Kan man sende den hullede T-shirt og sokken, der mangler en makker, til genbrug? Og kan karkluden genanvendes? Som en del af klimaplanen skal vi fra 2022 smide aflagt tøj i en specifik affaldscontainer, ligesom vi kender det med for eksempel plastik og papir.
Partierne har sat sig for, at klima- og miljøaftrykket fra tøj skal nedsættes markant. Og selv om der er lange udsigter til, at danskerne kan shoppe med grøn samvittighed, er vi en vigtig del af løsningen.