De københavnske politikere svinger nu pisken over sig selv i kampen mod luftforureningen i byen.
På et møde tirsdag aften har byrødderne besluttet at forpligte kommunen til at holde luftforureningen i byen under de værdier, som FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, har sat for god luftkvalitet.
WHO’s retningslinjer er skrappere end de grænseværdier, som EU har i forhold til grove og fine partikler samt ozon.
Det nye mål bliver sat i forbindelse med det store C40-topmøde, der onsdag indledes i netop København med deltagelse af borgmestre fra 94 storbyer rundt i verden, som alle kæmper for at blive klimavenlige og for at finde frem til grønne løsninger, som deres regeringer ikke er i stand til.
C40
Byer for bedre klima
Byer fylder to procent af klodens landareal, men står i dag for 70 procent af verdens CO2-udledning.
De ni byer med verdens største klimaaftryk er alle medlemmer af C40 og vil alle være CO2-neutrale i 2050.
Øverst ligger Sydkoreas hovedstad, Seoul, hvis udledning er mere end seks gange højere end hele Danmarks samlede CO2-udledning.
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) er begejstret for, at »det nu endelig ser ud til at skulle handlere mere om de sundhedsmæssige konsekvenser af forurening end om diskussionen for eller imod biler i byen«.
550 for tidligt døde
Hun peger på, at omkring 550 københavnere og borgere på Frederiksberg lider en for tidlig død på grund af luftforurening. Og mere end 20.000 københavnere lider af kroniske sygdomme, der kan relateres til luftforurening
»Tiden, hvor man negligerer de tal, må være forbi, når vi nu ikke længere skal styre efter politisk nedsatte mål, men insisterer på at nå WHO’s standarder. De er jo fastsat efter faglige vurderinger af, hvornår det får konsekvenser for folks helbred at opholde sig i forurenet luft«, siger Sisse Marie Welling.
Forud for topmødet er der udarbejdet en deklaration om ren luft, som Københavns Kommune underskriver sammen med de andre C40-byer. Ud over selve hensigtserklæringen om at nå WHO-topniveau fastslår deklarationen også, at Københavns Kommune indenfor to år skal sætte mål for, hvordan luftforureningen »på sigt« – over en årrække – nedbringes til WHOs grænseværdier.
Og inden 2025 skal der foreligge en mere konkret plan, samtidig med at der for alvor skal sættes gang i indsatser, »som betydeligt reducerer forureningen fra de største forureningskilder i byen«.
Og hvem er det så? I den dagsorden, som politikerne har stemt om, nævnes vejtrafik og arbejdsmaskiner, brændeovne samt skibstrafik, herunder krydstogtskibe.
Stadig farlige partikler
Allerede i 2013 vedtog Borgerrepræsentationen en Ren Luft-plan om »at sikre, at luften i København er så ren, at borgernes sundhed ikke belastes«.
Men målinger foretaget på H.C. Andersens Boulevard i 2017viser ifølge indstillingen til politikerne, at København ikke lever op til WHO’s retningslinjer for fine og grove partikler på gadeniveau, ligesom ozon-forureningen generelt i byen også bliver overskredet set med WHO-briller.
Når landene ikke vil redde klimaet, må byerne træde tilTil gengæld er forureningen med kvælstofdioxid (NO2) og svovldioxid (SO2) ikke så slem, at den overskrider WHO-retningslinjerne.
Omsorgs- og sundhedsborgmester Sisse Marie Welling har nedsat en ekspertgruppe, som til januar skal komme med en rapport om nye muligheder og værktøjer i kampen mod forurening i byen.
Bilfrie bydele
Borgmesteren håber, at når der bygges nye bydele, er de bilfri og lagt an til at bruge cykel eller kollektiv transport. Eksempelvis var Sisse Marie Welling selv i valgkampen op til kommunevalget i 2017 inde på, at Refshaleøen som en kommende bydel skal være bilfri
»Og så skal vi sørge for, at det bliver nemmere for ejere af elbiler at komme ind i byen, at køre i den og parkere«, understreger sundhedsborgmesteren, der også vil rykke sine partifæller på Christiansborg i ærmet for at få gennemført roadprincing, så det kommer til at koste penge at køre i storbyens gader.
»Men der kan også komme andre værktøjer, så vi for eksempel kan beslutte, at man ikke må køre i dieselbil i Købenavn eller forbyde brændeovne«
Overborgmester Frank Jensen (S) ventes at underskrive C40-deklarationen om ren luft under topmødet de kommende dage.
I forvejen har København underskrevet C40-deklarationer om grønne og sunde gader, om affald og om klimavenligt byggeri.
fortsæt med at læse




























