opleve langt flere tilfælde af oversvømmelse, tørke og større klimakatastrofer i 2050. Og derfor er der grund til bekymring, mener forskerne bag undersøgelsen.

»Selv om vores undersøgelse har visse usikkerheder, og forudsigelser kan forandre sig ligesom verden ændrer sig, så mener vi, at det her er beviset på, at der skal udvikles langt mere målrettet og omfattende klimastrategier«, skriver forskergrupper fra Crowther laboratoriet.

Helt konkret vil 77 procent af verdens byer opleve signifikante klimaforandringer. 22 procent vil få et klima, der hidtil aldrig før er set.

Forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at forudse, hvordan klimaet vil være i 520 storbyer over hele verden, og har sammenlignet det med, hvordan klimaet er i dag.

Konsekvensen af det »mest optimistiske scenarie«

Mens Københavns klima vil minde om Paris’ i 2050, kommer Madrid til at føles som Marrakesh, Seattle som San Francisco, og New York vil være lige så varm som Virginia Beach.

Men undersøgelsen tager kun sit afsæt i »det mest optimistiske scenarie«, forklarer forskerne. Derfor kan de fremtidige temperaturstigninger og klimakatastrofer være langt værre.

Forskerne har nemlig taget udgangspunkt i en fremtid, hvor lande verden over allerede har indført en sådan klimapolitik, at verdens CO2 udslip er stabiliseret omkring 2050.

Det betyder, at de globale temperaturstigninger gennemsnitligt vil være 1,4 grader i 2050.

Tropeområder som store dele af Mellem- og Sydamerika samt Afrika, der ellers er kendt for sine lange, våde perioder med regn, vil ikke opleve det store temperaturskifte. Men regnen vil der blive langt, langt mindre af.

De tørreste måneder vil være 14 procent tørrere i 2050.

Temperaturstigningerne vil derimod ramme det centrale Europa hårdt. Lande som Slovenien, Ungarn, Kroatien og Italien vil opleve gennemsnitlige temperaturstigning på otte grader i de varmeste måneder.

Du kan selv klikke dig rundt i undersøgelsen her.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden