Omstridt klimagruppe planlægger aktioner i 60 byer

Aktivister fra     Extinction Rebellion er samlet udenfor 'Energi Australiens  kontor i Melbourne. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Aktivister fra Extinction Rebellion er samlet udenfor 'Energi Australiens kontor i Melbourne. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Over en periode på to uger vil klimaaktivister i gruppen Extinction Rebellion gå på gaden i 60 byer verden over.

Gruppen er kendt for at foretage ofte ulovlige blokader af veje og bygninger og kræver handling af regeringer på klima- og miljøområdet.

Dens metoder er stærkt omdiskuterede.

»Sammen vil vi på fredelig vis besætte magtcentrene og lukke dem ned, indtil verdens regeringer gør noget ved den klima- og miljømæssige nødsituation«, skriver Extinction Rebellion på sin hjemmeside.

I april førte gruppens aktioner til mere end 1000 anholdelser i Storbritanniens hovedstad, London, som trafikalt var voldsomt ramt.

På gaden i Berlin er der ikke megen tro på Merkels klimaplan: »Jeg ser ikke anden vej end fredelig civil ulydighed«

Gruppen har varslet, at aktionerne denne gang vil være mere omfangsrige end før.

Blokaderne blev indledt mandag morgen i New Zealand.

Her havde seks personer med metalrør spændt sig fast til en lyserød bil uden hjul, mens andre havde spændt sig fast på en pink båd i midten af Wellington, New Zealands hovedstad, skriver nyhedsbureauet dpa.

Vil blokere centrale steder

Aktionerne skal ramme blandt andet London, Madrid, Amsterdam, New York og en lang række andre byer.

Søndag deltog flere i lanceringen af protestaktionerne, som fandt sted i London.

Her blev syv mænd og tre kvinder anholdt for at planlægge forstyrrelse af den offentlige orden, oplyser Londons politi.

I Berlin har gruppen planlagt at blokere flere centrale steder.

Klimaaktivister overrasker Folketinget og politiet med giga-banner

Mandag ved middagstid går det efter planen ud over den ikoniske Potsdamer Platz, som samtidig er et trafikknudepunkt i byen.

På gruppens hjemmeside står der intet om planlagte aktioner i Danmark i forbindelse med den to uger lange protest.

Tidligere har en af organisationens aktioner ført til 30 anholdelser på oliehavnen i Aarhus.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her