Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

ARKIVFOTO. For få uger siden var der verdensomspændende demonstration for klimaet. Herhjemme skal statsminister Mette Frederiksen (S) forsøge at lande en klimalov.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimarådet: 70 procents reduktion i 2030 er fint. Men Danmark har både penge og evner til at gøre mere

Regeringens mål om at skære 70 procent af udledningen af drivhusgasser i 2030 matcher Paris-aftalen sammen med 2050-mål. Men Danmark har både økonomi, evner og sort samvittighed nok til at kunne påtage sig et større globalt klimaansvar, lyder det i ny rapport fra Klimarådet.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En målsætning om at reducere Danmarks klimaudledning med 70 procent i 2030 skal skrives ind i en ny klimalov, og det samme skal et mål om at have balance mellem udledning og fjernelse af drivhusgasser i atmosfæren i 2050. Men selv hvis 2050-målet kommer i hus, er Danmark ikke færdig. En ny klimalov bør derfor understrege, at Danmark fra 2050 og frem skal begynde at fjerne flere tons drivhusgas fra atmosfæren, end vi udleder.

Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i en netop udgivet analyse fra Klimarådet, som rådgiver den danske regering på klimaområdet.

Samtidig skriver Klimarådet i sin analyse, at netop de to mål i 2030 og 2050 ser ud til at være »i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats« for at nå målene i Paris-aftalen fra 2015: at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.

Klimarådet anbefaler også, at »alle relevante lovforslag« bør blive gransket og beregnet for deres klimaeffekter. Det præciseres ikke, hvad der skal til, for at et lovforslag er relevant.

Kan tage mere ansvar uden for Danmark

Mens Klimarådet anerkender, at kombinationen af målene i 2030 og 2050 vil kunne indfri Danmarks forpligtelse i henhold til Paris-aftalen, understreger rådet med formand Peter Møllgaard i spidsen, at Danmark både har penge og evner til at gå videre end det og tage yderligere globalt ansvar.

Med henvisning til at Danmark gennem årene har stået for en betragtelig udledning af drivhusgasser, skriver Klimarådet, at »Danmarks rigdom, evner og store udledninger historisk set« kan være et argument for, at »Danmark bidrager yderligere til indsatsen mod klimaforandringerne i form af for eksempel finansiering af klimaindsatsen i andre lande og udvikling og udbredelse af grønne teknologier«.

Dette bør ifølge Klimarådet gøres med henblik på at reducere udledningerne, ikke blot inden for de danske grænser, men også i udlandet.

Analysen kommer, netop som Folketinget igen er samlet, og forhandlinger om en ny klimalov står for døren – foreløbig med en startdato engang i december. Regeringen og dens støttepartier, SF, Radikale og Enhedslisten blev under forhandlingerne om en ny regering i sommer enige om, at Danmark skal arbejde for netop at indfri et mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2030, når man sammenligner med niveauet i 1990.

I september erklærede også Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative deres støtte til 70-procentsmålsætningen – dog med en række forbehold, for eksempel at det ikke må koste arbejdspladser og vækst. Også Alternativet støtter målsætningen.

Du kan læse hele Klimarådets rapport her. Herunder har vi oplistet de mest centrale anbefalinger og konklusioner:

Ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 ser – sammen med målsætningen om balance i drivhusgasregnskabet i 2050 – ud til at kunne indfri Danmarks forpligtelser i Paris-aftalen fra 2015.

Hvert femte år skal regeringen sætte klimamål med en tiårig tidshorisont, som hvert femte år skal ledsages af klimaplaner, der dokumenterer en sandsynlighed for, at de tiårige mål kan nås til tiden. Disse mål fastsættes politisk, blandt andet på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling.

De klimaplaner, der bør komme hvert femte år, skal indeholde strategier med tiltag inden for hver sektor samt indikatorer for udviklingen inden for hver sektor. Klimaplanernes sektorstrategier bør laves med bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.

Fra år til år skal der laves en fremskrivning, som viser, om de femårige klimaplaner ser ud til at nå målet. Viser en fremskrivning et år, at klimaplanen ikke ser ud til at nå sit tiårige mål, bør regeringen lave en opdateret klimaplan med yderligere initiativer, der gør det sandsynligt at nå målet.

Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig, faglig instans.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En kommende klimalov bør både fokusere på at reducere de nationale udledninger, så Danmark kan nå i mål med sit langsigtede mål i 2050, og angive retninger for en dansk indsats for at reducere udledningerne uden for landets grænser.

Målene bør opfyldes ved reelle drivhusgasreduktioner i Danmark. De bør ikke, skriver Klimarådet, opfyldes ved at annullere f.eks. CO2-kvoter.

Opfyldelse af målene bør følge FN’s opgørelsesmetoder.

Den del af klimaloven, der fokuserer på at reducere udledninger uden for Danmarks grænser, bør indeholde rammer for en strategi, der har til mål at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Det kan både være i form af indenlandske tiltag som f.eks. udvikling af grøn teknologi og mindsket import af varer med stort klimaaftryk, eller det kan være i form af tiltag i udlandet, f.eks. bistand til udviklingslande.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden