0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Grønland er et af de steder i verden, hvor klimaforandringerne mærkes mest med afsmeltning af indlandsisen. (arkivfoto)

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN-rapport: Ti års klimakamp har været uden effekt

Vi udleder mere CO2 end nogensinde, og landenes klimaplaner kan langtfra bremse den globale opvarmning.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Et tabt årti«.

Sådan lyder den nedslående konklusion søndag i en ny rapport, der ser tilbage på de seneste ti års bestræbelser på at begrænse den globale opvarmning.

Rapporten er lavet af FN's Miljøprogram, Unep, der betegner de manglende resultater som »foruroligende«.

Organisationen fremhæver blandt andet, at verdens samlede CO2-udledning fortsætter med at vokse, så den i 2017 ramte det højeste niveau nogensinde.

Foreløbige tal peger ifølge Unep i retning af, at trenden også fortsatte sidste år på trods af ambitioner om at knække kurven.

Faktisk står det så grelt til, at det nuværende CO2-udslip ligger på det niveau, som forskerne for ti år siden forudså, at vi kunne lande på, hvis verdens lande slet ikke indførte nye tiltag for at bremse klimaforandringerne.

»Vi er stort set der, hvor vi for ti år siden mente, at vi ikke burde ende«, siger John Christensen.

Han er direktør for Unep DTU Partnership, der står bag den nye rapport, som udkommer lige op til FN's klimatopmøde i New York.

Udgivelsen er en slags opsamling på de ti år, hvor Unep årligt har lavet en såkaldt 'Emissions Gap'-rapport. Her gennemgår FN-agenturet, om verdens landes klimaplaner er i trit med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Det er de langtfra. Ambitionerne skal tredobles, hvis opvarmningen skal holdes under to grader. Hvis den skal holdes på 1,5 grader, kræver det en femdobling af den nuværende indsats.

Gabet mellem de konkrete klimaplaner og den overordnede målsætning har med andre ord aldrig været større.

»Hvis ikke der kommer mere ambitiøse klimaplaner, så taler vi ikke om opvarmning på halvanden eller to grader. Så er det nærmere tre grader eller mere. Det vil være enormt svært at tilpasse sig til at leve i sådan en verden«, siger John Christensen.

Han peger på, at mulighederne for at knække CO2-kurven er til stede. Blandt andet er prisen på energi fra vind og sol faldet drastisk. Det kan erstatte olie og kul.

»Men vi skal i gang nu«, understreger John Christensen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden