0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen tager privatisering af fjernvarme af bordet

Klimaminister Dan Jørgensen har udsat en plan, som skulle spare danske fjernvarmekunder for en halv milliard kroner. Det er tvivlsomt, om den nogensinde bliver gennemført.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fjernvarmeselskaber, som leverer varmen til 1,7 millioner danske hjem, bliver alligevel ikke mødt med besparelseskrav og mulighed for privatisering i år. ​

Klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har taget et lovforslag, som skulle have lagt rammerne for stramme, økonomiske krav til selskaberne, af bordet. Forslaget stod på lovprogrammet for februar, men ministeren oplyser, at han har udsat det til næste folketingsår.

Efter sommerferien håber regeringen at have forhandlet de planer på plads, som skal sikre, at det danske udslip af drivhusgasser falder. I den forbindelse spiller fjernvarme en vigtig rolle.

»Udskydelsen sker, fordi det for mig og regeringen er vigtigt, at den nye regulering aktivt understøtter de ambitiøse målsætninger, vi har på klimaområdet«, skriver Dan Jørgensen i en mail til Politiken.

Det er helt andre toner, end da den forrige regering for 3 et halvt år siden fremlagde sin såkaldte forsyningsstrategi. En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey havde identificeret, at danskerne betalte syv milliarder kroner for meget for el, vand og varme. I første omgang skulle nye og stramme regler for selskabernes økonomi sikre, at danskernes fjernvarmeregning faldt med en halv milliard kroner i 2020.

Der var bredt flertal

Alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet bakkede op ved at underskrive to stemmeaftaler. De åbnede for, at de ca. 400 fjernvarmeselskaber, som i dag enten er ejet af forbrugerne eller landets kommuner, kunne privatiseres.

Desuden ville politikerne fjerne pligten til, at husejerne forbliver tilsluttet til deres fjernvarmeselskab. Dermed ville selskaberne få vanskeligere ved at planlægge nye investeringer, og renten på deres lån ville stige.

Dan Jørgensen undsiger nu også selve grundlaget for stemmeaftalerne.

»Da jeg blev minister, gjorde jeg det klart, at McKinseys analyse ikke er udgangspunktet for mig. Jeg tror endda, at jeg udtrykte mig så klart, at McKinsey-rapporten ikke er min ’fjernvarmebibel’«, understreger ministeren.

»Sektoren skal i højere grad bidrage til den grønne omstilling. Men samtidig er der tale om virksomheder, der opererer som monopoler, hvorfor vi har et særligt ansvar over for borgerne i at sikre en intelligent regulering«, tilføjer han.

Klimaministeriet har bedt Forsyningstilsynet, som overvåger branchens priser, om en ny analyse af, om danske fjernvarmekunder kan spare penge ved at regulere fjernvarme- og elpriserne anderledes. Dermed skaffer ministeren et andet grundlag end McKinsey-rapporten til forhandlingerne efter sommerferien.

DF og SF står sammen

Ministerens udskydelse kommer efter pres fra Dansk Folkeparti og SF. De har fundet sammen for sikre, at fjernvarmen bliver tænkt ind i den grønne omstilling.

»Stemmeaftaler blev indgået, længe før vi fik et ambitiøst klimamål. En økonomisk regulering er for ensidigt et formål. Fjernvarmen har en opgave med at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent«, siger SF’s klimaordfører Signe Munk.

Sammen med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt advarede hun om, at reguleringen ville skabe unødigt bureaukrati, særligt for de mindste af fjernvarmeselskaberne. DF-ordføreren glæder sig derfor over, at ministeren nu har taget forslaget ud af lovprogrammet, men han forstår ikke, hvorfor det er udskudt til efter sommeren.

»Jeg havde klart indtryk af, at regeringen mente, at det hastede med den grønne omstilling. Derfor giver det ingen mening at udskyde dette centrale område til næste samling«, skriver Morten Messerschmidt i en mail.

Heller ikke Venstre, som stod bag forsyningsstrategien, modsætter sig udskydelsen. Forsyningsordfører Carsten Kissmeyer sammenligner det nu fjernede forslag med »at kigge ud ad bagruden for at se, hvordan omkostninger og priser har været«.

»Nu er vi nødt til at kigge ud ad forruden og se, hvilke hensyn fjernvarmeselskaberne skal tage til klimaet«, siger han.

Annonce

Professor: Fjernvarmen er grøn

Branchen selv har kæmpet med næb og kløer mod McKinseys rapport, privatisering og ny regulering. Politiken dokumenterede i en serie artikler for 3 et halvt år siden, at privat fjernvarme gav højere regninger, ikke lavere. Derfor glæder direktør Kim Mortensen fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme sig over de nye politiske vinde.

»Det er helt enkelt en forkert præmis, at fjernvarmen ikke er reguleret. Når et fjernvarmeselskab investerer, skal der være positiv økonomi for både selskabet og samfundet. Vi kan ikke bruge penge på fibernet og elscootere«, siger han med henvisning til nogle af de tiltag, som elskaberne har investeret i.

Kim Mortensen venter dog med at fejre, til han er sikker på, at forslagene er endegyldigt fjernet.

McKinsey-rapporten er ikke min fjernvarmebibel

Professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen, fra Aalborg Universitet har også advaret mod de forslag, som ministeren nu har taget af bordet. Han påpeger, at andre lande valfarter til Danmark netop for at studere, hvordan vi har indrettet os med grøn fjernvarme.

»Jeg har svært ved at forstå påstanden om, at fjernvarmen ikke er innovativ eller bidrager til den grønne omstilling. Det har sektoren om nogen gjort. Det ville forslaget om den nye regulering have ødelagt«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?