0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-landenes investeringsbank dropper fossile investeringer

I 2021 er det slut med fossile investeringer i Den Europæiske Investeringsbank, der er ejet af EU-landene.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra slutningen af 2021 vil Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ikke længere låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer.

Samtidig forpligter banken sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne. Det oplyser EIB i en pressemeddelelse.

»Udledninger fra den globale energisektor nåede et rekordhøjt niveau i 2018. Vi skal handle hurtigt for at imødegå den udvikling«, siger bankens vicedirektør, Andrew McDowell.

Udledninger fra den globale energisektor nåede et rekordhøjt niveau i 2018. Vi skal handle hurtigt for at imødegå den udvikling

»EIB's ambitiøse lånepolitik er en vigtig milepæl i kampen mod den globale opvarmning«, siger han i pressemeddelelsen.

Banken er ejet af EU-landene og låner penge ud til virksomheder. Sidste år stod den for finansiering for 480 milliarder kroner.

Siden 2013 har banken lånt omkring 100 milliarder kroner ud til projekter inden for kul, olie og gas. Størstedelen har været til naturgas.

En del af den nye lånepolitik er, at EIB vil støtte investeringer i klimavenlige projekter med knap 7500 milliarder kroner i perioden 2021-2030.

Samtidig er der et mål om, at halvdelen af bankens investeringer i 2025 skal være til grønne formål.

Kritik: Beslutningen gælder først fra slutningen af 2021

Beslutningen om at droppe de fossile investeringer skal være et bidrag til, at EU-landene kan leve op til målsætningen i Paris-aftalen.

I Paris-aftalen er målet at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til niveauet før industrialiseringen.

Verdensnaturfonden (WWF) kalder det meget positivt, at EIB vil udfase investeringer i fossile energikilder.

Men der er også enkelte kritikpunkter. WWF er kritisk over, at beslutningen først er gældende fra slutningen af 2021. Dermed kan der blive lånt penge ud til for eksempel gasprojekter i to år frem.

Samtidig vil det ifølge WWF i fremtiden fortsat være en mulighed at investere i gasledninger, som kan transportere grønne gasser.

»Men da grønne gasser ikke er i nærheden at af være klar kommercielt, er der en risiko for, at fossile gasledninger kan blive finansieret med den undskyldning, at de en dag kan blive brugt til grønne gasser«, skriver WWF i en pressemeddelelse.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden