Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Magnus Holm
Foto: Magnus Holm
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kræver en beslutning om oliejagten i Nordsøen mere tid.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har valgt at udskyde en beslutning om, hvorvidt der skal søges efter og udvindes olie i Nordsøen.

Beslutningen kræver et bedre grundlag og mere tid, lyder begrundelsen fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) til Berlingske.

Det er særligt de klimamæssige og økonomiske konsekvenser, som ministeren vil have mere sikkerhed omkring, før der træffes en beslutning om den såkaldt ottende udbudsrunde.

»Det er en besværlig øvelse, og det er også derfor, vi tager os lidt længere tid, end man normalt gør og har gjort«, siger han til avisen.

Den ottende udbudsrunde vil give rettigheder til at lede efter og udvinde olie og gas i Nordsøen frem til midten af 2050'erne og dermed efter 2050, hvor Danmark efter planen skal være klimaneutral.

Flere selskaber har allerede søgt om tilladelse til at lede efter og udvinde ny olie og gas i Nordsøen.

Ifølge Dan Jørgensen er det for tidligt at sige, hvor længe der vil gå, før der fra regeringens side bliver taget en beslutning i sagen.

To milliarder til statskassen

Skatteministeriet har tidligere skønnet, at staten kan hente indtægter for omkring to milliarder kroner ved en ottende udbudsrunde.

Regeringen frygter dog, at regningen kan blive endnu højere, fordi en aflysning kan gå ud over olieselskabernes nuværende investeringer.

Hos De Radikale kritiserer klimaordfører Ida Auken regeringen for ikke at stoppe fremtidens oliejagt.

»Vi skal ikke hente mere olie op ad Nordsøen langt inde i 2050'erne. Det er langt forbi det tidspunkt, hvor vi har sagt, at Danmark skal være klimaneutrale«, siger Ida Auken.

Hun mener, at den store økonomiske usikkerhed også er en grund til at aflyse udbuddet.

»Det er meget usikkert, hvor mange penge der overhovedet er tale om. Vi kan også risikere en dårlig aftale for Danmark, hvor vi kan ende med at betale for at skulle rydde op for olieselskaberne ude i Nordsøen«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Klima­bedraget

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden