0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Møllekonge skal hjælpe regeringen med at opfylde dens klimaløfter

Statsministeren vil have virksomheder med i klimakampen. Chefen for verdens største selskab inden for havvind får en vigtig rolle.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af Danmarks mest magtfulde erhvervsledere får en nøglerolle som ny klimarådgiver for regeringen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udpeget Henrik Poulsen, topchef for Ørsted, til at stå i spidsen for et nyt panel af folk fra energisektoren, der under stort tidspres skal komme med idéer til, hvordan Danmark kan nå sine klimamål.

Panelet er et af mellem 10 og 15 såkaldte klimapartnerskaber, som regeringen er ved at skabe inden for en række områder som tung industri, shipping, detailhandel – samt altså energi- og forsyningssektoren. Grupper af erhvervsfolk skal brainstorme sig frem til, hvordan regeringen kan nå sit mål om at sænke udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Samtidig skal de finde ud af, hvad der kan blokere for målet.

Og det haster. Klimaminister Dan Jørgensen (S) forventer det første idékatalog allerede i foråret, når regeringen skal i gang med at forhandle med Folketingets partier om en ny klimaaftale.

Ørsted er verdens største ejer af havvindmølleparker. Selskabet måtte i sidste uge nedjustere sine forventninger og lancere en spareplan, fordi konkurrencen er for hård og indtjeningen fra møllerne for lav. Måske ikke det bedste udgangspunkt. Men når det gælder det danske klimamål, siger Henrik Poulsen til Politiken, at han tror, at målet kan nås.

»Det er ikke let, og 70 procent er ambitiøst, men det er den rette ambition at sigte efter. Den presser os til at tænke kreativt og innovativt, og den presser os til at arbejde sammen på tværs af områder. Ellers bliver det svært«, siger han.

Statsministeren har i de seneste uger ved flere lejligheder gjort sig umage for at understrege, at klimakampen ikke må koste på velfærd, ulighed eller arbejdspladser. Klimapartnerskaberne, som hun først luftede i september, er hendes – og regeringens – måde at markere, at der vil blive lyttet til erhvervslivet.

Klimaminister Dan Jørgensen understreger dog, at det ikke er ønskesedler, regeringen vil have fra Henrik Poulsen og den halve snes andre grupper. Det er populært sagt et sammenskudsgilde, der skal på menuen, ikke et tag selv-bord.

»Det her skal ikke bare være anbefalinger. Vi skal nok levere vores del, men det handler altså også om at få industrien til at forpligte sig«, siger han.

»Hvis vi skal nå målet om de 70 procent, så skal hele Danmark være med – også industri og erhvervsliv. Men det er samtidig en enorm mulighed for dem, for der skal foretages enorme investeringer i klimaløsninger, ikke bare i Danmark, men på verdensplan. De virksomheder, der går forrest, kommer til at få rigtig gode og gunstige vilkår«.

Fra cement til havvind

Det er især formændene i klimapartnerskaberne, der får centrale roller. De skal udpege de branchefæller, de vil brainstorme med. De skal også holde fælles rapporteringsmøder med regeringen, hvor de blandt andet skal prøve at finde løsninger på tværs af sektorer.

Den første formand blev udpeget i torsdags: Michael Lundgaard Thomsen, topchef for cementproducenten Aalborg Portland – den største CO2-udleder i selve Danmark – skal lede gruppen med tung industri.

Henrik Poulsen er den anden, der bliver udpeget. Hans sektor er nok den vigtigste af dem alle, fordi den leverer drivkraft til de andre og omfatter så forskellige områder som sol og vind, olie og gas, biomasse, udbygning af elnettet og biobrændstof.

Henrik Poulsen understreger, at han slet ikke har svarene endnu. Og dog: Det sidste punkt om biobrændstof tror han meget på, siger han. For ved hjælp af grøn el kan man spalte vandmolekyler og dermed skaffe brint, der igen kan bruges til energi til skibe, fly, lastbiler, industri eller boliger. Det kræver tekniske fremskridt, men metoden er bevist.

Annonce

Idéerne udløser ros fra Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet. Han har i flere år forsket i netop den type brug af grøn el.

»Det er enormt positivt, at de ord kommer ud af Henrik Poulsens mund. Det er det, vores forskningsprojekter har peget på siden 2011. Nu er der så en industrigruppe, der tager det op og bringer det helt til tops. Og hvis vi kan begynde at gøre det allerede før 2030, så er vi på vej mod noget, der realistisk giver os 100 procent vedvarende energi i 2050«, siger han.

Han advarer dog regeringen om, at mange af de forskellige klimapartnerskaber kan have modstridende interesser. Det kan blive en hård opgave at få ideerne til at spille sammen.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel hed det, at Ørsted udsendte sin meddelelse om en spareplan sidste år. Det skulle have været sidste uge.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?