0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Kun en tredjedel af de adspurgte i en webundersøgese af Megafon, er villige til bl.a. gå ned i forbrug til gavn for klimaet. Alligevel mener 84%, at de har et personligt ansvar.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har et af verdens største CO2-aftryk, men kun en tredjedel er villig til at gøre noget ved det

Vi er stadig langt fra at nå vores klimamål for 2050, alligevel er det kun en tredjedel af de adspurgte danskere i en Megafon-undersøgelse, der er villige til at gøre en større forskel for klimaet.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne siger ’nej tak’ til lavere forbrug, også selvom det er til fordel for klimaet.

En webundersøgelse fra Megafon, som bygger på svar fra 1.007 respondenter, viser, at det kun er en tredjedel, der »er villig til at gå markant ned i forbrug og velstand for at gå foran i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer«.

Alligevel mener hele 83 procent, at de har et personligt ansvar for at være med til at bekæmpe klimaforandringer. Tallene viser samtidig en tendens til, at det er husstande med den højeste samlede indkomst, hvor der er færrest, der er villige til at gå ned i forbrug for klimaet.

I husstandene med højest indkomst er 29 procent »helt enige« eller »overvejende enige« i at de er villige til »at gå markant ned i forbrug og velstand for at gå foran i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer«, hvor det i husstande med lavest indkomst er 41 procent, der er villige til det samme.

Tilsyneladende er mennesker med en god økonomi mindst villige til at ofre sig:

Hvis man kigger på dem, som er »overvejende uenige« eller »helt uenige« i udsagnet om villigheden, gælder det knap halvdelen både hos dem med højest og næsthøjest indkomst. Blandt borgere med lavest og næstlavest indkomst er procenten til gengæld faldet til 38 og 27, der ikke kan afse store ændringer i deres forbrug til fordel for klimaet.

En statistik fra Tv2 viser, at det er de rigeste ,der udleder mest CO2. Faktisk er det de 10 procent rigeste i verden, der udleder 49 procent af det samlede CO2 udslip.

Den viser derudover, at jo rigere man er, desto mere CO2 udleder man. Undersøgelsen fra Megafon viser således, at de rigeste, der udleder mest CO2, er mindst villige til at formindske deres forbrug til fordel for klimaet.

En gennemsnitsdanskers private forbrug udleder hvert år 12 ton CO2, og det er, uden det fælles offentlige forbrug til veje, sygehuse, skoler med mere er regnet med. Med det offentlige forbrug med i udregningerne er den enkelte danskers klimaaftryk 17 ton årligt. Skal vi nå vores klimamål for 2050, skal den enkeltes CO2 udledning ned på 2-3 tons om året.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden