I Paris bader turisterne i byens springvand under nye varmerekorder. I det sydlige Bayern i Tyskland er der sejlforbud på dele af Donau, fordi vandstanden er for lav. Og i en belgisk zoologisk have sydvest for Bruxelles bliver tigre og bjørne fodret med henholdsvis kyllinger og vandmeloner, der er frosset ned i isblokke.
Over hele Europa melder lokale medier om ekstreme temperaturer og lige så ekstreme forholdsregler for at klare den anden rekordvarme hedebølge på kun en måned.
Både i Holland og Belgien rundede temperaturen for første gang de 40 grader og slog klart dermed de hidtidige rekorder, oplyser de nationale meteorologiske institutter torsdag eftermiddag. Og i Tyskland holdt onsdagens varmerekord på 40,5 grader kun en enkelt dag, før den blev banket med 41,5 grader målt i den nordvestlige by Lingen.
Så højt er vi ikke nået i Danmark, der ligger lidt for langt mod nord. Den danske temperaturrekord på 36,4 grader fra 1974 holder stadig, men Danmarks Meteorologiske Institut forventede torsdag, at temperaturen lokalt kunne nå op tæt på 35 grader.
Hedebølgen skyldes et naturligt fænomen: Varm luft, der strømmer sydfra ind over det allerede sommervarme europæiske kontinent.
Det var det samme, der skete i slutningen af juni, da en anden hedebølge sørgede for den varmeste juni i Europa nogensinde og blandt andet en ny fransk temperaturrekord på 45,9 grader i landets sydligste del.
Jo, det skyldes klimaet
Men når hedebølgerne blæser rekorderne omkuld igen og igen, skyldes det, at de sker oven i et betydelig mere bekymrende fænomen, nemlig den globale opvarmning, siger flere eksperter. Det britiske meteorologiske institut, Met Office, advarede torsdag om, at vi i fremtiden vil få endnu flere af disse hedebølger.
»Det, vi oplever lige nu, er, at en meget varm luftstrøm fra det nordlige Afrika trækker usædvanlig varmt vejr med sig. Men uden klimaforandringer ville vi ikke nå de toppe, vi rammer lige nu«, siger klimaforskeren Peter Stott fra Met Office til BBC.
Det er svært at føre sandhedsbevis for, om en bestemt hændelse – som denne uges hedebølge – skyldes klimaforandringer, men Peter Stott er langtfra den eneste, der er blevet overbevist.
For et år siden var forskerne i tvivl om, hvorvidt hedebølgen dengang var inden for normalområdet eller ej, men siden er der kommer flere nye forskningsresultater, der kæder de mange hedebølger på den globale halvkugle sammen.
Så er tvivlen væk: Klimaforandringer skabte den globale hedebølge sidste sommer. Og snart kan vi forvente dem næsten hvert årDet britiske institut World Weather Attribution har for eksempel beregnet, at den seneste hedebølge i juni blev gjort fem gange så sandsynlig af global opvarmning. Instituttets direktør, Friederike Otto, sagde ved den lejlighed til Politiken: »Vi ved, at hedebølger i Europa er en af effekterne af menneskeskabte klimaforandringer«.
Sydeuropa lider under varmen, mens saudier igen blokerer for klimaaftalerFrygt for Notre Dame
Mens nogle europæere og turister glædede sig over det varme vejr, var andre mere bekymrede. For eksempel Philippe Villeneuve, der leder arbejdet med at genopbygge den parisiske kirke Notre Dame. efter branden i april. For hedebølgen kan få taget til at styrte sammen.
»Jeg er bange for, at murværket kan tørre ud, miste sin sammenhængskraft og sin strukturelle integritet, og, paf, så kan hvælvingerne styrte sammen«, sagde han torsdag til Euronews, mens temperaturen udenfor i Paris satte ny rekord med 41,7 grader.
I Sydtyskland måtte myndighederne lukke for sejlads på Donau for hotelbåde og bede pramme sejle med halv last, da vandstanden nogle steder faldt til 1,8 meter. Andre steder har myndighederne lært af hedebølgen i 2018 og udviklet nye metoder, der kan forhindre ulykker.
I Østrig, Schweiz og Tyskland males togskinnerne hvide, så de ikke varmes op og udvider sig. I Holland sprøjter flere byer salt ud på vejene, som om det var vinter– det suger væde fra luften og fra asfalten, så sidstnævnte køles ned og ikke klistrer så let. Og i Frankrig har selskabet EDF lukket to af sine atomkraftværker – bare for en sikkerheds skyld, siger en talsperson til CNN.
Den mest direkte trussel mod mennesker er hedeslag, fordi mange undervurderer, hvor meget varme de kan tåle. Det har fået Bob Ward, der er direktør i det britiske klimaforskningscenter Grantham Research Institute for Climate Change, til at foreslå at give hedebølger navne.
»Hvordan kan vi overbevise medierne om at tage risikoen fra hedebølger mere alvorligt? Måske er det på tide, at Met Office giver hedebølger navne, ligesom man gør ved vinterstorme«, skriver Bob Ward på instituttets hjemmeside.
I Danmark var det Ekstra Bladets læsere, der i 2013 for første gang gav et navn til en efterårsstorm – Allan (efter Allan Simonsen). DMI tog ideen til sig, kaldte den efterfølgende storm Bodil og har siden navngivet ni andre storme. Måske skal vi snart til at gøre det samme med hedebølger.
fortsæt med at læse
