0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mai Villadsen (EL), Anne Paulian (S), Morten Østergaard (R), Ida Auken (R), Jacob Mark (SF), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Signe Munk (SF) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S og støttepartier giver håndslag på 70 procents reduktion

S vil have blå partier med i klimalov, men har aftalt med støttepartier, at 70 procent reduktion ligger fast.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med udsigt til vindmøller indledte regeringen tirsdag i Amager Strandpark Naturcenter forhandlingerne om den klimalov, som skal bringe Danmark i mål med 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Til det første forhandlingsmøde med klimaminister Dan Jørgensen (S) var regeringens tre støttepartier - SF, Enhedslisten og De Radikale - inviteret, og ved mødet har partierne givet håndslag på, at en reduktion 70 procent ligger fast.

Det fortæller Dan Jørgensen.

»Vi er blevet enige om, at de 70 procent, dem står vi altså fast på. Det er det, der skal gøre Danmark til førende på klimaområdet«, siger han.

Målet om 70 procents reduktion i 2030 er også en del af det forståelsespapir, som støttepartierne og regeringen blev enige om efter valget.

Og selv om Dan Jørgensen går efter en så bred aftale som muligt og gerne vil have de borgerlige partier med i en klimalov, så bliver der ikke slækket på det mål.

»Så derfor uagtet, at der har været borgerlige partier ude at sige, at det er en for høj ambition, og selv om vi gerne vil have dem med, så må vi altså sige, at vi kommer ikke til at give os på det«, siger ministeren.

Målet om en reduktion på 70 procent i 2030 er så ambitiøst, at regeringen åbent har erkendt, at den ikke ved, hvordan man når derhen.

Alle partier skal komme med input

Regeringen har da heller ikke fremlagt et udspil forud for forhandlingerne, og det er meningen, at alle partier skal komme med input, og at ministeren til sidst kan samle enderne.

» Vi starter på den her måde, fordi vi gerne vil være inddragende, for den her lov får rigtig stor påvirkning på Danmark«, siger Dan Jørgensen.

Blandt andet Venstre vil gerne se et udspil fra regeringen med bud på finansiering, sagde Kristian Jensen (V), som i øjeblikket er partiets fungerende formand, efter partiets gruppemøde tirsdag formiddag.

Men det får Venstre altså ikke, siger Dan Jørgensen.

»De blå partier har jo selv undladt at fremlægge virkemidler, derfor kan man godt trække på smilebåndet over, at de har travlt med, at vi skal gøre det, men lad nu det ligge«, siger han.

»Det, vi siger nu, er, at de må lægge hånden på kogepladen og acceptere den grundlæggende målsætning om 70 procent. Det handler om, at vi er enige om, hvad der skal til«.

Onsdag er det Alternativet, som skal forbi Dan Jørgensen, og torsdag er det de blå partiers tur.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden