Nyt studie: Mennesket har gjort ekstreme hedebølger op til 100 gange mere sandsynligt

Langt de fleste husker hedebølgen, der sidste år ramte Nordeuropa, og gjorde den danske sommer utroligt lang, varm og tør.

Den fik en masse mennesker til at gisne om, hvorvidt den voldsomme hede skyldtes menneskeskabte klimaforandringer – lige indtil det i april i år blev slået fast med syvtommersøm i et stort forskningsprojekt.

Denne sommer har vi i Danmark også mærket heden, men slet ikke i samme stil som mange andre lande i det brændende varme Europa, hvor for eksempel Frankrig og Holland har oplevet temperaturer på over 40 grader.

Og ifølge forskere har mennesket med sin CO₂-udledning igen en mulig finger med i spillet.

Den ekstreme hede, som Frankrig og Holland har oplevet, er nemlig blevet gjort mindst 10 gange og op til 100 gange mere sandsynlig af menneskeskabte klimaforandringer, viser et nyt studie, der måler menneskeskabte klimaforandringers indflydelse på hedebølgen i europæiske lande, og som er lavet af World Weather Attribution (WWA). Det skriver den britiske avis The Guardian.

WWA er en sammenslutning af meteorologer og klimaforskere fra Oxford Universitet og andre prominente institutioner, som analyserer, hvordan klimaforandringer har indflydelse på ekstremt vejr såsom storm, skybrud og hedebølger.

Studiet viser også, at hedebølger som den, der denne sommer ramte England, hvor temperaturerne 25. juli nåede op på 38 grader, er blevet mindst to til tre gange mere sandsynlig takket være de menneskeskabte klimaforandringer.

Der er i studiet forskel på, hvor stor en påvirkning mennesket har haft på vejret i de forskellige europæiske lande, men i alle de undersøgte lande konkluderer forskerne, at vejret ville have været en til tre grader koldere, hvis det ikke var for klimaforandringerne.

Varmeste juli nogensinde

I flere europæiske lande er der de seneste to måneder blevet slået temperaturrekorder, mens skoler og turistattraktioner har været lukkede på grund af den ekstreme varme.

Ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation, som er en FN-organisation, var netop juli måned lige så varm som den varmeste måned, der nogensinde er blevet målt på Jorden: juli i 2016.

Dette års juli kan endda vise sig at være marginalt varmere, og så er det ifølge verdensorganisationen værd at bemærke, at juli måned i 2016 var under en stærk forekomst af El Niño – et vejrfænomen, som bidrager til forhøjede temperaturer verden over. I år var juli ikke påvirket af El Niño-fænomenet.

Og det endda efter den varmeste juni måned, der ifølge organisationen nogensinde er blevet målt på verdensplan.

»Vi har altid levet gennem varme somre. Men det her er ikke som somrene i vores ungdom«, sagde FN’s generalsekretær António Guterres, da han forleden præsenterede dataene i New York.

»Alt det her betyder, at vi er på vej mod, at perioden fra 2015 til 2019 vil blive de fem varmeste år, der er blevet målt. Dette år alene har vi set temperaturrekorder blive smadret fra New Delhi til Anchorage, fra Paris til Santiago, fra Adelaide til den nordlige polarcirkel. Hvis vi ikke handler på klimaforandringerne nu, vil disse ekstreme vejrsituationer kun blive toppen af isbjerget«, sagde han og afsluttede:

»At forebygge uigenkaldelig ødelæggelse af klimaet er vores livs kapløb – for vores liv. Det er et kapløb, vi kan og må vinde«.

fortsæt med at læse

Så er tvivlen væk:

Klimaforandringer skabte den globale hedebølge sidste sommer. Og snart kan vi forvente dem næsten hvert år