0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Eldrup om grønnere bilpark: »Det handler om at komme i gang nu, for vi har også et problem i 2035 og 2040«

Transportkommission fremlægger lige nu en række bud på, hvordan man kan omlægge bilafgifterne, så de fremmer den grønne omstilling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er muligt at få en million lav- og nulemissionsbiler på de danske veje i 2030. Men det bliver en dyr omgang for samfundet.

Det vurderer kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som mandag har fremlagt den første af to delrapporter på området.

Af rapporten fremgår, at det ifølge kommissionen vil koste omkring 5,7 milliarder kroner for samfundet, hvis Danmark i 2030 skal have en million grønne biler på vejene.

Samtidig må ejere af benzin- og dieselbiler imødese en årlig ekstraregning på omkring 5.900 kroner, hvis det skal lade sig gøre at få en million grønne biler.

Det skyldes, at de konventionelle biler bliver dyrere at have, når samfundet forsøger at omstille sig til grønne biler.

»Kommissionens analyser viser, at der ikke er en simpel vej til grøn omstilling af bilparken, som opfylder alle hensyn på én gang«, siger kommissionens formand, Anders Eldrup, i en pressemeddelelse.

På et pressemøde ved DGI Byen i København fortæller han, at forventningen er, at det vil tage lang tid at få danskerne til at udskifte de benzin- og dieseldrevne biler.

»Det, vi kan nå i 2030, er nyttigt, men beskedent. Men det handler om at komme i gang nu, for vi har også et problem i 2035 og 2040. Det, at det tager lang tid, er ikke et argument for ikke at komme i gang nu«, siger Anders Eldrup.

Ned med udledningen

Ønsket om at få lav- og nulemissionsbilerne udbredt på bekostning af benzin- og dieselbiler skal ses i lyset af det brede politiske flertal, der står bag klimaloven.

Her er det altoverskyggende element, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, når man sammenligner med niveauet i 1990.

Kort fortalt vil man gerne nedbringe CO2-niveauet så meget som muligt, og det skal helst koste så lidt som muligt. Men det sidste er lettere sagt end gjort, fremgår det altså af rapporten.

Kommissionen er kommet med fire forskellige modeller, hvor der er henholdsvis 500.000, 600.000, 750.000 og en million grønne biler i regnestykket for 2030.

Kommissionen vurderer, at modellen med 500.000 lav- og nulemissionsbiler ikke »opfylder kommissoriets målsætning om en væsentlig forøgelse af antallet af nul- og lavemissionsbiler og en deraf følgende reduktion af CO2-udledningerne«.

»Omvendt vurderer kommissionen, at modellen, der skønnes at resultere i en million nul- og lavemissionsbiler i 2030, har så store samfundsøkonomiske omkostninger hidrørende fra den øgede afgiftsforskel mellem konventionelle biler og nul- og lavemissionsbiler, at den heller ikke kan anbefales«, lyder det i rapporten.

Kommissionen understreger dog, at det i sidste ende er en politisk beslutning.

Kommissionens anden og afsluttende delrapport kommer primært til at omhandle de infrastrukturelle forhold, der skal være med til at understøtte den grønne omstilling.

Denne delrapport forventes færdig omkring nytår.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts