Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drømmen om grønt dansk flybrændstof lever

En ny rapport antyder, at det kan lade sig gøre at fremstille klimavenligt flybrændstof i Danmark ved hjælp af gylle og husholdningsaffald.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I begyndelsen af indeværende år kunne man i denne avis læse om en ret vild idé, som et dansk forskerhold fra Syddansk Universitet med professor Henrik Wenzel i spidsen er kommet på: at fremstille bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark på basis af CO2, brint og den biogas, som afgasses fra gylle, halm og fødevareaffald.

Der er en god grund til at vende tilbage til den historie. For tirsdag offentliggør forskerholdet en foreløbig rapport, der er lavet i samarbejde med den nordiske luftfartsbranche og konsulentvirksomheden Niras.

Vi står helt klart med en kæmpe bekymring. Luftfarten har i dag ikke nogen løsning på klimaudfordringen

Her er ideen blevet gennemgået af et stort antal eksterne eksperter og aktører i energibranchen, og langt de fleste er positive.

»Vores rapport viser, at teknologien til at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark og i Norden er til stede, så vi kan påbegynde etableringen af produktionen inden for få år, og at det er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau«, siger Henrik Wenzel, som tirsdagpræsenterer rapporten på et møde i Københavns Lufthavn.

Den komplicerede proces bygger blandt andet på adgang til rigeligt organisk affald – for eksempel fra landbruget – og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes i Danmark.

Ideen er, at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse. De brændstoffer, der kommer ud af det, kaldes electrofuels. De kan bruges til klimavenlige alternativer til bl.a. brændstof til tung transport og flybrændstof. Samtidig dannes der overskudsvarme, der kan bruges til industri eller boliger.

Danmark konkurrencedygtig

Rapporten sigter efter, at der skal bygges et anlæg i fuldskala i 2025, fortæller Henrik Wenzel.

»Danmark vil være en økonomisk konkurrencedygtig placering på grund af vores udbredte fjernvarmenet og vores allerede avancerede vedvarende energisystem. Så hvis det stod til os, kunne vi sætte i gang i morgen, for vi behøver ikke penge til forskning, og det er enten teknologier, der findes, eller teknologier, der er på trapperne«, siger professoren.

Fjernvarme Fyn har dels leveret oplysninger og data til rapporten, dels fået eksperter til at løbe rapporten igennem. Her tror direktør Jan Strømvig på projektet.

»Det ser faktisk superspændende ud, og jeg synes, at det er noget af det mest gennemarbejdede, som vi har set til dato. Det er også meget interessant, fordi teknologien potentielt få sat skub i den grønne omstilling af transportsektoren, hvor især flytrafikken, skibstrafikken og trafikken med de tunge køretøjer er en kæmpe udfordring«, siger Jan Strømvig, som tænker, at det også kunne være en del af løsningen på et problem, som han selv står med.

»Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen. Det ville give mening for os, og vi ville gerne støtte op om det aktuelle projekt, hvis det lykkedes at komme så langt«, siger Jan Strømvig.

Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre og formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, finder projektet interessant, fordi energiforbruget undervejs kan komme fra grønne kilder som vind.

»Det er vigtigt, at vi bakker dette og lignende projekter op politisk ved dels at sikre, at rammevilkårene er rigtige, dels at komme den stigende efterspørgsel efter vindenergi i møde ved at bygge flere havvindmølleparker«, siger Ida Auken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det store problem i luften

Luftfartsbranchen er i dag et af klimakampens største problembørn. For mens der er teknologiske fremskridt på en række andre områder, har luftfarten ikke fundet en sikker måde at sænke sin udledning af drivhusgasser på.

I dag står flytrafik for 2-3 procent af alle udledninger globalt. Den andel står til at blive mangedoblet i de kommende år, fordi flytrafikken ventes at blive mindst fordoblet alene i de kommende 20 år, mens de fleste andre brancher sænker deres udslip.

En løsning er biobrændstof, men det, der findes, er 3-4 gange så dyrt som normalt brændstof, påpeger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i luftfartsselskabet SAS. De selskaber, der bruger det, må tage mere for billetten – og så risikerer man at miste alle de prisbevidste kunder.

»Vi ser derfor meget positivt på, at ny viden på området viser, at electrofuel er et bæredygtigt brændstof, som realistisk set kan tages i anvendelse inden for en overskuelig fremtid. SAS har en klar ambition om at stimulere markedet for netop alternative, bæredygtige brændstoffer«, skriver han i en mail til Politiken.

Den nordiske flybranche har stiftet organisationen Nisa, der skal undersøge, hvordan man bliver mere bæredygtig, sådan som forbrugerne kræver, i stedet for at flyskam får folk til helt at droppe flyrejserne. Nisa har samarbejdet med SDU om den nye rapport.

»Vi står helt klart med en kæmpe bekymring. Luftfarten har i dag ingen løsning på klimaudfordringen. Vi har et klimaproblem, og det skal fanges«, siger Martin Porsgaard, der er direktør for Nisa.

Når flybranchen netop har valgt at deltage i projektet, skyldes det, at det har en realistisk chance for at give både klimamæssig og økonomisk mening, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det meste af den teknologi, der skal til for at fremstille elektrofuels ved denne metode, er til stede, og vi kan kombinere det med de øvrige behov i energisektoren – produktion af varme og strøm – med at lave brændstof«, siger han.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden