Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHvis du er en af de mange, der bruger enten linje 2A eller linje 18, når du skal på job eller i skole i morgen tidlig, så kan du regne med at sætte dig ind i en spritny bus.
Men selv om den ved første øjekast ser ret almindelig ud med velkendt blåt og gult interiør og røde stopknapper, så er den faktisk en nyskabelse. Busserne på de to linjer er nemlig de første i hovedstadsområdet, der kører på el.
I alt 48 dieselbusser er fra i morges blevet udskiftet med de nye elbusser, som kører rundt med store batterier på taget. Linje 18 er bygget i Kina, mens de leddelte busser på linje 2A er hollandske. Ved en indvielsesceremoni på Rådhuspladsen i København søndag eftermiddag var et eksemplar af hver nydeligt lænket sammen med et grønt silkebånd, som transportminister Benny Engelbrecht (S) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), hjalp hinanden med at klippe over.
»Med de nye elbusser kan vi glæde os til mindre forurening og mindre larm i byen«, sagde Frank Jensen i en kort tale og forsikrede, at de to buslinjer kun er første skridt i en større omstilling fra dieseldrevne busser til elbusser i hele byen.
»Næste skridt er havnebussen, som fra begyndelsen af næste år vil sejle på el«.
Dørene stod åbne til busserne, og især børnefamilier var tiltrukket af chancen for at få et ekstra kig på dem og en gratis kop kakao eller kaffe. En af dem var femårige Wilbur og hans far, Søren Lassen, som bor i Prinsessegade på linje 2A’s rute, der strækker sig fra Tingbjerg til Refshaleøen.
»Vi er kommet, fordi 2A er en del af vores dagligdag og kører forbi vores dør mange gange om dagen. Når man er fem år og bor i nærheden af busser, så er det vist nærmest en naturlov, at man kommer til at elske at køre i bus og kigge på busser«, lo Søren Lassen, og Wilbur supplerede med at svare »godt, godt, godt!«, på spørgsmålet, hvad han så synes om de to busser, der i dagens anledning holdt parkeret på Rådhuspladsen.
På de lidt mere alvorlige linjer føler Søren Lassen, der er fysiklærer, et ansvar for at lære næste generation at interessere sig for den grønne omstilling, og helt konkret ser han frem til mindre støj fra gaden.
»Forureningen har vi valgt at tage med, når vi bor i byen, men jeg er spændt på, om vi kan mærke forskel på støjniveauet. Prinsessegade er selvfølgelig en befærdet gade, og der kører også mange biler, men vi har længe ønsket os, at busserne ville begynde at køre på el, og taxaerne bliver forhåbentlig det næste«.
Søren Lassen og Wilbur kører for det meste på cykel og kun sjældent i bus, undtagen – for Wilburs vedkommende – når han er på tur med børnehaven. Og når familien skal i sommerhus på Langeland, er det i deres benzindrevne bil.
»Vi har en del tanker om at sælge den og købe en elbil i stedet, men de er stadig meget dyre, og vi er i tvivl om rækkevidden af batteriet. Det kræver noget mere planlægning i hvert fald. Men der er ingen tvivl om, at det er fremtiden«.
Et øjeblik senere kravlede Wilbur ind bag rattet i en linje 18, der til daglig bevæger sig mellem Lergravsparken/Ørestad Station og Emdrup Torv. Smilet nåede hele vejen fra det ene øre til det andet, da han dyttede i hornet, og da han overlod pladsen til næste barn i køen, sang han en lille sang om, at det var »sjovt, sjovt, sjovt« at køre elbus.
