Klimamål bliver sværere at nå: Tørken bankede Danmarks CO2-udslip i vejret

Stik imod regeringens mål og ambitionerne i klimaloven steg Danmarks udslip af drivhusgasser med to millioner ton i 2018. Det viser en foreløbig indberetning fra Danmark til EU og FN, som Aarhus Universitet har udarbejdet.

Stigningen svarer til fire procent og skyldes ifølge Aarhus Universitet tørken i foråret og sommeren 2018. Den betød, at høsten blev cirka 25 procent mindre end normalt. Dermed var der også færre rødder og mindre halm, som blev pløjet ned i jorden. Både rødder og planterester binder CO₂ fra luften.

Desuden medførte tørken, at skovene voksede langsommere end andre år.

Samtidig fortsatte nedbrydningen af halm og planterester i jorden fra andre år, forklarer seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitet, som er ansvarlig for beregningerne.

»Mikroorganismerne i jorden fortsætter med at gnave af planteresterne. Under normale år vil det blive kompenseret af nyt materiale, men når udbyttet er så lavt som i 2018, så kommer der et tab af CO₂ til atmosfæren«, siger han.

Klimaforkæmper taber mælet

Direktør Christian Ibsen fra den grønne tænketank Concito taber i første omgang mælet, da Politiken gør ham opmærksom på den nye opgørelse, fordi tørken medførte så stor en stigning i det danske udslip. Han sammenligner med udslippet fra Danmarks suverænt mest klimabelastende industrivirksomhed, Aalborg Portland, som netop udleder godt to millioner ton CO₂ årligt.

Endnu værre er dog tendensen i tallene. Ganske vist kom udbyttet fra markerne og væksten i skovene sidste år, 2019, tilbage på rette spor. Men heller ikke hvis vi går tilbage til 2015, er det danske udslip af drivhusgasser faldet. Det gælder hverken det udslip, der kommer fra vores forbrug af energi eller udslippet fra landbruget. Tværtimod er der samlet tale om en lille stigning.

»Det er ikke godt nok. Indberetningen viser med al tydelighed, at vi slet ikke er på rette vej,« siger Christian Ibsen.

Han ser det særligt i sammenhæng med, at et bredt flertal i Folketinget har lovet at nedbringe det danske udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

»Ingen af de politikker, vi har sat i værk, bringer os på rette spor. Vi har i grove træk ikke gjort andet end at sætte vindmøller op de seneste 5-7 år, og vi mangler især at få landbrug og transport til at bidrage«, tilføjer han.

Skal op i dobbelt tempo

Samlet steg det danske udslip til 54,5 millioner ton i 2018. Det blev også drevet i vejret af, at Aarhus Universitet har korrigeret for en tidligere regnefejl, som tidligere satte udslippet fra lavtliggende marker, lavbundsjorde, 1,6 millioner ton for lavt.

Ifølge den nye opgørelse mangler Danmark at skære 31 millioner ton af sit udslip inden 2030 for at leve op til de politiske målsætninger. Det er en halv gang mere, end det lykkedes at komme af med i den over dobbelt så lange periode fra 1990 til 2018.

De radikale var først til at gøre offentligheden opmærksom på regnefejlen om lavbundsjordene. Partiets klimaordfører, Ida Auken, ser den nye opgørelse som et bevis på, at »vi indtil nu kun har drejet på de små knapper«.

»Vi skal ikke udvande vores mål, men det er endnu mere presserende, at vi kommer i gang med historisk store klimainvesteringer i alle sektorer. De seneste fire år har vi ikke rokket ved tendenserne i vores udslip, og nu har vi travlt«, siger hun.

De radikale er ligesom Enhedslisten utilfredse med, at klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke tidligere har igangsat forhandlingerne om de klimahandlingsplaner, som skal føre de politiske ambitioner ud i livet.

Vejret bliver mere ekstremt

Selv om tørken i 2018 var usædvanligt langvarig, så er en af udfordringerne ved klimaforandringerne netop, at vejret bliver mere ekstremt. Det påpeger professor Jens Hesselbjerg fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der er med til at udarbejde rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC.

»Det er vanskeligt at kvantificere, men risikoen for, at der kommer nogle variationer i vejret som eksempelvis tørke, stiger«, fastslår professoren.

Han tilføjer, at klimaplanerne derfor kan indeholde »en kattelem«, så målene afhænger af naturens luner.

»Ellers skal de være robuste over for, at de naturlige forudsætninger ikke nødvendigvis holder, når klimaet ændrer sig«, siger han.

Seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitet understreger dog, at det ikke lader sig gøre at inkludere konsekvenserne af den øgede risiko for ekstremt vejr, når forskerne fremskriver udslippet fra de danske marker.

Græs kan hjælpe klimaet

Set over en lang årrække har landbruget nedbragt udslippet fra markerne. Det skyldes både, at udbyttet stiger, og afgrøderne derfor binder mere CO₂ fra luften, og at landmænd dyrker flere efterafgrøder. De bliver sået, når kornet er høstet, for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke løber ud i fjorde og indre farvande, hvor det medvirker til iltsvind. Men efterafgrøder gavner også klimaet.

Omvendt er de veje til yderligere at barbere klimaudslippet ned næsten udtømt.

»Hvis vi skal spare noget af udslippet fra landbruget, så skal vi kigge på lavbundsjordene,« siger Steen Gyldenkærne.

Finanslovsaftalen afsætter i alt to milliarder kroner over ti år til at tage netop de lavtliggende marker ud af landbrugsdrift.

En undersøgelse fra Københavns Universitet har bekræftet, at det er en god investering for samfundsøkonomien, men pengene rækker kun til at stoppe med at dyrke en meget lille del af lavbundsjordene.

Et andet tiltag, som kan nedbringe markernes udslip af drivhusgasser, er ifølge Steen Gyldenkærne at erstatte korn med græs. Flere offentligt støttede projekter forsøger at udvikle en teknologi til at udvinde protein til dyrefoder af græs. Målet er at erstatte en del af den soja, som dansk landbrug i dag importerer fra hovedsageligt Sydamerika, og det vil også have en positiv effekt på både vandmiljø og klima.