I sidste uge fik Arlas økologiske mælk, smør og yoghurt et nyt mærke på forsiden af kartonen:
»CO2-neutral – kompenseret med klimakreditter«, står der omgivet af en cirkel med græssende køer, træer og en traktor.
Mærket er del af en storstilet kampagne, hvor Arla »tilbyder danskerne en mælk, der er helt CO2-neutral«. I en reklamevideo forklarer Arla, at selskabet investerer i skovprojekter i Østafrika, Brasilien og Indonesien, hvor træerne binder lige så meget CO2, som det har kostet at fremstille mejeriprodukterne. Og hvis kampagnen skulle øge mælketørsten, er det heller ikke et problem:
»Drikker du – og alle andre – mere økomælk, end I plejer, dækker vi ind ved at investere i endnu mere skov rundtomkring i verden«, forklarer Arla.
Men det, der på overfladen ligner et simpelt koncept, dækker over komplicerede regnestykker, som selv forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden, har svært ved at gennemskue. Mælkekampagnen har også gjort indtryk på Christiansborg, hvor flere partier nu vil øge kontrollen med klimamarkedsføring over for de danske forbrugere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
