0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort

Landbrugets klimaaftryk stiger markant, når sojaimport medregnes, viser opgørelse fra Københavns Universitet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

90 procent af den klimabelastende soja, som dansk landbrug importerer, går til svinefoder.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret kl. 22.33 med en kommentar fra fødevareminister Mogens Jensen (S).

Når dansk landbrug importerer soja fra Sydamerikas regnskove til brug i svinefoder herhjemme, efterlader landbruget et langt højere klimaaftryk, end vi indtil nu har kendt til.

Faktisk er der tale om 60 procent højere drivhusgasudledning som følge af sojaimport, end den udledning landbruget samlet set har herhjemme hvert år.

Det viser en opgørelse fra Københavns Universitet, der er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Det er velkendt, at landbruget er den sektor i Danmark, som udleder mest CO2, metan og lattergas.

Men klimaaftrykket fra import af eksempelvis soja kommer ikke med i opgørelsen. Det skyldes, at denne kun dækker over udledningen, der sker herhjemme. Det er FN's klimapanel, som har opstillet disse retningslinjer.

Spørger man miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden (WWF) Jacob Fjalland betyder det dog ikke, at landbruget ikke har ansvar for den udledning, som kommer fra træfældning og transport af soja til Danmark.

»Det kan godt være, at vi ikke er forpligtet til at have de her tal med i vores nationale regnskab«.

»Men det fraskriver os ikke ansvaret for, at det er os, der er med til at skabe den udvikling«, siger han.

Næsten al sojaen går til svinefoder

Danmark importerer 1,8 millioner tons soja årligt primært fra Sydamerika. Omkring 90 procent går til foder til svin på grund af dets høje indhold af proteiner. Dermed er vi et af de lande, som importerer mest soja.

Jacob Fjalland er ikke overrasket over, at dansk landbrug sætter et negativt klimaaftryk ude i verden gennem sojaimporten.

Men det kommer bag på ham, at der er tale om en så stor forøgelse i forhold til det samlede udslip, vi kender i forvejen.

»Det, der er paradoksalt i det her, er, at landbruget kender løsningerne. For der er produktion af ansvarligt produceret soja i verden. Der er faktisk en overproduktion«, siger Jacob Fjalland.

Han tilføjer, at landbruget bør tage ansvar for at mindske aftrykket.

»Ligesom at vi har ansvar for at reducere tvangsarbejde og sikre gode arbejdsvilkår, når vi importerer tøj fra Bangladesh, så har vi også et ansvar for at hjælpe med at reducere drivhusgasudledningen og den afskovning fra soja, vi importerer fra Sydamerika«, siger han.

Fødevareminister har store forvetninger

Spørger man fødevareminister Mogens Jensen (S), så mener han også, at virksomhederne skal tage ansvar. For det haster.

»Vi har lavet en sojaalliance med en lang række virksomheder i fødevarebranchen, og de har sagt, at de her i løbet af en måned vil komme med handlingsplaner«.

»Det har jeg store forventninger til«.

Det vigtigste er, at virksomhederne forpligter sig, siger han. Hvis ikke de lever op til de aftalte målsætninger, må man se på »hvilke virkemidler, der ellers kan tages i anvendelse«.

»Danmark kan heller ikke gøre det alene. Det store slag skal slås på EU-plan, siger Mogens Jensen.

ritzau

Annonce

Læs mere